Udlændinge- og Integrationsudvalget 2021-22
UUI Alm.del
Offentligt
2589087_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 10. maj 2022 stillet følgende spørgs-
mål nr. 445 (alm. del) efter ønske fra ikkemedlem af udvalget Marie Krarup til ud-
lændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 445
Mener ministeren, at det er uhensigtsmæssigt, at der er områder, hvor personer
med dansk oprindelse er i mindretal? Såfremt ministeren mener, at det er uhen-
sigtsmæssigt, kan ministeren så oplyse, om regeringen har planer om at iværksætte
nye tiltag, som vil have til formål at vende udviklingen?
Svar:
Jeg mener, at det er bedst for fællesskabet og sammenhængskraften, hvis menne-
sker ikke bor skarpt opdelt efter oprindelse, og derfor bør det være ambitionen, at
områder i Danmark bredt set afspejler den almindelige befolkningssammensæt-
ning. Hvis vi som samfund skal komme nærmere på at indfri den ambition, skal i
hvert fald tre forudsætninger være opfyldt.
For det første skal indsatsen mod parallelsamfund fortsættes. I alt for mange år har
fællesskabet desværre tilladt, at der er opstået områder med en meget stor andel
ikke-vestlige indvandrere og efterkommere. Det har været til skade for sammen-
hængskraften og skadet integrationen. Det har også medført, at der i nogle områ-
der er opstået en parallelnormalitet, hvor personer med ikke-vestlig baggrund lever
deres liv ud fra et værdigrundlag, som er uforeneligt med det danske samfund.
Derfor ønsker regeringen blandede bydele og boligområder, hvor alle kommer hin-
anden ved. Det var baggrunden for, at Socialdemokratiet var med i aftalen om
Ini-
tiativer på boligområdet, der modvirker parallelsamfund
fra d. 9. maj 2018 med den
daværende regering (Venstre, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance),
Dansk Folkeparti og Socialistisk Folkeparti. Aftalen er udmøntet i lovgivning og ar-
bejdet med at bekæmpe parallelsamfund er for længst gået i gang. Bl.a. derfor kan
man allerede nu se en mere blandet beboersammensætning i nogle af de mest ud-
satte boligområder.
7. juni 2022
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Ministersekretariatet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2022 - 7084
1987376
Side
1/2
UUI, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 445: MFU spm. om ministeren mener, at det er uhensigtsmæssigt, at der er områder, hvor personer med dansk oprindelse er i mindretal? Såfremt ministeren mener, at det er uhensigtsmæssigt, kan ministeren så oplyse, om regeringen har planer om at iværksætte nye tiltag, som vil have til formål at vende udviklingen, til udlændinge- og integrationsministeren
Men der er behov for en yderligere indsats i de store almene boligområder. Derfor
indgik regeringen den 15. juni 2021 aftalen
Blandede boligområder – næste skridt i
kampen mod parallelsamfund.
Det er en bred politisk aftale i parallelsamfundskred-
sen (regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Konservative og
Liberal Alliance), som skal forebygge, at der opstår nye parallelsamfund.
For det andet skal der fortsat føres en stram udlændingepolitik og indvandringen
fra især MENAPT-lande skal begrænses, så der ikke kommer flere til Danmark, end
vi som land evner at integrere. For hvis fællesskabet ikke formår at løfte integrati-
onsopgaven i relation til de udlændinge, der kommer til landet, er der risiko for, at
der lægges yderligere kim til dannelsen af parallelsamfund – både fysisk, geografisk
og værdimæssigt.
For det tredje skal både vi politikere og civilsamfundet fortsætte med at bekæmpe,
at ekstremister og antidemokratiske bevægelser kan undergrave vores frie og de-
mokratiske samfund. Det kræver, at vi i fællesskab står fast på vores værdier i mø-
det med ekstrem islamisme, der ikke må få lov at skabe splittelse og had i Danmark.
Kaare Dybvad Bek
/
Louise Michaëlis
Side
2/2