Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 6. maj 2022 stillet følgende spørgs-
mål nr. 432 (alm. del) efter ønske fra Mads Fuglede (V) til udlændinge- og integra-
tionsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 432:
Kan ministeren redegøre for følgende vedr. beboerne på Kærshovedgård: Hvor
mange midler bruger statskassen på indkvarteringen af beboerne på Kærshoved-
gård herunder, hvor meget det koster at have en person indkvarteret på centeret
pr. år? Hvor længe bliver beboerne gennemsnitligt på udrejsecentret, henset til at
formålet er, at de skal ud af landet?
Svar:
Udlændinge- og Integrationsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet
indhentet et bidrag fra Udlændingestyrelsen, som har oplyst følgende:
”Udlændingestyrelsen er ansvarlig for at tilvejebringe og drive indkvarte-
ringssteder for asylansøgere m.fl., jf. udlændingelovens § 42 a, stk. 5. I
praksis driver en række indkvarteringsoperatører indkvarteringsstederne
på vegne af styrelsen. Udrejsecenter Kærshovedgård drives af Kriminalfor-
sorgen.
For så vidt angår første del af spørgsmålet har Udlændingestyrelsen på
baggrund af regnskabstal opgjort den årlige udgift til drift af udrejsecenter
Kærshovedgård i 2021 til 61,8 mio. kr. svarende til en enhedspris på ca.
240.000 kr. pr. år pr. person. I opgørelsen indgår takstafregning, kostaf-
regning samt udgifter til drift og etableringer på centeret.
For så vidt angår anden del af spørgsmålet har det – henset til tidsfristen
– ikke været muligt for Udlændingestyrelsen at udvikle, udtrække og vali-
dere et nyt samlet datasæt for den nettoopholdstid, som alene omfatter
udlændinges ophold i en bestemt indkvarteringstype eller på et bestemt
indkvarteringssted, fx Udrejsecenter Kærshovedgård. Styrelsen har af res-
sourcemæssige årsager heller ikke fundet anledning til at sætte en manuel
Side
1/2
3. juni 2022
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Koncernøkonomi
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uim.dk
36977191
2022 - 7568
1995765