Udlændinge- og Integrationsudvalget 2021-22
UUI Alm.del
Offentligt
2587903_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 6. maj 2022 stillet følgende spørgs-
mål nr. 425 (alm. del) til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed be-
svares.
Spørgsmål nr. 425:
Er der en øvre grænse for, hvor mange gange man kan være udvisningsdømt og
stadig gå frit rundt i samfundet? Hvilke begrænsninger kan pålægges sådanne per-
soner, så de ikke igen og igen begår kriminalitet? Der henvises til besvarelsen af UUI
alm. del - samrådsspørgsmål N den 3. maj 2022.
Svar:
Det er en prioritet for regeringen at sikre en effektiv og hurtig håndhævelse af ud-
visningsdomme. Det er derfor ikke tilfredsstillende, når udvisningsdømte udlæn-
dinge, der efter endt afsoning ikke kan udsendes, fortsat opholder sig i Danmark og
begår ny kriminalitet.
En udlænding kan i visse tilfælde varetægtsfængsles efter hjemrejseloven, når der
er bestemte grunde til at anse varetægtsfængslingen for nødvendig for at sikre ud-
lændingens tilstedeværelse under sagen og under eventuel appel, indtil den pågæl-
dende kan udsendes som følge af en eventuel beslutning om udvisning. For en de-
taljeret gennemgang af reglerne henvises til besvarelsen af REU alm. del., 2020-21,
spm. 896.
Såfremt en udvisningsdømt udlænding ikke er varetægtsfængslet, bliver den på-
gældende typisk pålagt kontrolforpligtelser i form af opholds-, underretnings og
meldepligt, som blandt andet skal sikre, at myndighederne ved, hvor udlændingene
opholder sig, når det bliver muligt at udsende dem.
Dette betyder dog ikke, at udlændingene er frihedsberøvede. De pågældende kan
derfor forlade det udrejsecenter, hvorpå de er pålagt at opholde sig, inden for ram-
merne af de pålagte kontrolforpligtelser.
3. juni 2022
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2022 - 6952
1985586
Side
1/2
UUI, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 425: Spm. om der er en øvre grænse for, hvor mange gange man kan være udvisningsdømt og stadig gå frit rundt i samfundet? Hvilke begrænsninger kan pålægges sådanne personer, så de ikke igen og igen begår kriminalitet, til udlændinge- og integrationsministeren
Kaare Dybvad Bek
/
Christine Vestgaard Johansen
Side
2/2