Udlændinge- og Integrationsudvalget 2021-22
UUI Alm.del
Offentligt
2588990_0001.png
Folketinget
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsnr.:
Dok.:
3. juni 2022
Strafferetskontoret
2022-0032/40-0540
2453880
Besvarelse af spørgsmål nr. 422 (Alm. del) fra Folketingets Udlæn-
dinge- og Integrationsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 422 (Alm. del), som Folketin-
gets Udlændinge- og Integrationsudvalg har stillet til justitsministeren den
6. maj 2022.
Mattias Tesfaye
/
Thomas Jørn Rasmussen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
UUI, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 422: Spm. om det er teknisk muligt at sikre mod, at personer får erstatning fra staten, som den i den konkrete sag, når pågældende personer ikke har overholdt deres opholdspligt i samme tidsrum, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 422 (Alm. del) fra Folketingets Udlændinge- og Integra-
tionsudvalg:
”Er
det teknisk muligt at sikre mod, at personer får erstatning
fra staten, som den i den konkrete sag, når pågældende personer
ikke har overholdt deres opholdspligt i samme tidsrum? Der
henvises til besvarelsen af UUI alm. del - samrådsspørgsmål N
den 3. maj 2022.”
Svar:
1.
Justitsministeriet forstår spørgsmålet således, at der spørges til mulighe-
den for at indføre undtagelser til de nuværende regler om erstatning i anled-
ning af strafferetlig forfølgning efter retsplejelovens kapitel 93 a, når for-
følgningen vedrører kriminalitet, der er begået i tilknytning til, at den for-
mode gerningsmand har overtrådt en opholdspligt, jf. hjemrejselovens § 13.
Det kan indledningsvist bemærkes, at det fremgår af retsplejelovens § 1018
a, stk. 1, 1. pkt., at den, der har været anholdt eller varetægtsfængslet som
led i en strafferetlig forfølgning, har krav på erstatning for den derved tilfø-
jede skade, såfremt påtale opgives eller tiltalte frifindes, uden at dette er
begrundet i, at han findes utilregnelig. Efter bestemmelsens stk. 3 kan er-
statning nedsættes eller nægtes, såfremt den sigtede selv har givet anledning
foranstaltningerne.
Overtrædelse af en opholdspligt efter hjemrejselovens § 13 kan straffes med
bøde eller fængsel indtil 4 måneder, jf. hjemrejselovens § 23, stk. 1, 2. pkt.
Er der tale om udlændinge omfattet af det skærpede kontrolregime, der gæl-
der for bl.a. udlændinge på tålt ophold og udlændinge udvist ved endelig
dom, er straffen for overtrædelsen af en opholdspligt fængsel indtil 2 år, jf.
stk. 2. Overtrædelse af en opholdspligt er således i sig selv en strafbar lov-
overtrædelse, der vil kunne medføre anholdelse og varetægtsfængsling, så-
fremt betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt.
2.
Justitsministeriet har i anledning af spørgsmålet overvejet, om der kan
indføres en ordning, således at personer, der anholdes eller varetægtsfængs-
les som led i en strafferetlig forfølgning, og som i øvrigt har overtrådt deres
opholdspligt efter hjemrejseloven, ubetinget udelukkes fra at få erstatning
efter retsplejelovens § 1018 a, stk. 1, 1. pkt., selv om påtale efterfølgende
måtte blive opgivet, eller vedkommende efterfølgende måtte blive frifundet.
Side 2/3
UUI, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 422: Spm. om det er teknisk muligt at sikre mod, at personer får erstatning fra staten, som den i den konkrete sag, når pågældende personer ikke har overholdt deres opholdspligt i samme tidsrum, til justitsministeren
Det er Justitsministeriets vurdering, at en ubetinget udelukkelse af retten til
at få tilkendt erstatning i medfør af retsplejelovens § 1018 a, stk. 1, 1. pkt.,
som alene gælder for visse grupper af udlændinge
f.eks. kriminelle udviste
og udlændinge på tålt ophold, der har overtrådt deres opholdspligt
ikke vil
kunne gennemføres inden for rammerne af Danmarks internationale forplig-
telser.
3.
Jeg mener grundlæggende, at det er et fornuftigt princip i en retsstat, at
borgerne kan få erstatning, hvis de som led i strafferetlig forfølgning har
været udsat for indgreb fra staten, som efterfølgende viser sig at have været
uberettigede. De eksisterende regler tager allerede højde for, at erstatningen
kan nedsættes eller nægtes, hvis den pågældende selv har givet anledning til
indgrebet.
Side 3/3