Udlændinge- og Integrationsudvalget 2021-22
UUI Alm.del
Offentligt
2583840_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 6. maj 2022 stillet følgende spørgs-
mål nr. 415 (alm. del) efter ønske fra Peter Skaarup (DF) til udlændinge- og integra-
tionsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 415:
Vil ministeren kommentere artiklen »Brutale bandesager: Dømt til udvisning to
gange på et år«, bragt på ekstrabladet.dk, den 5. april 2022, herunder sætningerne
”En 30-årig mands opførsel er så grufuld, at han to gange har fået det røde kort af
det danske samfund. Alligevel er han her endnu” og vil ministeren på baggrund af
oplysningerne i artiklen redegøre for, hvorfor regeringen ikke udviser udvisnings-
dømte bandemedlemmer?
Svar:
Jeg vil gerne indledningsvist bemærke, at jeg for så vidt angår spørgsmålet om,
hvorfor regeringen ikke udviser udvisningsdømte bandemedlemmer, forstår det så-
dan, at der spørges til udsendelse af udvisningsdømte bandemedlemmer.
Generelt kan jeg sige, at det er regeringens klare holdning, at udvisningsdømte ud-
lændinge ikke har noget som helst at gøre i Danmark. Derfor fører regeringen også
en politik, hvor målet er, at flere udlændinge uden lovligt ophold skal rejse hjem.
Det er i den forbindelse en vigtig prioritet, at udvisningsdømte udlændinge udsen-
des tidligst muligt, og hvis muligt allerede mens de afsoner.
Derfor har vi både regler, som sikrer mulighed for prøveløsladelse med henblik på
udsendelse, og regler, som har til formål at sikre, at udvisningsdømte kan være va-
retægtsfængslet med henblik på udsendelse, hvis ikke det har været muligt at gen-
nemføre udsendelsen under afsoningen.
Hjemrejsestyrelsen er ansvarlig for at tage de fornødne sagsskridt for at sikre, at
udlændinge uden lovligt ophold i Danmark, herunder udvisningsdømte udlæn-
dinge, forlader Danmark, hvis de ikke udrejser frivilligt.
30. maj 2022
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2022 - 6969
1985802
Side
1/2
UUI, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 415: Spm. om ministeren vil kommentere artiklen »Brutale bandesager: Dømt til udvisning to gange på et år«, bragt på ekstrabladet.dk, den 5. april 2022, herunder sætningerne "En 30-årig mands opførsel er så grufuld, at han to gange har fået det røde kort af det danske samfund. Alligevel er han her endnu, og vil ministeren på baggrund af oplysningerne i artiklen redegøre for, hvorfor regeringen ikke udviser udvisningsdømte bandemedlemmer, til udlændinge- og integrationsministeren
Hvad angår udvisningsdømte udlændinge, overgår ansvaret for hjemrejsen til
Hjemrejsestyrelsen forud for eller i forbindelse med straffens fuldbyrdelse, og det
er en konkret vurdering, hvornår udsendelsesarbejdet for den enkelte udlænding
påbegyndes. Det kan dog oplyses, at planlægningen som udgangspunkt påbegyn-
des seks måneder før halvdelen af straffen er afsonet (halvtid), idet det bl.a. indgår
i kriminalforsorgens vurdering af mulighederne for prøveløsladelse på halvtid, om
der er reel udsigt til udsendelse.
Afslutningsvis bemærkes det, at der kan være sager, hvor Danmarks internationale
forpligtelser – det såkaldte forbud mod refoulement – gør, at personer, som er ud-
vist ved dom, ikke kan udsendes tvangsmæssigt. I de tilfælde er kriminelle udviste
henvist til et tålt ophold her i landet.
Kaare Dybvad Bek
/
Louise Ersbøll Leimand
Side
2/2