UUI, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 414: Spm. om ministeren vil kommentere indlægget »Hver tredje indvandrer har nordisk statsborgerskab«, bragt i Nyt fra Danmarks Statistik på dst.dk, nr. 104, den 28. marts 2022, og vil ministeren i den forbindelse redegøre for, hvilke nordiske statsborgerskaber indvandrerne fra Syrien, Tyrkiet, Irak, Iran og Bosnien har? Vil ministeren samtidig forholde sig til sætningen "De 197.100 indvandrere, der har et dansk eller nordisk statsborgerskab i dag, består delvist af personer, som havde et nordisk statsborgerskab, da de indvandrede første gang og delvist af personer med et andet statsborgerskab (71 pct.), som først senere har fået dansk statsborgerskab samt redegøre for, hvilke nordiske statsborgerskaber de 29 pct. har, og hvor mange af dem, der erhvervede det nordiske statsborgerskab ved naturalisation eller erklæring som udlændinge i et land uden for norden, til udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2021-22
UUI Alm.del
Offentligt

Ministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 6. maj 2022 stillet følgende spørgs-

mål nr. 414 (alm. del) efter ønske fra Peter Skaarup (DF) til udlændinge- og integra-

tionsministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 414:

Vil ministeren kommentere indlægget »Hver tredje indvandrer har nordisk stats-

borgerskab«, bragt i Nyt fra Danmarks Statistik på dst.dk, nr. 104, den 28. marts

2022, og vil ministeren i den forbindelse redegøre for, hvilke nordiske statsborger-

skaber indvandrerne fra Syrien, Tyrkiet, Irak, Iran og Bosnien har? Vil ministeren

samtidig forholde sig til sætningen ”De 197.100 indvandrere, der har et dansk eller

nordisk statsborgerskab i dag, består delvist af personer, som havde et nordisk

statsborgerskab, da de indvandrede første gang og delvist af personer med et andet

statsborgerskab (71 pct.), som først senere har fået dansk statsborgerskab” samt

redegøre for, hvilke nordiske statsborgerskaber de 29 pct. har, og hvor mange af

dem, der erhvervede det nordiske statsborgerskab ved naturalisation eller erklæ-

ring som udlændinge i et land uden for norden?

Svar:

Som anført i artiklen fra Danmarks Statistik var der pr. 1. januar 2022 bosat

197.100 indvandrere i Danmark, som pr. 1. januar 2022 havde dansk eller andet

nordisk statsborgerskab. 57.335 personer ud af de 197.100 indvandrere med dansk

eller andet nordisk statsborgerskab, svarende til 29 pct., havde ligeledes dansk eller

andet nordisk statsborgerskab, da de indvandrede første gang til Danmark. De øv-

rige ca. 139.800 indvandrere har erhvervet dansk eller andet nordisk statsborger-

skab efter første indvandring til Danmark.

Af tabel 1 fremgår fordelingen af statsborgerskab på indvandrere med oprindelse i

Tyrkiet, Irak, Iran, Syrien og Bosnien-Hercegovina.

3. juni 2022

Indfødsret

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2022 - 6997

1986187

Side

1/3

UUI, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 414: Spm. om ministeren vil kommentere indlægget »Hver tredje indvandrer har nordisk statsborgerskab«, bragt i Nyt fra Danmarks Statistik på dst.dk, nr. 104, den 28. marts 2022, og vil ministeren i den forbindelse redegøre for, hvilke nordiske statsborgerskaber indvandrerne fra Syrien, Tyrkiet, Irak, Iran og Bosnien har? Vil ministeren samtidig forholde sig til sætningen "De 197.100 indvandrere, der har et dansk eller nordisk statsborgerskab i dag, består delvist af personer, som havde et nordisk statsborgerskab, da de indvandrede første gang og delvist af personer med et andet statsborgerskab (71 pct.), som først senere har fået dansk statsborgerskab samt redegøre for, hvilke nordiske statsborgerskaber de 29 pct. har, og hvor mange af dem, der erhvervede det nordiske statsborgerskab ved naturalisation eller erklæring som udlændinge i et land uden for norden, til udlændinge- og integrationsministeren

Tabel 1: Indvandrere med oprindelse i Tyrkiet, Irak, Iran, Syrien og Bosnien-Herce-

govina fordelt på statsborgerskab pr. 1. januar 2022.

Oprin-

delse

Statsbor-

gerskab

Danmark

Sverige

Norge

Island

Finland

Øvrige

lande*

I alt

Tyrkiet

Antal

Irak

Antal

Iran

Antal

Syrien

Antal

Bosnien-Herce-

govina

Antal

12.023

600

126

20.725

33.487

36 %

62 %

13.645

303

7.940

62 %

36 %

8.693

113

9.177

48 %

51 %

1.268

33.952

96 %

8.722

106

7.618

53 %

46 %

100

21.966

100 %

18.044

100

35.325

100

16.471

100

* Anm.: Tallet er diskretioneret, da antallet af observationer i cellen er under 3, eller cellen kan bruges til at regne

frem til andre celler med antallet af observationer under 3.

Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriet egne beregninger på baggrund af registerdata i Danmarks Statistik.

Det fremgår bl.a. af tabellen, at der pr. 1. januar 2022 var bosat 33.487 indvandrere

i Danmark med oprindelse i Tyrkiet. Heraf havde 12.023 dansk statsborgerskab, 600

svensk statsborgerskab og 126 norsk statsborgerskab, mens de øvrige 20.725 dan-

ske statsborgere havde tyrkisk eller øvrigt statsborgerskab.

Det fremgår videre af tabellen, at det samlet set er relativt få af indvandrerne fra

Tyrkiet, Irak, Iran, Syrien og Bosnien, der har statsborgerskab i et andet nordisk land

end Danmark.

Tabel 2 viser fordelingen af statsborgerskab ved første indvandring til Danmark for

personer, der nu har dansk eller andet nordisk statsborgerskab.

Tabel 2: Statsborgerskabet for indvandrere med dansk eller andet nordisk statsbor-

gerskab, som var bopælsregistreret i Danmark pr. 1. januar 2022, på det tidspunkt,

hvor de indvandrede til Danmark første gang.

Statsborgerskab ved første indrejsetidspunkt

Antal

Andel

Danmark

12.340

22%

Sverige

15.667

27%

Norge

15.383

27%

Island

7.862

14%

Finland

3.009

Øvrige lande*

3.074

I alt

57.335

100%

Anm.: *5 pct. (3.074 personer) har ikke et nordisk statsborgerskab. Det skyldes primært, at alle personerne fået

dannet deres første opholdsgrundlag på baggrund af oplysninger om første indvandring, som de har været regi-

streret med fra 1997 og frem, selv om de også har haft en tidligere indvandring. Dertil kan der være kommet

korrektioner i CPR, som betyder at den nuværende viden om statsborgerskab er forskelligt fra den viden, der var i

CPR, da opholdsgrundlaget blev dannet i forbindelse med indvandringen.

Kilde: Særtræk fra Danmarks Statistik

Side

2/3

Danmarks Statistiks registerdata indeholder ikke oplysninger om, hvordan stats-

borgerskaber er erhvervet. Derfor er det ikke muligt at foretage den efterspurgte

opgørelse af, hvordan det nordiske statsborgerskab er erhvervet.

Kaare Dybvad Bek

Christina Fløystrup

Side

3/3