Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 6. maj 2022 stillet følgende spørgs-
mål nr. 412 (alm. del) efter ønske fra Peter Skaarup (DF) til udlændinge- og integra-
tionsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 412:
Vil ministeren kommentere artiklen »Tyrkisk kvinde dømt for spionage: Sendte liste
med 15 navne«, bragt på ekstrabladet.dk, den 29. marts 2022, herunder sætnin-
gerne "Den tyrkiske kvinde har boet i Danmark i over 27 år, og hun risikerede at
blive udvist. Men det slipper hun umiddelbart for, da retten har gjort udvisningen
betinget, og vil ministeren på den baggrund redegøre for, at en tyrker dømt for
spionage i Danmark angiveligt slipper for udvisning?
Svar:
1.
Udlændinge- og Integrationsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmå-
let indhentet et bidrag fra Justitsministeriet, der har oplyst følgende:
”Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:
”Sagen vedrører overtrædelse af straffelovens § 108 om at foretage
noget, der sætter en fremmed efterretningstjeneste i stand til at virke
inden for den danske stats område. Anklagemyndigheden har under
sagen nedlagt påstand om udvisning af den tiltalte.
Ved Retten i Hillerøds dom af 29. marts 2022 blev den tiltalte idømt 6
måneders fængsel for overtrædelse af straffelovens § 108. Tiltalte blev
endvidere i medfør af den tidligere gældende bestemmelse i udlæn-
dingelovens § 24 b udvist betinget med en prøvetid på 2 år.
Tiltalte ankede den 11. april 2022 dommen til frifindelse, subsidiært til
formildelse.
2. juni 2022
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Familiesammenføring
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uim.dk
36977191
2022 - 6983
1985919
Side
1/2