UUI, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 410: Spm. om ministeren vil oplyse, hvor mange gange smykkeloven har været benyttet, siden den blev indført? Vil ministeren opgøre tallene på årsbasis og samtidig redegøre for de persongrupper, som har været påvirket, til udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2021-22
UUI Alm.del
Offentligt

Ministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 6. maj 2022 stillet følgende spørgs-

mål nr. 410 (Alm. del) efter ønske fra Rosa Lund (EL) til udlændinge- og integrati-

onsministeren, som hermed besvares endeligt.

Spørgsmål nr. 410:

Vil ministeren oplyse, hvor mange gange smykkeloven har været benyttet, siden

den blev indført? Vil ministeren opgøre tallene på årsbasis og samtidig redegøre

for de persongrupper, som har været påvirket?

Svar:

Til brug for besvarelsen har Udlændinge- og Integrationsministeriet indhentet et

bidrag fra Udlændingestyrelsen, der har oplyst følgende:

”1. Asylansøgere og udlændinge uden lovligt ophold her i landet får som ud-

gangspunkt udgifterne til underhold og nødvendige sundhedsmæssige ydel-

ser dækket af Udlændingestyrelsen, jf. udlændingelovens § 42 a, stk. 1-2.

Der er en række undtagelser til denne adgang til forsørgelse i udlændingelo-

vens § 42 a, stk. 3-4. Udlændingestyrelsen kan eksempelvis pålægge perso-

ner, der som udgangspunkt er under styrelsens forsørgelse, men som selv

har tilstrækkelige midler hertil, at betale udgifterne til deres eller deres fami-

lies underhold og nødvendige sundhedsmæssige ydelser eller ophold på et

indkvarteringssted, jf. udlændingelovens § 42 a, stk. 4, 1. pkt.

I den forbindelse kan aktiver, som kan anvendes til dækning af forsørgelses-

udgifterne, tages i bevaring (beslaglægges), jf. udlændingelovens § 40, stk. 9,

2. og 3. pkt.

Denne adgang til at beslaglægge aktiver blev indført med den såkaldte smyk-

kelov og trådte i kraft den 5. februar 2016.

Afgørelser om beslaglæggelse efter udlændingelovens § 40, stk. 9, 2. og 3.

pkt., træffes af politiet, og kan endvidere træffes af Udlændingestyrelsen, så-

Side

1/5

16. juni 2022

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2022 - 6911

1984909

UUI, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 410: Spm. om ministeren vil oplyse, hvor mange gange smykkeloven har været benyttet, siden den blev indført? Vil ministeren opgøre tallene på årsbasis og samtidig redegøre for de persongrupper, som har været påvirket, til udlændinge- og integrationsministeren

fremt genstande eller aktiver kommer for dagens lys under styrelsens be-

handling af den pågældende udlændings sag, jf. udlændingelovens § 48, stk.

Udlændingestyrelsen og politiet har mulighed for at beslaglægge aktiver,

som vil kunne tjene som grundlag for en eventuel senere tvangsmæssig fuld-

byrdelse af det offentliges betalingskrav. Aktiverne skal have en værdi, der

overstiger 10.000 kr. Ved beslaglæggelse af aktiver finder reglerne i retsple-

jelovens §§ 509-516 tilsvarende anvendelse, dog således at aktiver af en

værdi af indtil 10.000 kr. og aktiver, som har en særlig personlig betydning

for den pågældende asylansøger eller udlænding uden lovligt ophold, ikke

beslaglægges. Er der tvivl om aktivernes værdi, kan Udlændingestyrelsen og

politiet beslaglægge aktiverne med henblik på en nærmere vurdering af vær-

dien.

Efter beslaglæggelsen – og en eventuel nærmere vurdering af værdien –

træffer Udlændingestyrelsen afgørelse om, hvorvidt en person skal pålægges

selv at afholde udgifterne til sin eller sin families forsørgelse, jf. udlændinge-

lovens § 42 a, stk. 4, 1. pkt.

Hvis styrelsen træffer afgørelse om at give et pålæg om egenbetaling, skal

styrelsen endvidere foretage en nærmere vurdering af, om aktiverne har en

sådan værdi, at de bør tvangsrealiseres med henblik på fuldbyrdelse af det

offentliges betalingskrav.

Hvis styrelsen træffer afgørelse om ikke at give et pålæg om egenbetaling –

eksempelvis hvis en nærmere vurdering viser, at aktivets værdi ikke oversti-

ger 10.000 kr. – leverer styrelsen aktiverne tilbage.

Udlændingestyrelsen har i perioden fra den 5. februar 2016 til den 19. maj

2022 oprettet i alt 106 sager om undersøgelse og eventuel beslaglæggelse af

aktiver.

De 106 sager fordeler sig på følgende måde på de enkelte kalenderår:

År

Antal opret-

tede sager

*2016 2017 2018 2019 2020 2021 **2022

alt

106

* Perioden fra den 5. februar 2016 til den 31. december 2016

** Perioden fra den 1. januar 2022 til den 19. maj 2022

I 76 af de 106 sager har Udlændingestyrelsen – bl.a. i samarbejde med poli-

tiet – nærmere vurderet aktivernes værdi og konstateret, at der ikke var

grundlag for beslaglæggelse af aktiverne, da aktivernes værdi ikke oversteg

10.000 kr. I disse 76 sager har der således ikke været beslaglagt aktiver.

Side

2/5

I de resterende 30 af de 106 sager har der været beslaglagt aktiver. Disse

sager fordeler sig således:



4 sager: Udlændingestyrelsen har givet et pålæg om egenbetaling og

vurderet, at aktiverne kan anvendes til at dække udgifterne til de på-

gældende personers og deres eventuelle familiers forsørgelse.

10 sager: Udlændingestyrelsen har ikke givet et pålæg om egenbeta-

ling, fordi styrelsen ikke har haft udgifter til de pågældende perso-

ners eller deres eventuelle familiers forsørgelse. Aktiverne er derfor

leveret tilbage til personerne.

8 sager: Politiet har beslaglagt aktiver ved indrejsen, men enten har

de pågældende personer aldrig været under Udlændingestyrelsens

forsørgelse, eller også er de registreret udeblevet. Styrelsen har der-

for ikke givet et pålæg om egenbetaling. Styrelsen er ikke bekendt

med de pågældende personers opholdssted og har derfor ikke kun-

net returnere de beslaglagte aktiver til personerne.

8 sager: Udlændingestyrelsen har endnu ikke truffet afgørelse om

eventuelt pålæg om egenbetaling. I nogle af sagerne er personerne

registreret udeblevet. Styrelsen afventer, om de pågældende genop-

dukker, før styrelsen træffer afgørelse.



Opgørelsen er udarbejdet manuelt på baggrund af en intern liste over sager

af denne type. Listen blev udarbejdet i juli 2018 og omfatter sager oprettet

siden reglernes ikrafttræden den 5. februar 2016. Listen er siden løbende

blevet manuelt opdateret. Der tages derfor forbehold for fejl i opgørelsen.

Reglerne om beslaglæggelse finder anvendelse for alle asylansøgere og

udlændinge uden lovligt ophold i Danmark, som er under Udlændingestyrel-

sen forsørgelse, jf. udlændingelovens § 42 a, stk. 1-2.

De 106 sager, som Udlændingestyrelsen har oprettet i perioden fra den 5.

februar 2016 til den 19. maj 2022, vedrører 96 unikke personer. Nogle af de

96 personer har medfølgende familie, som ikke er medregnet i opgørelsen.

De 96 personer har 32 forskellige nationaliteter, som fordeler sig på følgende

måde:

Nationalitet

Irak

Iran

Georgien

Syrien

Statsløs

Øvrige*

I alt

Side

3/5

Antal perso-

ner

* ’Øvrige’ omfatter 27 forskellige nationaliteter med 1-3 personer pr. nationalitet.

Opgørelsen er udarbejdet manuelt på baggrund af en intern liste over sager

af denne type. Listen blev udarbejdet i juli 2018 og omfatter sager oprettet

siden reglernes ikrafttræden den 5. februar 2016. Listen er siden løbende

blevet manuelt opdateret. Der tages derfor forbehold for fejl i opgørelsen.”

Udlændinge- og Integrationsministeriet har endvidere til brug for besvarelsen ind-

hentet et bidrag fra Justitsministeriet, der har indhentet en udtalelse fra Rigspoli-

tiet, som har oplyst følgende:

”Rigspolitiet kan indledningsvis oplyse, at udlændingelovens § 40,

stk. 9, der ofte omtales som ”smykkeloven”, giver politiet hjemmel

til at tage aktiver i bevaring (beslaglæggelse) fra udlændinge, som har

indgivet ansøgning om asyl eller opholder sig i landet uden lovligt op-

hold, til dækning af de i § 42 a, stk. 4, 1. pkt., nævnte udgifter. Aktiver

af en værdi af indtil 10.000 kr. og aktiver, som har en særlig personlig

betydning for den pågældende, kan dog ikke tages i bevaring. Be-

stemmelsen blev indført ved lov nr. 102 af 3. februar 2016 og har

siden sin ikrafttrædelse den 5. februar 2016 til og med den 30. maj

2022 resulteret i registreringen af nedenstående 17 sager i politiets

IT-systemer.

Det bemærkes, at Udlændingestyrelsen, jf. udlændingelovens § 48,

stk. 3, ligeledes har kompetencen til at træffe tilsvarende afgørelser

efter samme bestemmelse. Disse afgørelser registreres ikke i politi-

ets systemer.

Nedenstående oversigt vedrører derfor alene de sager, hvori politiet

har registreret at have anvendt bestemmelsen til at tage aktiver i be-

varing til dækning af de i § 42 a, stk. 4, 1. pkt., nævnte udgifter, og

hvor bevaringen efterfølgende er blevet opretholdt. Oversigten om-

fatter således ikke eventuelle sager, som Udlændingestyrelsen har

initieret.

Politiets registrerede sager fordeler sig som følgende:

Sager pr. år

2016: 5

Sager fordelt på nationali-

tet

2 sager: Iran

1 sag: Algeriet

1 sag: Irak

1 sag: Albanien

1 sag: Tyrkiet

1 sag: Rusland

1 sag: Irak

1 sag: Mali

1 sag: Ghana

2017: 1

2018: 4

Side

4/5

2019: 0

2020: 2

2021: 5

2022: 0

1 sag: Rusland

1 sag: Irak

2 sager: Iran

1 sag: Eritrea

1 sag: Sri Lanka

1 sag: Afghanistan

De i oversigten nævnte sager kan omfatte tilfælde, hvori bestemmel-

sen har været bragt i anvendelse over for flere personer på én gang,

f.eks. hvor der under én sag er taget aktiver i bevaring fra mere end

én person i en samlet persongruppe.

Rigspolitiet skal bemærke, at ovenstående oversigt er baseret på da-

tatræk fra politiets IT-system, POLSAS. Trækket er baseret på det

journalnummer, som ifølge Rigspolitiets retningslinjer skal tilknyttes

sager, hvori der er sket beslaglæggelse efter udlændingelovens § 40,

stk. 9. De udfundne sager er herefter blevet manuelt gennemgået for

at sikre, at oversigten alene indeholder sager, hvori bestemmelsen

er blevet anvendt af politiet til at tage aktiver i bevaring til dækning

af de i § 42 a, stk. 4, 1. pkt., nævnte udgifter, og hvor aktiverne efter

en nærmere vurdering af sagens omstændigheder ikke f.eks. er ble-

vet genudleveret.

Rigspolitiet skal yderligere bemærke, at POLSAS er et journaliserings-

og sagsstyringssystem og ikke et egentligt statistik- eller oversigtssy-

stem, og at oversigten derfor er behæftet med en vis usikkerhed, li-

gesom efterregistreringer kan forekomme.”

Kaare Dybvad Bek

Brit Gotthard Jensen

Side

5/5