Udlændinge- og Integrationsudvalget 2021-22
UUI Alm.del
Offentligt
2492057_0001.png
Bilag 1: Oversigt over internationale erfaringer med modtagelse af børn fra
Syrien
Land
Er der et særligt statsligt ansvar/er der etableret særlige
statslige tiltag i forhold til håndtering af modtagelse af børn
fra Syrien?
Hører ansvaret for den
sociale indsats under
kommuner og/eller
regioner?
Kommunerne har
ansvaret for at iværksætte
social støtte og indsatser.
Er der etableret
særlige regler
mv. om støtte til
disse børn?
Nej.
Indsatserne ydes
efter de alm.
regler om støtte
til udsatte børn
og unge.
Nej.
Indsatserne ydes
efter de alm.
regler om støtte
til udsatte børn
og unge.
Nej.
Indsatserne ydes
efter de alm.
regler om støtte
til udsatte børn
og unge.
Sverige
I det svenske center mot våldsbejakande extremism (under det
svenske Justitsministerium) er der etableret en task force med
koordinerende funktioner i sagerne om hjemvendte
fremmedkrigere, som skal understøtte myndighedssamarbejdet i
disse sager. Centeret skal desuden fungere som videnscenter og
yde vejledning bl.a. til kommunerne.
Barne-, Familie- og Ungdomsdirektoratet (Bufdir) har bistået
ift. forberedelserne og har som et særligt tiltag fået til opgave at
udarbejde vejledning og følge op i de konkrete sager.
Bufdirs’ vejledning er offentligt tilgængelig her:
https://bufdir.no/Barnevern/Fagstotte/Barn_av_fremmedkrigere/
Norge
Kommunerne har
ansvaret for at iværksætte
social støtte og indsatser.
Finland
Finland har udviklet og implementeret en model for en
langsigtet og tværfaglig tilgang til børnene/familierne med
henblik på at sikre behandling og støtte.
Der er etableret et professionelt netværk for at sikre og dele
viden på området.
Der er overvejelser om at etablere en central enhed for at støtte
den lokale indsats.
Kommunerne har
ansvaret for at iværksætte
social støtte og indsatser.
Nederlandene
’The Child Care and Protection Board’ har ansvaret for at
udarbejde modtagelsesplaner for alle (kendte) nederlandske
børn i Syrien.
Modtagelsesplanerne har fokus på: Trussel, støtte,
boligplacering og uddannelse.
Der er etableret et nationalt rådgivningsteam på området,
bestående af ca. 20 eksperter inden for bl.a. radikalisering,
traumer/traumebehandling, sundhed, uddannelse mv.
Rådgivningsteamet varetager screening af alle børn inden for 3
måneder efter hjemkomst mhp. vurdering af behovet for støtte.
Kommunerne har
ansvaret for at iværksætte
støtte og indsatser,
herunder
integrationsindsatser.
Børn/unge placeres dog –
med statslig betaling af
udgifterne - i op til 3
måneder i
døgninstitutioner mhp.
indledende
vurdering/observation før
der tages stilling til
endelig indsats (herunder
anbringelse og valg af
anbringelsessted).
Kommunerne har
ansvaret for at iværksætte
social støtte og indsatser.
Indsatserne monitoreres
af lokale
ungdomsvelfærdskontorer
(Jugendämter).
Kommunerne har
mulighed for
rådgivning/bistand fra
delstaterne, men tilbud og
ansvarsfordeling kan
variere mellem
delstaterne.
Nej.
Indsatserne
følger de alm.
regler for støtte
til børn og unge,
men der ydes
dog særlig
rådgivning og
støtte til
udredning af det
Nationale
Rådgivningsteam
Tyskland
Modtagelsen/reintegrationsopgaven varetages i et samarbejde
(på sagsniveau) mellem en række aktører med administrativ
støtte både på føderalt og delstatsniveau.
Der er I den føderale Styrelse for Migration og Flygtninge
(BAMF) etableret et rådgivningscenter, der yder rådgivning og
vejledning særligt med hensyn til afradikalisering og
samarbejder med politi og efterretningstjenester m.fl.
BAMF/Rådgivningscenteret yder desuden støtte til forskellige
programmer, herunder et modelprojekt (RKK) for støtte
koordinering af støtte til personer, der vender tilbage fra
konfliktområder. Der ydes fra statslig side både organisatorisk,
økonomisk og teknisk støtte til modelprojektet, som skal bidrag
til at sikre støtte og rådgivning til personer, der vender hjem.
Rådgivningscenteret faciliterer desuden netværk på området,
herunder med en række NGO’er.
Nej.
Indsatserne
følger de alm.
regler om støtte
til udsatte børn
og unge. RKK
etablerer dog
netværksmøder
mv. med
aktørerne
omkring det
enkelte barn,
mhp. på at sikre
tværfagligt
samarbejde,
adgang til viden
og koordination