Udlændinge- og Integrationsudvalget 2021-22
UUI Alm.del
Offentligt
2502643_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 22. oktober 2021 stillet følgende
spørgsmål nr. 39 (alm. del) efter ønske fra Marcus Knuth (KF) til udlændinge- og
integrationsministeren, som hermed besvares endeligt.
Spørgsmål nr. 39:
Hvor mange af de personer, der har fået tidsubegrænset opholdstilladelse de sene-
ste ti år, er blevet dømt for overtrædelse af dansk lovgivning før tildeling af den
tidsubegrænsede opholdstilladelse med undtagelse af overtrædelser af færdselslo-
ven, som har medført en bøde på 3000 danske kroner eller derunder? Af svaret
bedes fremgå, om den senere tildeling af tidsubegrænset ophold skete efter den
almindelige procedure eller den særlige lempelige ordning jævnfør udlændingelo-
vens §11, stk. 5. Svaret bedes inkludere en oversigt over, hvor mange af dem der
har begået kriminalitet, der har begået mere end én lovovertrædelse jf. førnævnte.
Svar:
På baggrund af data fra Danmarks Statistiks registre er der identificeret knap 34.000
personer, som har fået en tidsubegrænset opholdstilladelse (TUB) i perioden 2010-
2020.
Nedenstående tabel viser, at 2.451 personer, som har fået meddelt TUB i perioden
2010-2020, er blevet dømt for kriminalitet, med undtagelse af overtrædelser af
færdselsloven, der har medført en bøde på 3.000 kr. eller derunder, inden for 8 år
før meddelelsen af TUB. Det svarer til 7 pct. af den samlede gruppe af personer,
som har fået meddelt TUB i perioden 2010-2020. Afgrænsningen på 8 år er valgt,
da det i dag er en grundlæggende betingelse for at få tidsubegrænset ophold, at
man har mindst 8 års uafbrudt lovligt ophold i Danmark på det tidspunkt, hvor der
træffes afgørelse om tidsubegrænset ophold.
Af de 2.451 dømte personer har 1.957 – svarende til 4 ud af 5 –modtaget en enkelt
fældende afgørelse, mens 494 personer – eller 1 ud af 5 dømte – har modtaget to
eller flere fældende afgørelser.
15. december 2021
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Koncernstyring og Tilsyn
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2021 - 18391
1843562
Side
1/2
UUI, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 39: Spm. om, hvor mange af de personer, der har fået tidsubegrænset opholdstilladelse de seneste ti år, er blevet dømt for overtrædelse af dansk lovgivning før tildeling af den tidsubegrænsede opholdstilladelse, til udlændinge- og integrationsministeren
2502643_0002.png
Der findes ikke registerdata om, hvorvidt TUB er tildelt efter normal procedure eller
en ordning, der fremgår af udlændingelovens § 11, stk. 5, hvorfor det ikke er muligt
at besvare denne del af spørgsmålet.
Tabel 1: Udenlandske statsborgere, som har fået meddelt TUB i perioden 2010-2020
fordelt på, hvorvidt de er blevet dømt for kriminalitet inden for 8 år forud for med-
delelse af TUB og antallet af fældende afgørelser, antal og pct.
Antal
Andel
Ikke dømte
31.460
93 %
Dømte, én fældende afgørelse
1.957
6%
Dømte, to eller flere fældende afgørelser
494
1%
I alt
33.911
100 %
Anm.: Opgørelsen inkluderer udenlandske statsborgere i alderen 18 år og derover på tidspunktet for
meddelelse af TUB.
Anm.: Der er ikke i opgørelsen taget højde for, hvorvidt personer har været bosiddende i Danmark
efter meddelelse af TUB.
Anm.: Domme efter færdselsloven, som har medført en bøde på 3.000 kr. og derunder, indgår ikke i
opgørelsen af kriminalitet.
Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets egne beregninger på baggrund af registerdata i Dan-
marks Statistik.
Mattias Tesfaye
/
Anette Görtz
Side
2/2