Udlændinge- og Integrationsudvalget 2021-22
UUI Alm.del
Offentligt
2579715_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 22. april 2022 stillet følgende spørgs-
mål nr. 381 (alm. del) til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed be-
svares.
Spørgsmål nr. 381:
Vil ministeren beskrive, hvem der havde ansvaret for at kontrollere meldepligten
før Hjemrejsestyrelsen, om denne kontrol var mere tilfredsstillende end den aktu-
elle, og hvad der er i givet fald var skyld i dette? Der henvises til ministerens besva-
relse af UUI alm. del samrådsspørgsmål O og Q den 19. april 2022.
Svar:
Ved kongelig resolution af 10. september 2019 blev det bestemt, at en række op-
gaver, der tidligere blev varetaget af politiet, fremover skulle varetages af Udlæn-
dinge- og Integrationsministeriet.
Den kongelige resolution indebar bl.a., at afgørelser om pålæg af meldepligt og an-
svaret for kontrollen med udlændinges overholdelse heraf den 1. august 2020 over-
gik fra politiet til Hjemrejsestyrelsen.
Opgaver forbundet med opholdspligten og underretningspligten overgik derudover
den 1. august 2020 fra Udlændingestyrelsen til Hjemrejsestyrelsen.
Dermed blev opgaver forbundet med udsendelse af udlændinge uden lovligt op-
hold i Danmark i højere grad samlet i Hjemrejsestyrelsen.
Som nævnt i orienteringen til Folketinget af 6. april 2022 om Hjemrejsestyrelsens
redegørelse om praksis for politianmeldelse af mulige overtrædelser af kontrolfor-
pligtelser over for udlændinge uden lovligt ophold, har Hjemrejsestyrelsens hånd-
tering af sagsområdet været stærkt utilfredsstillende. Jeg har ikke modtaget indi-
kationer på, at politiet ikke skulle have udført en tilfredsstillende kontrol med ud-
lændinges overholdelse af meldepligten.
20. maj 2022
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2022 - 6183
1974173
Kaare Dybvad Bek
/
Louise Ersbøll Leimand
Side
1/1