UUI, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 373: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet d. 19/4-22 vedr. finansieringen i aftalen om særlov for fordrevne fra Ukraine, jf. samrådsspørgsmål R, til ministeren for udviklingssamarbejde

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2021-22
UUI Alm.del
Offentligt

TALE til brug for ministeren for udviklingssamarbejde

Samråd i Udlændinge- og Integrationsudvalget d. 19. april 2022.

Samrådsspørgsmål R om hvorfor man ikke ved forhandlingerne om

aftalen om særlov for fordrevne fra Ukraine tydeliggjorde balancen i

finansieringen, men først ved den offentlige høring af lovforslaget

mandag den 14. marts 2022 kl. 9 orienterede partierne bag aftalen om,

at aftalen i 2022 primært skulle finansieres ved anvendelse af midler

fra udviklingsbistanden

DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPUNKT

Enhed:

APD

Sagsbehandler:

APD

Dato:

12-04-2022

Sag:

2022-14724

Bilag:

[Indledning]

Tak for ordet. Og tak for muligheden for at svare på spørgsmålet

og supplere udlændinge- og integrationsministeren i forhold til

baggrunden for opgørelsen af relevante udgifter til modtagelse af

flygtninge i Danmark som udviklingsbistand.

***

[Praksis for opgørelse af flygtningemodtagelsesudgifter]

Det følger af OECD’s

udviklingskomité, DACs, retningslinjer, at

relevante udgifter til modtagelse af flygtninge inden for de første

12 måneders ophold kan opgøres som udviklingsbistand.

UUI, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 373: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet d. 19/4-22 vedr. finansieringen i aftalen om særlov for fordrevne fra Ukraine, jf. samrådsspørgsmål R, til ministeren for udviklingssamarbejde

Rent teknisk angiver retningslinjerne, at blandt andet personer,

som er tilkendt midlertidig beskyttelse, er omfattet af begrebet

flygtninge i forhold til rapporteringen af udgifter som udviklings-

bistand. Det gælder for eksempel selvforsørgelsesydelser og sund-

hedsudgifter.

Helt i tråd med retningslinjerne har Danmark siden 1992 opgjort

relevante flygtningemodtagelsesudgifter som en del af udviklings-

bistanden. Det er dermed ikke et nyt fænomen

–

hverken for os i

Danmark eller for de lande, som vi normalt sammenligner os med.

På lignende vis har eksempelvis Tyskland, Holland og Finland op-

gjort flygtningemodtagelsesudgifter som en del af deres bistand si-

den 1992, mens både Norge og Sverige har opgjort siden 1994.

Danmark har i årtier taget imod mennesker, som er på flugt fra

konflikt og krig. I 1990’erne tog vi imod flygtninge fra det tidligere

Jugoslavien og fra Kosovo. Op gennem 10’erne har vi blandt andet

taget imod flygtninge fra Syrien. Det har vi alle år gjort med hjælp

fra udviklingsbistanden.

Derfor bruger vi også i den nuværende situation midler fra udvik-

lingsbistanden til at sikre, at vi kan tage godt imod flygtningene fra

Ukraine.

***

[Den udviklingspolitiske strategi]

At flygtninge og fordrevne skal hjælpes i deres nærområder, er et

af hovedprincipperne i den udviklingspolitiske strategi, som et

bredt flertal i Folketinget står bag [herunder Enhedslisten, SF og

det Radikale Venstre].

Som udlændinge- og integrationsministeren nævner, er Danmark

nu selv nærområde til et land i krig. Derfor har vi et særligt ansvar

for at hjælpe.

Vi bruger bistanden til at hjælpe både i Ukraine og i landene om-

kring. Vi har både leveret donationer, makrofinansiel støtte og hu-

manitær bistand for mere end 510 mio. kr. [pr. dags dato] til Ukra-

ine og nabolande. Og vi har som bekendt taget imod flygtninge på

dansk jord.

***

[Støttepartiernes støtte til FL15]

På kort tid har vi modtaget mere end 25.000 personer [pr. dags

dato]. Og vi forventer at modtage endnu flere. Sidste gang Dan-

mark modtog så mange flygtninge på én gang, havde det også im-

plikationer for bistanden.

Dengang, tilbage i 2014, stemte flere partier, herunder spørgernes

–

[Enhedslisten, SF og Radikale Venstre] for en finanslov, som

genbekræftede det, vi står i nu: nemlig at flygtningemodtagelses-

udgifter indgår som en del af udviklingsbistanden. Spørgernes par-

tier var dermed med til at beslutte og genbekræfte det grundlag,

som vi står på i dag.

***

[Ligesindede landes praksis]

Ligesom mange lande tidligere har opgjort flygtningemodtagelses-

udgifter som bistand, gør mange det også nu: I denne helt ekstra-

ordinære situation, hvor EU-lande modtager flere tusinde flygt-

ninge fra Ukraine om dagen, har lande som Norge, Sverige, Fin-

land og Frankrig allerede planer om at opgøre udgifterne til mod-

tagelse af flygtninge fra Ukraine som udviklingsbistand. Og blandt

andet den svenske regering har meldt ud, at man vil finansiere dele

af flygtningemodtagelsen inden for dette års bistandsbudget.

***

[Afslutning]

For at opsummere følger brugen af udviklingsbistanden til at

dække relevante udgifter forbundet med modtagelsen af flygtninge

fra Ukraine ikke bare de gældende internationale retningslinjer.

Det følger også dansk praksis på området siden 1992. Samtidig føl-

ger mange af de lande, vi normalt sammenligner os med, en lig-

nende praksis ud fra de samme retningslinjer.

Afslutningsvist vil jeg sige, at Danmark og resten af verden står i

en historisk krise. En exceptionel situation. Det kræver svære be-

slutninger. Svære valg. Men det må og skal vi håndtere for at kunne

hjælpe.

Tak for ordet.