UUI, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 372: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet d. 19/4-22 vedr. finansieringen i aftalen om særlov for fordrevne fra Ukraine, jf. samrådsspørgsmål R, til udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2021-22
UUI Alm.del
Offentligt

Talepapir

Arrangement:

Besvarelse af samrådsspørgsmål R

Hvornår:

19. april 2022

DET TALTE ORD GÆLDER

Tekst:

Vil ministeren redegøre for, hvorfor man ikke ved for-

handlingerne om aftalen om særlov for fordrevne fra

Ukraine tydeliggjorde balancen i finansieringen, men

først ved den offentlige høring af lovforslaget mandag den

14. marts 2022 kl. 9 orienterede partierne bag aftalen om,

at aftalen i 2022 primært skulle finansieres ved anvendelse

af midler fra udviklingsbistanden?

Tale:

[Indledning]

Tak for spørgsmålet.

Siden den brutale russiske invasion af Ukraine er mere end

7 millioner mennesker fordrevet fra deres hjem, og knap

5 millioner mennesker flygtet ud af landet. Det er den stør-

ste humanitære krise i Danmarks nærområde i årtier.

23. marts 2022

Sags nr.

Akt-id

2022 - 4846

1947864

UUI, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 372: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet d. 19/4-22 vedr. finansieringen i aftalen om særlov for fordrevne fra Ukraine, jf. samrådsspørgsmål R, til udlændinge- og integrationsministeren

Som nærområde har vi i Danmark et særligt ansvar for at

hjælpe de mennesker, der er blevet fordrevet fra deres land

som følge af Ruslands invasion.

Det ansvar var størstedelen af Folketingets partier enige i

at løfte. Med den aftale vi indgik den 4. marts 2022 blev

vi enige om, at ukrainske statsborgere og personer med

flygtningestatus i Ukraine samt medfølgende kernefamilie

og andre familiemedlemmer forsørget i samme hustand

skulle omfattes af særloven. Vi blev endvidere enige om

varigheden af opholdsgrundlaget, ligesom vi blev enige

om at sikre en række rettigheder til de fordrevne personer

fra Ukraine. Med aftalen tog vi dermed de første skridt hen

imod at sikre opholdsgrundlaget for fordrevne fra Ukraine

her i landet, så de hurtigst muligt kan komme ud i samfun-

det og få en meningsfuld hverdag. Det glæder mig, at der

var så bred enighed om at hjælpe de mennesker, som nu

drives ud af deres hjem som følge af konflikten med Rus-

land.

[Forhandlingsforløb og finansiering]

Samtidig med at vi har haft en fælles ambition om hurtigst

muligt at sikre et opholdsgrundlag og gode forhold for de

ukrainere, der måtte have brug for det, har vi stået over for

komplekse problemstillinger.

Hvordan skal loven implementeres i praksis? Hvilke ret-

tigheder skal ukrainerne konkret have? Hvor mange og

hvornår ankommer de? De spørgsmål – og mange flere -

har vi skulle adressere under vejs. Og på rekordtid.

De overordnede rammer blev som nævnt afklaret ved ind-

gåelse af aftalen om fordrevne fra Ukraine, mens de nær-

mere forhold blev afdækket frem mod fremsættelsen af

særloven.

Det betyder også, at det har været nødvendigt at afdække

de økonomiske konsekvenser sideløbende med, at ram-

merne for særloven blev afklaret. Og i øvrigt også sidelø-

bende med, at vi blev klogere på udviklingen i Ukraine.

Derfor havde vi ved indgåelse af aftalen ikke et fuldstæn-

digt overblik over, hvor mange merudgifter vi kunne for-

vente. Og dermed ikke et endeligt overblik over finansie-

ringen. Heller ikke hvor mange af de samlede udgifter, der

kan opgøres som udviklingsbistand.

Hele processen for særloven var i det hele taget meget

komprimeret, og vi indarbejdede løbende ændringer i lov-

forslaget – også den 13. marts 2022, hvor der blev sendt

et foreløbigt udkast af lovforslaget til aftalepartierne, hvor

økonomien ikke fremgik i sin fulde længde i lovforslagets

økonomiafsnit, men som en opsummering i et sammenfat-

tende skema.

At dele af udgifterne i Danmark opgøres som udviklings-

bistand, er der ikke noget nyt i.

Vi har i Danmark haft en stående praksis de sidste 30 år,

hvor en række udgifter er blevet finansieret over udvik-

lingsbistanden. Det har gjort sig gældende siden 1992,

hvor udgifter til flygtninge de første 12 mdr. af deres op-

hold her i landet blev opgjort som en del af udviklingsbi-

standen.

Udgifterne til modtagelse af fordrevne personer fra Ukra-

ine er høje, men det er ikke kun Danmark, der står med en

stor regning, der skal betales. De svære økonomske prio-

riteringer, vi har stået i, og stadig står overfor skal ses i sin

helhed. Alle europæiske lande har fået en ekstra regning

efter Ruslands invasion af Ukraine.

[Videre forløb]

Vi ser nu ind i den største humanitære krise i nyere tid, og

siden vi aftalte rammerne for særloven, er der allerede sket

meget. Vi står i en ny situation og kan potentielt få langt

flere fordrevne fra Ukraine end de 20.000, der beregnings-

teknisk ligger til grund for udgifterne, der fremgår af sær-

loven.

Det vil komme til at påvirke den almindelige danskers

hverdag. Det er derfor også vigtigt, at vi prioriterer rigtigt.

Det vil blive dyrt for Danmark. Vi er fra regeringens side

indstillet på at skulle drøfte yderligere finansiering med

Folketingets partier.

[Afslutning]

For at opsummere er jeg glad for, at vi i fællesskab kunne

indgå en aftale, der betyder, at det i dag er muligt for for-

drevne fra Ukraine hurtigt at få en opholdstilladelse i Dan-

mark og blive en del af de danske samfund. De voksne kan

komme i arbejde, og deres børn kan komme i skole.

Men realiteten er også, at Danmark og resten af verden

står midt i en historisk krise, som har store økonomiske

konsekvenser, der skal håndteres på kort og lang sigt. Det

er derfor nødvendigt at foretage nogle hårde prioriterin-

ger.

Jeg ser frem til de videre drøftelser om modtagelsen af

fordrevne fra Ukraine og finansieringen heraf, der følger i

lyset af udviklingen af Ruslands invasion af landet.

Tak for ordet. Jeg vil nu give ordet videre til udviklings-

ministeren.