Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 7. april 2022 stillet følgende spørgs-
mål nr. 368 (alm. del) efter ønske fra Halime Oguz (SF) til udlændinge- og integrati-
onsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 368:
Vil ministeren ændre lovgivningen, således at voldsofre fremover udelukkende skal
kunne dokumentere vold i deres samliv for at kunne opnå et selvstændigt opholds-
grundlag og ikke at samlivet ophørte specifikt pga. volden, som reglerne kræver det
i dag? Spørgsmålet stilles i forlængelse af UUI alm. del - besvarelse af samråd G den
5. april 2022.
Svar:
Regeringen har nedsat Kommissionen for den glemte kvindekamp, der skal komme
med anbefalinger til, hvordan vi i Danmark kan sikre, at kvinder med minoritetsbag-
grund kan nyde samme rettigheder og frihed som andre danske kvinder.
Kommissionen skal have fokus på bl.a., hvordan det danske samfund kan styrke
indsatsen mod æresrelateret social kontrol.
Som jeg nævnte under samråd G den 5. april 2022, mener jeg, at det spørgsmål,
som spørgeren rejser, vil kunne være relevant at se nærmere på i forbindelse med
kommissionens arbejde.
Jeg ved, at spørgeren er medlem af kommissionen, og jeg vil derfor foreslå, at spør-
geren tager spørgsmålet op i det regi.
2. maj 2022
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Familiesammenføring
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uim.dk
36977191
2022 - 5657
1964959
Mattias Tesfaye
/
Merete Milo
Side
1/1