Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 31. marts 2022 stillet følgende
spørgsmål nr. 349 (alm. del) efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Samira
Nawa (RV) til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares ende-
ligt.
Spørgsmål nr. 349:
Vil ministeren oplyse i hvilket omfang, der i forbindelse med tvangsmæssig og led-
saget udsendelse tages de nødvendige hensyn til mindreårige børn, bl.a. under iagt-
tagelse af internationale forpligtelser?
Svar:
Gennemførelsen af en tvangsmæssig udsendelse af en familie vil skulle ske inden
for rammerne af Danmarks internationale forpligtelser. Det gælder også spørgsmå-
let om, hvorvidt en familie skal udsendes samlet, eller om der kan ske delvis udsen-
delse af familien. Det vil skulle vurderes i forhold til navnlig Den Europæiske Men-
neskerettighedskonventions (EMRK) artikel 8 om bl.a. retten til respekt for familie-
livet.
En tvangsmæssig udsendelse af
dele af en familie
vil kunne udgøre et indgreb i ret-
ten til respekt for familieliv.
Hvis en familie ikke ønsker at udrejse eller medvirke hertil, men det er muligt
tvangsmæssigt at udsende f.eks. én af forældrene og børnene, er det Udlændinge-
og Integrationsministeriets opfattelse, at det ved vurderingen af muligheden for at
gennemføre en tvangsmæssig udsendelse af dele af familien vil skulle indgå, om
den adskillelse, der sker af familien på tidspunktet, skyldes myndighedernes eller
udlændingens forhold.
Situationer, der skyldes udlændingens egne forhold, kan f.eks. være situationer,
hvor en af forældrene og et eller flere af børnene har gyldigt pas, men hvor den
anden forælder (og et eller flere af børnene) ikke har et gyldigt pas og ikke vil med-
virke til fremskaffelsen af fornyet pas. Der kan ligeledes være tale om en situation,
hvor begge forældre og børn har gyldige pas og kan udsendes tvangsmæssigt, men
hvor den ene forælder unddrager sig udsendelse ved f.eks. at skjule sig.
Side
1/3
9. maj 2022
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uim.dk
36977191
2022 - 5310
1957514