UUI, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 347: MFU spm. om ministeren vil redegøre for, hvilke forhold der generelt kan legitimere brugen af magtmidler, herunder f.eks. indsprøjtning af beroligende midler, i forbindelse med en tvangsmæssig udsendelse af en udlænding? Der henvises til videoen delt af Trampolinhuset på bl.a. Facebook den 29. marts 2022, hvor en iransk kvinde blev fjernet med tvang fra Center Avnstrup foran hendes mindreårige børn, til udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2021-22
UUI Alm.del
Offentligt

Ministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 31. marts 2022 stillet følgende

spørgsmål nr. 347 (alm. del) efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Samira

Nawa (RV) til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares ende-

ligt.

Spørgsmål nr. 347:

Vil ministeren redegøre for, hvilke forhold der generelt kan legitimere brugen af

magtmidler, herunder f.eks. indsprøjtning af beroligende midler, i forbindelse med

en tvangsmæssig udsendelse af en udlænding? Der henvises til videoen delt af

Trampolinhuset på bl.a. Facebook den 29. marts 2022, hvor en iransk kvinde blev

fjernet med tvang fra Center Avnstrup foran hendes mindreårige børn.

Svar:

Udlændinge- og Integrationsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet bi-

drag fra Justitsministeriet, der har oplyst følgende:

”Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmål nr. 347 indhentet en

udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:

”Såfremt Hjemrejsestyrelsen vurderer, at en udsendelse ikke kan

gennemføres uden politiets deltagelse, fremsender styrelsen en an-

modning om bistand til politiet.

Politiet bistår herefter Hjemrejsestyrelsen med de sikkerhedsmæs-

sige og politioperative opgaver, der relaterer sig til frihedsberøvelse

eller tvangsindgreb, og som anses for nødvendige i forbindelse med

gennemførelsen af udsendelsen eller forberedelsen heraf. Politiets

bistand sker altid under iagttagelse af dansk lovgivning, EU’s udsen-

delsesdirektiv, internationale konventioner og retningslinjer, herun-

der Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

De overordnede principper for politiets magtanvendelse er reguleret

i politilovens kapitel 4 (§§ 14-21), samt af straffelovens § 13 om nød-

værge og § 14 om nødret.

Side

1/4

9. maj 2022

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2022 - 5303

1957347

UUI, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 347: MFU spm. om ministeren vil redegøre for, hvilke forhold der generelt kan legitimere brugen af magtmidler, herunder f.eks. indsprøjtning af beroligende midler, i forbindelse med en tvangsmæssig udsendelse af en udlænding? Der henvises til videoen delt af Trampolinhuset på bl.a. Facebook den 29. marts 2022, hvor en iransk kvinde blev fjernet med tvang fra Center Avnstrup foran hendes mindreårige børn, til udlændinge- og integrationsministeren

Det følger således af politilovens § 15, at politiet blandt andet må

anvende magt med henblik på at forebygge og afværge fare for for-

styrrelse af den offentlige fred og orden samt fare for enkeltperso-

ners eller den offentlige sikkerhed. Politiet har endvidere hjemmel til

at anvende magt som led i bistand til andre myndigheder. Politilo-

vens § 16 angiver grænserne for politiets magtanvendelse, idet det

følger af bestemmelsen, at politiets magtanvendelse skal være nød-

vendig, forsvarlig og proportional, og at magt skal anvendes så skån-

somt, som omstændighederne tillader.

Politiet kan med henblik på at gennemføre en tvangsmæssig udsen-

delse af en udlænding anvende den i situationen fornødne magt til

at passivisere udlændingen. Magtanvendelsen skal altid være nød-

vendig, proportionel og forsvarlig og skal foregå så skånsomt som

muligt og på en sådan måde, at der tages hensyn til både udlændin-

gen, omgivelserne og politiets muligheder for at gennemføre udsen-

delsen, jf. Rigspolitiets vejledning om ledsagede udsendelser med fly.

En passiviseret udlænding skal endvidere altid være under konstant

opsyn af de ledsagende politifolk.

Til brug for den nødvendige passivisering under en ledsaget udsen-

delse kan politiet anvende godkendte plastikstrips og håndjern, samt

softhjelm, ble og et af Rigspolitiet godkendt transportbælte.

Det er Hjemrejsestyrelsen, der beslutter, om der skal deltage en læge

under en ledsaget udsendelse. Dette kan dog i relevante tilfælde ske

i samarbejde med politiet, idet politiet har det sikkerhedsmæssige

ansvar for udsendelsen af udlændingen. Det vil være lægens beslut-

ning, om der skal gives medicin, og hvor meget der i så fald skal gives.

Hjemrejsestyrelsen orienterer lægen om eventuel lægeordineret

medicin med henblik på udlevering af dette ved behov under udsen-

delsen.

I de tilfælde, hvor der ikke deltager en læge i udsendelsen, vil Hjem-

rejsestyrelsen dog på egen hånd kunne administrere udlevering til

udlændingen af på forhånd lægeordineret medicin til oral indtagelse.

De ledsagende polititjenestemænd skal i alle tilfælde notere, hvilken

type medicin, der gives, hvor meget der er givet, og på hvilket tids-

punkt det er givet, så det efterfølgende kan dokumenteres i politiets

udsendelsesrapport.

Rigspolitiet skal understrege, at politiet i forbindelse med tvangsud-

sendelser aldrig anvender indsprøjtning af beroligende midler.

Videre kan det oplyses, at politiet generelt altid er opmærksomme

Side

2/4

på, at der i særlig grad skal tages hensyn til mindreårige børn, der

deltager i ledsagede udsendelser, og at Danmarks internationale for-

pligtelser i den forbindelse altid skal overholdes.”

Udlændinge- og Integrationsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet

endvidere indhentet bidrag fra Sundhedsministeriet, der har oplyst følgende:

”Sundhedsministeriet kan generelt oplyse, at der ikke i sundhedslov-

givningen findes særlige regler om anvendelse af magt i forbindelse

med tvangsmæssig udsendelse af en udlænding. I det omfang der i

forbindelse med en tvangsmæssig udsendelse opstår behov for

sundhedsfaglig behandling, vil de almindelige betingelser for at

iværksætte sundhedsfaglig behandling derfor skulle være opfyldt.

Sundhedsministeriet kan endvidere oplyse, at patientens selvbe-

stemmelsesret er et grundlæggende princip i det danske sundheds-

væsen. Dette princip er fastslået i sundhedslovens § 15, hvoraf det

fremgår, at ingen behandling må indledes eller fortsættes uden pati-

entens informerede samtykke, medmindre andet følger af lov eller

af bestemmelser fastsat i henhold til lov.

Et samtykke til behandling skal være frivilligt. Et samtykke, der er gi-

vet under pres, tvang eller svig er ikke gyldigt.

En patient, der er fyldt 15 år, kan selv give informeret samtykke til

behandling, men forældremyndighedens indehaver skal tillige have

information og inddrages i den mindreåriges stillingtagen, jf. sund-

hedslovens § 17, stk. 1.

En forudsætning for, at en patient kan give informeret samtykke er,

at patienten er i stand til selv at varetage sine interesser, dvs. at pa-

tienten skal være i stand til at forstå og vurdere sin konkrete syg-

domssituation.

For patienter, der er fyldt 15 år, og som varigt mangler evnen til at

give informeret samtykke til behandling (varigt inhabile patienter),

er der i medfør af lov om anvendelse af tvang ved somatisk behand-

ling af varigt inhabile (lovbekendtgørelse nr. 126 af 28. januar 2019),

mulighed for – under en række nærmere angivne betingelser – at

gennemføre en behandling med tvang.

De nærmere betingelser for tvangsbehandling er fastsat i lovens § 4.

Det fremgår bl.a. heraf, at en læge eller tandlæge kan beslutte at

tvangsbehandle en patient, som i ord eller handling modsætter sig

en sundhedsfaglig behandling, jf. sundhedslovens § 5, som en værge,

en nærmeste pårørende eller en fremtidsfuldmægtig har givet sam-

Side

3/4

tykke til efter § 18, stk. 1, i sundhedsloven, eller som en anden sund-

hedsperson med faglig indsigt på området eller Styrelsen for Patient-

sikkerhed har givet sin tilslutning til efter § 18, stk. 2 og 4, i sundheds-

loven, hvis 1) en undladelse af at behandle patienten ud fra en sund-

hedsfaglig vurdering vil føre til væsentlig forringelse af patientens

helbred eller sundhedstilstand, 2) behandlingen anses for nødvendig

for at forhindre denne væsentlige forringelse og 3) det efter en hel-

hedsvurdering fremstår som den bedste løsning for patienten at gen-

nemføre behandlingen.

Det er herudover en betingelse, at patientens værge, nærmeste på-

rørende eller fremtidsfuldmægtig giver samtykke til, at behandlingen

kan gennemføres ved tvang, eller at en anden læge eller tandlæge

med faglig indsigt på området, som ikke tidligere har deltaget i eller

skal deltage i behandlingen af den pågældende patient, giver sin til-

slutning dertil, jf. lovens § 4, stk. 2.

Sundhedsministeriet kan i øvrigt henvise til de nærmere betingelser

og principper for tvangsbehandling, jf. lovens §§ 4- 5.

Lov om anvendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt inha-

bile finder anvendelse inden for sundhedsvæsenet eller andre ste-

der, hvor der udføres sundhedsfaglig virksomhed af sundhedsperso-

ner, jf. lovens § 2. Loven gælder ikke for patienter, der er omfattet af

reglerne i lov om anvendelse af tvang i psykiatrien (psykiatriloven).

Sundhedsministeriet kan i forlængelse heraf oplyse, at psykiatriloven

alene giver hjemmel til anvendelse af tvang, herunder anvendelse af

tvangsmedicinering, i forbindelse med indlæggelse, ophold og be-

handling på psykiatrisk afdeling, jf. psykiatrilovens § 1, stk. 2. Det er

således Sundhedsministeriets vurdering, at psykiatriloven ikke finder

anvendelse i forbindelse med udsendelse af asylansøgere.”

Kaare Dybvad Bek

Louise Ersbøll Leimand

Side

4/4