Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 30. marts 2022 stillet følgende
spørgsmål nr. 346 (Alm. del) efter ønske fra Kathrine Olldag (RV) til udlændinge- og
integrationsministeren, som hermed besvares endeligt.
Spørgsmål nr. 346:
Vil ministeren oplyse, om de danske myndigheder har suspenderet Dublinoverførs-
ler til Ukraines nabolande som følge af det store antal ukrainske flygtninge, som
disse lande modtager, eller om Danmark agter at gøre dette?
8. maj 2022
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
6198 4000
www.uim.dk
36977191
2022 - 5284
1987679
Svar:
Polen, Rumænien, Tjekkiet og Slovakiet har hhv. den 25. februar 2022, 28. februar
2022 og den 1. marts 2022 orienteret samtlige andre Dublinlande om, at man har
suspenderet modtagelse af alle udlændinge, der overføres/tilbageføres i medfør af
Dublinforordningen i en midlertidig, men ukendt periode som følge af situationen i
Ukraine. Rumænien har imidlertid den 24. maj 2022 orienteret Dublinlandene om,
at situationen i Ukraine synes at fortsætte, men at Dublinoverførsler ikke kan su-
spenderes på ubestemt tid, hvorfor Rumænien gradvist har genoptaget modtagel-
sen af Dublinoverførsler.
De pågældende lande har ikke oplyst om det retlige grundlag for suspensionerne,
som vurderes at være uhjemlede og dermed i strid med Dublinforordningen. Det
kan i den forbindelse oplyses, at Udlændingestyrelsen efter det oplyste for nuvæ-
rende generelt ikke finder grundlag for at undlade at træffe afgørelse om overførsel
til Ukraines nabolande. Flygtningenævnet har pr. 7. juni endnu ikke truffet afgørelse
i påklagede sager. Det bemærkes, at en klage over Udlændingestyrelsens afgørelse
om overførsel til en anden medlemsstat i alle tilfælde tillægges opsættende virk-
ning, således at klageren har ret til at forblive i Danmark under klagesagens behand-
ling.
Det bemærkes endvidere, at Hjemrejsestyrelsen, som har til opgave at effektuere
overførsler i henhold til Dublinforordningen, ikke har haft anledning til at gennem-
føre overførsler efter Dublinforordningen til Polen, Rumænien, Tjekkiet og Slova-
kiet siden landenes suspension af overførsler.
Side
1/2
Sags nr.
Akt-id