UUI, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 341: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet d. 29/3-22 om det stigende antal af permanente opholdstilladelser, jf. samrådsspørgsmål P, til udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2021-22
UUI Alm.del
Offentligt

Talepapir

Arrangement:

Samrådsspørgsmål P

Hvornår:

29. marts kl. 15

DET TALTE ORD GÆLDER

Tekst:

”Vil ministeren redegøre for, hvad ministeren agter at fo-

retage sig for at imødegå den markante stigning i antallet

af syrere, der nu får tildelt permanent ophold i Danmark,

hvilket er i modstrid med Hjemrejsestyrelsens hensigt,

som vel og mærke heller ikke har haft held til at sende

flere flygtninge tilbage til hjemlandet?”

Svar:

Tak for spørgsmålet.

God integration skal være afsættet for de konkrete krav,

vi stiller til udlændinge, der ønsker at opnå permanent op-

holdstilladelse.

Permanent opholdstilladelse i Danmark er et privilegium,

og der skal derfor stilles høje krav til udlændinges vilje og

evne til at integrere sig.

29. marts 2022

Sags nr.

Akt-id

2022 - 3143

1911558

UUI, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 341: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet d. 29/3-22 om det stigende antal af permanente opholdstilladelser, jf. samrådsspørgsmål P, til udlændinge- og integrationsministeren

[Om de seneste skærpelser af kravene for permanent op-

holdstilladelse]

Og vi stiller også høje krav.

Socialdemokratiet støttede de skærpelser af reglerne om

permanent opholdstilladelse, der blev gennemført i 2016

og 2017.

Det gjorde vi, fordi vi havde set flygtninge og indvan-

drere, der fik permanent opholdstilladelse uden at have bi-

draget ret meget til fællesskabet eller integreret sig i Dan-

mark.

I 2016 blev opholdskravet, vandelskravet, danskprøvekra-

vet og beskæftigelseskravet skærpet. Det blev også ind-

ført, at udlændinge skal opfylde 2 af 4 supplerende betin-

gelser for at kunne få permanent opholdstilladelse.

Samtidig blev den særligt lempelige adgang til permanent

opholdstilladelse for flygtninge og familiesammenførte til

flygtninge afskaffet.

Før skærpelsen kunne flygtninge og familiesammenførte

til flygtninge få permanent opholdstilladelse uden at op-

fylde betingelserne om bl.a. danskkundskaber, beskæfti-

gelse og selvforsørgelse.

Sådan er det ikke længere. Flygtninge skal på lige fod med

andre udlændinge opfylde de betingelser, vi stiller for op-

nåelse af permanent opholdstilladelse.

I 2017 blev kravene for permanent opholdstilladelse igen

skærpet. Det gjaldt både opholdskravet, danskprøvekra-

vet, beskæftigelseskravet, selvforsørgelseskravet og vand-

elskravet.

Vi stiller således mange og strenge krav for permanent op-

holdstilladelse. Og det skal vi også.

Der kan være tilfælde, hvor nogle af kravene fraviges som

følge af FN’s Handicapkonvention, men generelt er det

sådan, at hvis en udlænding får permanent opholdstilla-

delse, er det et udtryk for, at udlændingen er velintegreret.

[Om tallene for permanent opholdstilladelse]

Efter skærpelserne i 2016 er der samlet set meddelt

færre permanente opholdstilladelser til flygtninge og fa-

miliesammenførte end før 2016.

Og vi ser et andet billede i dag, når det kommer til, hvilke

grupper der får permanent opholdstilladelse.

Andelen af udlændinge, der opnår permanent opholdstil-

ladelse på baggrund af studie- og erhvervstilladelser er

steget:

I 2011 og 2012 udgjorde denne gruppe hhv. 13 % og 16

% af de udlændinge, der fik permanent opholdstilladelse.

I 2020 og 2021 er andelen steget til hhv. 39 % og 34 %.

Samtidig kan vi se, at andelen af flygtninge, der opnår per-

manent opholdstilladelse, er faldet:

I 2011 og 2012 udgjorde flygtninge hhv. 21 % og 19 % af

de udlændinge, der fik permanent opholdstilladelse. I

2020 og 2021 er andelen faldet til hhv. 10 % og 13 %.

Der er så 192 syriske statsborgere, der fik permanent op-

holdstilladelse sidste år.

Disse 192 mennesker har fået permanent opholdstilla-

delse, fordi de opfylder, de strenge krav, vi stiller. Kra-

vene, der viser, at man er integreret og ikke fylder i de

negative statistikker, når det gælder kriminalitet og offent-

lig forsørgelse.

Indvandring kan udfordre sammenhængskraften i Dan-

mark, og derfor skal vi kun tage imod så mange, som vi

evner at hjælpe og integrere her i landet. Vi skal ikke give

ophold eller permanent opholdstilladelse til alle.

Reglerne er derfor også ændret, således at flygtninge som

udgangspunkt skal rejse tilbage til deres hjemland, når de

ikke længere har et behov for beskyttelse, f.eks. fordi de

generelle forhold i deres hjemland er forbedret.

Selvom de fleste af de mange tusinder af flygtninge og fa-

miliesammenførte, som er meddelt opholdstilladelse i

Danmark, klarer sig godt og er en del af samfundet, med-

giver jeg, at vi fortsat har store integrationsudfordringer.

Men det er ikke dem, vi taler om i dag. De udlændinge,

der opnår permanent opholdstilladelse, har fået tilsagn om

et varigt ophold i Danmark, fordi de har opfyldt betingel-

serne for den opholdstilladelse, de er meddelt. Og fordi de

er velintegrerede.

Jeg nævner det blot for at understrege, at regeringen er op-

mærksom på, at der er en gruppe udlændinge, som ikke er

integrerede.

Og i forhold til denne gruppe har regeringen iværksat en

række tiltag, f.eks. i forhold til at forebygge og bekæmpe

negativ social kontrol i etniske minoritetsmiljøer.

Med den politiske aftale, regeringen indgik sidste år [den

25. januar 2021] med RV, SF, EL og AL om udmøntning

af en finanslovsramme på i alt 40 mio. kr. i perioden 2021

– 2024 til styrket indsats mod negativ social kontrol er der

bl.a. afsat midler til at opkvalificere fagfolk, så de er klædt

på til at opspore, forebygge og håndtere mulige tilfælde af

social kontrol.

[Om repatrieringsordningen og Hjemrejsestyrelsen]

Nu vil jeg vende mig mod spørgsmålet om hjemsendel-

ser.

Sidste år blev der indført en dedikeret vejledningssamtale,

der primært retter sig mod de udlændinge, der efter læn-

gere tids ophold i Danmark ikke er faldet til.

Vi skal generelt være klar til at vejlede og hjælpe dem, der

frivilligt ønsker at vende hjem med støtte efter repatrie-

ringsordningen. Derfor er kommunerne bl.a. også forplig-

tet til at vejlede om mulighederne for at modtage hjælp til

repatriering i forbindelse med den særlige integrationsind-

sats.

I januar fremsatte regeringen desuden et lovforslag, der

skal gøre det muligt at imødegå nogle af de udfordringer,

der er med at udbetale hjælp til repatriering og hjemrejse-

støtte til udlændinge, som rejser hjem til sanktionsbelagte

lande, hvortil det er vanskeligt at overføre penge. Det gæl-

der navnlig Syrien.

Med lovforslaget bliver det muligt at fastsætte nærmere

regler om en mere fleksibel og kontant udbetaling af støt-

ten. På den måde sikrer vi, at vi fortsat understøtter hjem-

rejsen for de syrere, som vender hjem med støtte.

Hjemrejsestyrelsen har som bekendt til opgave bl.a. at ek-

sekvere myndigheders afgørelser vedrørende udlændinge

med ulovligt ophold.

Hvad angår Hjemrejsestyrelsens mulighed for at udsende

syriske statsborgere til Syrien, har regeringen som be-

kendt besluttet, at der af udenrigspolitiske årsager indtil

videre ikke gennemføres tvangsmæssige udsendelser til

Syrien, da Danmark skal afstå fra handlinger, der kan tol-

kes som en normalisering af forholdet til det syriske re-

gime.

Men Danmark fortsætter med at assistere personer, der

fri-

villigt

ønsker at rejse hjem til Syrien, herunder med øko-

nomisk støtte, som jeg tidligere nævnte.

Tak for ordet.