UUI, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 330: MFU spm., om det i hht. Konventionerne, der regulerer udlændingeområdet, og ift. Kvindekonventionen betragtes som umenneskelig behandling, at udvise en kvinde til et land der har visse strenge forbud for kvinder, til udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2021-22
UUI Alm.del
Offentligt

Ministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 25. marts 2022 stillet følgende

spørgsmål nr. 330 (Alm. del) efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Chri-

stoffer Aagaard Melson (V) til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed

besvares endeligt.

Spørgsmål nr. 330:

Vil ministeren redegøre for, om det i henhold til konventionerne, der regulerer ud-

lændingeområdet, betragtes som umenneskelig eller nedværdigende behandling

af kvinder, hvis ét eller flere af følgende forhold gør sig gældende i et land, og hvil-

ken betydning det vil have for muligheden for at udvise en kvinde til pågældende

land:



Forbud mod at kvinder må tage en uddannelse.

Forbud mod at kvinder kan tage et arbejde.

Forbud mod at kvinder må forlade hjemmet uden et mandligt familiemedlem,

de har en tæt relation til.

Lovgivning/regler der tillader, at kvinder kan tvinges ind i et ægteskab mod de-

res vilje.

16. maj 2022

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2022 - 5026

1983212

Vil ministeren også redegøre for, om det i forhold til Kvindekonventionen vil være

muligt at udvise en kvinde til at land, hvor én eller flere af ovenstående regler bliver

håndhævet?

Svar:

Udlændinge- og Integrationsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet bi-

drag fra Flygtningenævnet, der har oplyst følgende:

”Efter udlændingelovens § 7, stk. 1, gives der opholdstilladelse til en udlæn-

ding, hvis udlændingen er omfattet af FN’s Flygtningekonvention af 28. juli

1951, det vil sige, hvis den pågældende har en velbegrundet frygt for at blive

udsat for forfølgelse ved en tilbagevenden til sit hjemland på grund af sin

race, religion, nationalitet, sit tilhørsforhold til en særlig social gruppe eller

sine politiske anskuelser. Kriteriet for, hvornår Flygtningenævnet anser be-

tingelserne for at meddele opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk.

Side

1/5

UUI, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 330: MFU spm., om det i hht. Konventionerne, der regulerer udlændingeområdet, og ift. Kvindekonventionen betragtes som umenneskelig behandling, at udvise en kvinde til et land der har visse strenge forbud for kvinder, til udlændinge- og integrationsministeren

1, for opfyldt, kan generelt udtrykkes således, at der skal være tale om en

person, som har en velbegrundet frygt for at blive udsat for en konkret indi-

viduel forfølgelse af en vis styrke ved en eventuel tilbagevenden til sit hjem-

land.

Efter udlændingelovens § 7, stk. 2, gives der opholdstilladelse til en udlæn-

ding, der ved en tilbagevenden til sit hjemland risikerer dødsstraf eller at

blive underkastet tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling

eller straf. Flygtningenævnets praksis for at anse betingelserne for at med-

dele opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2, for opfyldt, kan ge-

nerelt beskrives således, at der skal foreligge konkrete og individuelle for-

hold, der sandsynliggør, at den pågældende ved en tilbagevenden til sit

hjemland vil blive udsat for en reel risiko for dødstraf eller for at blive under-

kastet tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling. Flygtnin-

genævnets praksis er i overensstemmelse med Den Europæiske Menneske-

rettighedsdomstols praksis, hvorefter det afgørende for bevisvurderingen er,

om der er vægtige grunde til at antage, at der er en reel risiko for, at ansøge-

ren, hvis udsendt, risikerer en behandling i strid med Den Europæiske Men-

neskerettighedskonventions artikel 3.

Efter udlændingelovens § 7, stk. 3, kan der i tilfælde omfattet af stk. 2, gives

opholdstilladelse hvor risikoen for dødsstraf eller for at blive underkastet tor-

tur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf har bag-

grund i en særlig alvorlig situation i hjemlandet præget af vilkårlig voldsudø-

velse og overgreb på civile.

Udlændingeloven indeholder ikke særlige bestemmelser vedrørende kønsre-

laterede overgreb. Det er dog generelt anerkendt, at kvinder og mænd kan

blive udsat for særlige typer overgreb, der giver behov for beskyttelse. Sager,

hvor asylmotivet er køns- og æresrelaterede overgreb, skal som alle andre

asylsager vurderes i forhold til udlændingelovens § 7. I lighed med andre sa-

ger foretager nævnet en konkret og individuel bedømmelse af, hvorvidt den

enkeltes asylmotiv sammenholdt med nævnets baggrundsoplysninger ved-

rørende det pågældende land kan medføre, at den pågældende er omfattet

af udlændingelovens § 7. I denne vurdering indgår også oplysninger om even-

tuelle særlige forhold i den pågældendes hjemland.

Det er ikke muligt inden for rammerne for besvarelsen af et spørgsmål som

det foreliggende at give en udtømmende redegørelse for, om det vil udgøre

forfølgelse eller umenneskelig eller nedværdigende behandling af kvinder i

asylretlig forstand, hvis et eller flere af de i spørgsmålet oplistede forhold gør

sig gældende i asylansøgerens hjemland. Oplysninger om generelt vanskelige

forhold for kvinder i et bestemt land vil imidlertid indgå som et element i

Flygtningenævnets konkrete asylvurdering, der sammenholdt med andre

faktorer vil kunne tale for, at ansøgeren opfylder betingelserne for asyl. Om

Side

2/5

betydningen af kumulative forhold ved asylvurderingen og generelt vanske-

lige forhold i et land kan der i øvrigt henvises til gennemgangen i Formand-

skabets 29. beretning, 2020, afsnit 4.4 og 4.5, side 138 ff.

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har i dommen R.H. mod Sve-

rige (4601/14) vedrørende en kvinde fra Somalia forholdt sig til den generelle

risiko for kvinder uden mandligt netværk i Mogadishu. Domstolen fandt, at

en enlig kvinde uden mandligt netværk ved en tilbagevenden til Mogadishu

ville være i reel risiko for at komme til at leve under forhold svarende til

umenneskelig eller nedværdigende behandling som omfattet af Den Euro-

pæiske Menneskerettighedskonvention artikel 3 og henviste i den forbin-

delse særligt til, at FN's Flygtningehøjkommissariat (UNHCR) havde udpeget

kvinder og piger som tilhørende en særlig risikogruppe, og at flere rapporter

samstemmende berettede om alvorlig og udbredt seksuel og kønsbaseret

vold. I den konkrete sag fandt Domstolen imidlertid ikke, at klageren ville

være i reel risiko for at blive udsat for behandling i strid med konventionens

artikel 3, idet klageren ikke havde sandsynliggjort, at hun ville være uden

mandligt netværk.

Flygtningenævnet har i 2021 og 2022 behandlet et antal sager vedrørende

kvindelige statsborgere fra Somalia og Afghanistan, hvor nævnet, med ud-

gangspunkt i oplysningerne om forholdene for kvinder i de pågældende

lande, har lagt til grund, at de som enlige kvinder uden mandligt netværk vil

være i risiko for at blive udsat for asylbegrundende overgreb. Flygtningenæv-

net har i disse sager truffet afgørelse på baggrund af en konkret og individuel

vurdering af, om den pågældende asylansøger opfylder betingelserne for at

opnå opholdstilladelse efter § 7. Som eksempler på nævnets praksis kan der

henvises til soma/2022/9 og afgh/2022/4, hvor begge kvinder blev meddelt

opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, idet nævnet lagde til

grund, at de som enlige kvinder uden mandligt netværk tilhørte en særlig

social gruppe, jf. Flygtningekonventionens artikel 1 A. Afgørelserne kan fin-

des på Flygtningenævnets hjemmeside på

https://fln.dk/da/Praksis.

Flygtningenævnet er opmærksomt på de generelt vanskelige forhold for

kvinder i en række lande. Nævnet kan i den forbindelse henvise til notatet

”Beskyttelsen af asylansøgere i henhold til FN’s Flygtningekonvention og Den

Europæiske Menneskerettighedskonvention” udarbejdet af Udlændingesty-

relsen og Flygtningenævnet (senest opdateret i 2022), som kan findes på

Flygtningenævnets hjemmeside,

www.fln.dk,

hvoraf fremgår blandt andet,

at:

”[…]

12. Forfølgelse af kvinder

EMD’s praksis på området for særlig forfølgelse af kvinder er

i vidt omfang præget af meget konkrete afgørelser, hvor fo-

kus ofte alene har været på at få afklaret, hvorvidt pågæl-

Side

3/5

dende person risikerede at blive udsat for den givne behand-

ling. I disse afgørelser spores således ingen principiel stilling-

tagen til, hvorvidt den givne behandling, hvis den fandt sted,

ville krænke artikel 3. […] Udover de traditionelle årsager til

forfølgelse, såsom race, religion og lign., der ikke i deres na-

tur nødvendigvis rammer kvinder anderledes end mænd, ek-

sisterer en række former for såvel overgreb som årsager, hvor

kvinder på baggrund af kultur, samfundsopbygning, religion

eller blot det faktum, at de er kvinder, er særligt udsatte. De

mest velkendte eksempler på, hvorledes religion eller kultur

kan være basis for alvorlig diskrimination eller overgreb mod

kvinder, er lande, hvor retssystemet er bygget over islamisk

lov eller hvor samfundet bærer præg af traditionelle opfattel-

ser af kønsrollerne. EMD har i en række tilfælde være stillet

overfor kvinder, der har påberåbt sig, at de i tilfælde af en

udsendelse til deres hjemlande vil være særligt udsatte for at

blive udsat for overgreb netop på grund af deres køn. […]”

Flygtningenævnet er imidlertid ikke bekendt med afgørelser truffet af næv-

net, hvor ansøgeren eller klageren er meddelt asyl på baggrund af, at perso-

nen vil blive udsendt til et land, der forbyder kvinder at tage en uddannelse,

arbejde eller forlade hjemmet uden et mandligt familiemedlem med hvem,

kvinderne har en tæt relation til.

Derimod er der eksempler på afgørelser, hvor det af nævnet er lagt til grund,

at en kvinde risikerer tvangsægteskab og derfor er meddelt opholdstilladelse

efter udlændingelovens § 7. Som eksempel kan henvises til afgh/2017/210.

Som eksempler på afgørelser, hvor nævnet har meddelt en kvinde opholds-

tilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2, som følge af den risiko, der føl-

ger af, at en kvinde flygtet fra et tvangsægteskab kan henvises til

irak/2019/101 og irak/2020/17. De nævnte afgørelser kan findes på Flygtnin-

genævnets hjemmeside på

https://fln.dk/da/Praksis.

For så vidt angår anmodningen om, at der redegøres for, hvorvidt det i for-

hold til FN’s Kvindekonvention vil være muligt at udsende en kvindelig ansø-

ger til et land, der har lovgivning eller regler, der nægter kvinder de oplistede

rettigheder og/eller tillader tvangsægteskab, bemærker Flygtningenævnet,

at FN’s Kvindekomité har udtalt, at de deltagende stater har pligt til at be-

skytte kvinder, som ønskes udsendt, mod en virkelig, personlig og forudsige-

lig risiko for at blive udsat for alvorlige former for kønsrelateret vold, hvad

enten denne er begået på den deltagendes territorium eller ej – såkaldt eks-

territorial virkning. Der kan i den forbindelse henvises til klagesag 33/2011

(udtalelse af 15. juli 2013, CEDAW/C/55/D/33/2011), præmis 8.10. Det vil i

forlængelse heraf bero på en konkret og individuel vurdering af de faktiske

forhold i den enkelte sag sammenholdt med baggrundsoplysningerne for det

Side

4/5

pågældende hjemland, hvorvidt det vil være i strid med Danmarks internati-

onale forpligtelser at udsende en kvindelig asylansøger.

Formandskabets 29. beretning, 2020, afsnit 5.5, s. 214 ff., indeholder en nær-

mere gennemgang af praksis i henhold til udlændingelovens § 7 for så vidt

angår køns- og æresrelateret forfølgelse, hvortil der i øvrigt henvises.”

Kaare Dybvad Bek

Brit Gotthard Jensen

Side

5/5