Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalget
Morten Messerschmidt
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2022 - 754
22. april 2022
Udlændinge- og Integrationsudvalget har i brev af 25. marts 2022 stillet følgende
spørgsmål nr. 329 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter øn-
ske fra Morten Messerschmidt (DF).
Spørgsmål nr. 329:
”Vil
ministeren redegøre for hvilke muligheder, der er inden for EU-reglerne for at
ændre den danske ligestillingslov til i højere grad at inkludere respekt for dansk
skik og kultur? Kan ministeren i den forbindelse give eksempler på andre EU-
lande, som har denne type beskyttelse af national skik og kultur i deres ligestil-
lingsregler inden for rammerne af EU-reglerne? Spørgsmålet stilles i forlængelse af
besvarelsen af UUI alm. del
–
samrådsspørgsmål L.”
Svar:
Jeg skal indledningsvist bemærke, at jeg forstår, at spørgsmålet er stillet i forlæn-
gelse af samråd L, der blev afholdt i Udlændinge- og Integrationsudvalget den 22.
marts 2022. Samrådet omhandlede to afgørelser fra Ligebehandlingsnævnet af 15.
december 2021. I de to afgørelser fandt Ligebehandlingsnævnet, at en kommune
havde handlet i strid med forskelsbehandlingsloven ved at ophæve to kvindelige
lærerstuderendes praktikaftaler på en folkeskole, fordi de af religiøse årsager ikke
ønskede at give håndtryk til en mandlig praktikvejleder.
Som jeg også tilkendegav på samrådet, har jeg fået oplyst, at Ligebehandlingsnæv-
nets afgørelser vil blive indbragt for domstolene. Når domstolene har truffet afgø-
relse i sagerne, vil regeringen studere afgørelserne og vurdere, hvad de måtte give
anledning til af overvejelser.
Jeg kan i forhold til
spørgerens spørgsmål om ”national skik og kultur”
og om an-
dre landes lovgivning inden for rammerne af EU-reglerne bemærke, at
EU’s lige-
behandlingsdirektiv (2006/54/EF) har til formål at sikre gennemførelsen af princip-
pet om lige muligheder for og lige behandling af mænd og kvinder i forbindelse
med beskæftigelse og erhverv. Derudover har
EU’s beskæftigelsesdirektiv
(2000/78/EF) til formål at fastlægge en generel ramme for bekæmpelse af forskels-
behandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv på grund af religion eller tro,
handicap, alder eller seksuel orientering.