Udlændinge- og Integrationsudvalget 2021-22
UUI Alm.del
Offentligt
2561316_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 24. marts 2022 stillet følgende
spørgsmål nr. 328 (alm. del) efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Trine
Torp (SF) til Udlændinge- og Integrationsudvalget, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 328:
Vil ministeren forholde sig til artiklen ”I chok over udvisning: Udvist fra 2.G til Tale-
ban-regime” på sn.dk den 23. marts, 2022 og redegøre for, hvorfor ministeren me-
ner, at det kan retfærdiggøres at sende Usna til Afghanistan? Vil ministeren i den
forbindelse lægge særlig vægt på det forsvarlige i at sende unge piger til et regime,
der nægter piger skolegang? Vil ministeren besvare den del af spørgsmålet, der an-
går hjemsendelse af kvinder til Taleban-regimet generelt, således at svaret ikke bli-
ver fortroligt?
Svar:
Som jeg har nævnt ved besvarelsen af § 20-spørgsmål S 641 om artiklen »I chok
over udvisning: Udvist fra 2.g til Taleban-regime« den 30. marts 2022, efterlever
den nuværende regering, ligesom tidligere regeringer, et armlængdeprincip, der
bl.a. betyder, at jeg som minister hverken kan, skal eller vil blande mig i myndighe-
dernes sagsbehandling eller afgørelse.
Det ville sætte udlændingemyndighederne i en situation, hvor der kan rejses
spørgsmål om deres uafhængighed, objektivitet og saglighed. Det ville desuden
bryde med et vigtig princip om ligebehandling og give anledning til vilkårlighed, da
jeg i sagens natur ikke ville kunne gå ind i alle sager.
Om udsendelse til Afghanistan generelt kan jeg henvise til besvarelsen af spørgsmål
nr. 534 (alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.
21. april 2022
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2022 - 4940
1949964
Mattias Tesfaye
/
Louise Ersbøll Leimand
Side
1/1