UUI, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 321: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet d. 22/3-22 vedr. afvisning af håndtryk, jf. samrådsspm. K og L, til beskæftigelsesministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2021-22
UUI Alm.del
Offentligt

TALE

Samråd om Ligebehandlingsnævnets afgø-

relse om kompensation for afvisning af at

give håndtryk

22. marts 2022

J.nr. 2022 - 754

CALI

Det talte ord gælder

Samrådsspørgsmål K: Vil ministrene redegøre for deres holdning til sagen,

hvor to lærerstuderende har fået kompensation efter afgørelse i Ligebehand-

lingsnævnet, efter en skole ikke ville acceptere deres afvisning af at give hånd

til personer af modsatte køn? Hvad vil ministrene foretage sig for at opretholde

dansk skik for ligestilling og integration, hvor håndtryk er af afgørende betyd-

ning, hvilket står i skærende kontrast til afgørelsen i Ligebehandlingsnævnet?

Der henvises til artiklen ”Skole diskriminerede to muslimer

ved at kræve hånd-

tryk” på jyllands-posten.dk

den 13. januar 2022. (https://jyllands-po-

sten.dk/indland/ECE13637199/skole-diskriminerede-to-muslimer-ved-at-

kraeve-haandtryk/?fbclid=IwAR3wohbjOW2XGmvAIpy-dy380Oh-

7gGXhP0nU1J7qF29fjNWwkjJusEfIv4Q).

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Marcus Knuth (KF) og Birgitte Bergman

(KF).

Samrådsspørgsmål L: Hvad mener ministeren om, at Ligebehandlingsnævnet

har givet to muslimske lærerpraktikanter medhold i, at skolens krav om at læ-

rere skal kunne give hånd, som en del af lærerarbejdet i Danmark, var ulovlig

diskrimination og på den baggrund af tilkendt de to en erstatning på 25.000 kr.

hver, som betales af kommunen? Er ministeren enig med Dansk Folkeparti i, at

sagen er udtryk for et knæfald for islam? Hvad har ministeren tænkt sig at gøre,

så sådanne groteske sager ikke i fremtiden kan foregå i Danmark? Der henvises

til artiklen ”Skole diskriminerede to muslimer ved at kræve håndtryk”, den 13.

januar 2022 på jyllands-posten.dk.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Morten Messerschmidt (DF)

UUI, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 321: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet d. 22/3-22 vedr. afvisning af håndtryk, jf. samrådsspm. K og L, til beskæftigelsesministeren

[Indledning]

Tak til spørgerne for at indkalde til dette samråd.

Det er aftalt, at jeg starter med at besvare samråds-

spørgsmålene

–

og så vil udlændinge- og integrati-

onsministeren supplere besvarelsen.

De sager, der har givet anledning til samrådsspørgs-

målene, handler om to afgørelser fra Ligebehand-

lingsnævnet fra 15. december 2021.

Jeg forstår sagerne på den måde, at Ligebehandlings-

nævnet er nået frem til, at en kommune har handlet i

strid med forskelsbehandlingsloven ved at ophæve to

kvindelige lærerstuderendes praktikaftaler på en fol-

keskole, fordi de af religiøse årsager ikke ønskede at

give hånd til en mandlig praktikvejleder.

Jeg har fået oplyst, at kommunen ikke vil anerkende

afgørelsen. Ligebehandlingsnævnet har derfor nu

–

efter ønske fra de to lærerstuderende

–

indbragt sa-

gen for domstolene.

Det er altså nu op til domstolene at træffe afgørelse i

de to konkrete sager. Jeg har derfor ikke mulighed

for at gå nærmere ind i de konkrete sager, før der fo-

relægger en endelig afgørelse ved domstolene.

Men jeg vil meget gerne sige lidt om, hvad min

–

regeringens

–

principielle holdning er til, hvordan vi

omgås med hinanden her i Danmark, herunder vær-

dien af et håndtryk.

Jeg vil også sige lidt om lovgivningen på området.

[Holdning til håndtryk]

Min

–

og regeringens

–

holdning er helt klar:

Regeringen mener helt grundlæggende, at vi i Dan-

mark skal behandle alle lige. Min grundlæggende

holdning er, at Gud har vigepligt i det danske sam-

fund. Uanset hvilken Gud man tror på. Det gælder

også i den måde, vi hilser på hinanden. Og det gæl-

der, uanset om man er rig eller fattig, gammel eller

ung eller mand eller kvinde.

Håndtrykket er i Danmark en almindelig og traditio-

nel hilseform. Det er en måde at vise respekt for de

personer, man hilser på.

Jeg synes, at vi som samfund skal stå fast på, at vi i

Danmark har ligestilling mellem kønnene. Det er

ikke kommet af sig selv, men fordi generationer før

os har tilkæmpet sig retten til det.

Det er ikke rart at få afvist et håndtryk, alene på

grund af ens køn. Der er ikke nogen, som skal føle

sig mindre værd i Danmark på grund af deres køn.

Det skal vi ganske enkelt ikke acceptere.

[Lovgivning]

I forhold til de lovgivningsmæssige rammer, så er re-

ligion eller tro et beskyttet kriterie efter

EU’s be-

skæftigelsesdirektiv. Direktivet fastlægger en generel

ramme for bekæmpelse af forskelsbehandling på ar-

bejdsmarkedet.

Direktivet er implementeret i dansk ret ved forskels-

behandlingsloven.

Det følger af direktivet, at ingen må udsættes for no-

gen form for direkte eller indirekte forskelsbehand-

ling på grund af religion eller tro, handicap, alder el-

ler seksuel orientering.

Det samme følger af forskelsbehandlingsloven, der

blandt andet fastslår, at en arbejdsgiver ikke må for-

skelsbehandle lønmodtagere eller ansøgere til ledige

stillinger ved ansættelse, forflyttelse, forfremmelse

eller med hensyn til løn- og arbejdsvilkår på grund af

deres religion eller tro.

På samme måde må en arbejdsgiver heller ikke for-

skelsbehandle ansatte for så vidt angår adgang til er-

hvervsvejledning, erhvervsuddannelse og erhvervs-

mæssig videreuddannelse.

Når vi taler om forskelsbehandling, skelner direktivet

og forskelsbehandlingsloven mellem direkte og indi-

rekte forskelsbehandling.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, hvis en

person på grund af for eksempel religion eller tro be-

handles ringere, end en anden bliver, er blevet eller

ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, hvis en

tilsyneladende neutral bestemmelse, betingelse eller

praksis stiller personer med en bestemt religion eller

tro, særlig ufordelagtigt i forhold til andre personer.

Der vil dog ikke foreligge indirekte forskelsbehand-

ling, hvis den pågældende bestemmelse, betingelse

eller praksis er objektivt begrundet i et legitimt for-

mål, og midlerne til at opfylde formålet er hensigts-

mæssige og nødvendige.

Danske domstole og EU-Domstolen har i flere sager

forholdt sig til spørgsmålet om indirekte forskelsbe-

handling på grund af religion eller tro i sager om an-

sattes brug af religiøse symboler.

Nogle af jer kan måske huske den såkaldte ”Føtex-

sag” tilbage fra 2005. I den sag slog

Højesteret fast,

at det ikke var i strid med forskelsbehandlingsloven,

at Føtex havde retningslinjer, der forbød ansatte med

kundekontakt at gå med hovedbeklædning.

Højesteret fandt, at Føtex’s beklædningsregler i sær-

lig grad ramte den del af de muslimske kvinder, som

af religiøse årsager bærer hovedtørklæde.

Men Højesteret slog fast, at det ikke var ulovlig indi-

rekte forskelsbehandling at nægte en ansat at bære et

religiøst begrundet hovedtørklæde.

Formålet med Føtex interne reglementet var at frem-

stå som en politisk og religiøs neutral virksomhed,

hvor medarbejderne fremtræder ens og neutrale.

Det er dog vigtigt at huske på, at hver sag beror på en

konkret vurdering.

Det vil være en afvejning af forskellige hensyn, her-

under ikke mindst også hensynet til ligebehandling

på baggrund af køn, som også er et beskyttet kriterie

i lovgivningen.

Det følger af ligebehandlingsloven

–

som implemen-

terer et andet EU-direktiv

–

at der ikke finder for-

skelsbehandling sted på grund af køn, og at enhver

arbejdsgiver skal behandle mænd og kvinder lige.

Pligten til ligebehandling af mænd og kvinder gælder

også for enhver, der driver vejlednings- og uddannel-

sesvirksomhed.

[Afrunding]

Som jeg startede med at sige, så kan jeg ikke kom-

mentere de to konkrete sager fra Ligebehandlings-

nævnet, der efter det oplyste bliver indbragt for dom-

stolene.

Vi må derfor nu i første omgang lade det være op til

domstolene at vurdere de konkrete sager. Det hver-

ken kan eller vil jeg blande mig i.

Skulle det vise sig, at kommunen taber sagerne, vil

regeringen selvfølgelig studere afgørelserne og se,

hvad de måtte give anledning til af overvejelser.

Afslutningsvist vil jeg gerne gentage, at det er min

klare holdning, at vi i Danmark skal behandle alle

lige. Det gælder også i måden, vi hilser på hinanden

–

og det gælder uanset, hvilket køn man har.

Som samfund er vi nødt til at stå fast på, at vi i Dan-

mark har ligestilling mellem kønnene. Det hverken

kan eller vil vi ikke gå på kompromis med.

Hermed vil jeg gerne give ordet videre til Udlæn-

dinge- og Integrationsministeren.

Tak for ordet.