Udlændinge- og Integrationsudvalget 2021-22
UUI Alm.del
Offentligt
2548302_0001.png
Talepapir
Arrangement:
Besvarelse af samrådsspørgsmål K
(alm.del) UUI
Tirsdag d. 22. marts 2022 kl. 15.30
Hvornår:
DET TALTE ORD GÆLDER
4. marts 2022
Tekst:
Samrådsspørgsmål K
”Vil ministrene redegøre for deres holdning til sagen,
hvor to lærerstuderende har fået kompensation efter afgø-
relse i Ligebehandlingsnævnet, efter en skole ikke ville ac-
ceptere deres afvisning af at give hånd til personer af
modsatte køn? Hvad vil ministrene foretage sig for at op-
retholde dansk skik for ligestilling og integration, hvor
håndtryk er af afgørende betydning, hvilket står i skæ-
rende kontrast til afgørelsen i Ligebehandlingsnævnet?
Der henvises til artiklen ”Skole diskriminerede to musli-
mer ved at kræve håndtryk” på jyllands-posten.dk den 13.
januar 2022.”
Sags nr.
Akt-id
2022 - 1045
1892892
UUI, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 320: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet d. 22/3-22 vedr. afvisning af håndtryk, jf. samrådsspm. K, til udlændinge- og integrationsministeren
2
Tak for spørgsmålene.
Med henvisning til at beskæftigelsesministeren nu har
redegjort for den konkrete sag om de to lærerstude-
rende og de retlige rammer, vil jeg koncentrere min ta-
letid om det principielle i sagen.
Indvandringen fra især MENAP-lande og Tyrkiet har
ført og fører stadig kultursammenstød med sig. Og
samfundet har for ofte bøjet af i stedet for at stå fast.
Grundlæggende burde det jo være sådan, at når man
kommer til et nyt land og ønsker at bosætte sig der, så
tilpasser man sig den kultur og de værdier, der er gæl-
dende. Det er ikke danskerne, som skal tilpasse sig
dem, der kommer hertil. Det forholder sig omvendt.
Det gælder selvfølgelig også, hvis man er født og op-
vokset i Danmark – også selv om man er opdraget med
kulturelle værdisæt fra forældrenes hjemlande.
Jeg har hørt nogen sige, at det kun tager 5 minutter at
blive dansk. Man skal bare beslutte sig for det.
UUI, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 320: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet d. 22/3-22 vedr. afvisning af håndtryk, jf. samrådsspm. K, til udlændinge- og integrationsministeren
3
Det handler ikke om, hvor du er født, hvilken hudfarve
du har, eller hvilken tro du abonnerer på. Det handler
om, hvorvidt du
vil
være dansk.
Med alt hvad der hører til – og et fundament af værdier,
hvor kvinder og mænd er lige meget værd, og hvor du
kan tro på, hvad og hvem du vil, men respekterer må-
den, vi gør tingene på i Danmark.
***
Dén kulturkamp står vi midt i lige nu. Årtiers fejlslagen
udlændinge- og integrationspolitik har ført til, at der nu
findes kræfter i dette land, hvis verdenssyn og værd-
isæt er i skærende kontrast til det, vi betragter som både
dansk og demokratisk.
Det kommer til udtryk i diskussionerne om kønsopdelt
svømning, svinekød i dagsinstitutionerne og ja, også
håndtryk.
Jeg ved godt, at der er nogle politikere her i Folketin-
get, som synes, at håndtrykket er banalt. Som måske
UUI, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 320: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet d. 22/3-22 vedr. afvisning af håndtryk, jf. samrådsspm. K, til udlændinge- og integrationsministeren
4
betragter det som lidt eksotisk eller udtryk for diversi-
tet og tænker ”herregud”, når et mindretal af muslimer
ikke vil give hånd til det andet køn.
Men man skal ikke tage fejl. Det er og bliver en funda-
mentalistisk gerning. Og hvis det bliver normaliseret
og bredt accepteret, at mænd og kvinder ikke kan hilse
på hinanden på en ligeværdig måde – her ved at give
hånd, når det er naturligt – vil det være med til at rulle
ligestillingen mellem mænd og kvinder tilbage.
***
Jeg tror ikke på, at værdikampen snart går væk. Og jeg
er overbevist om, at vi ikke endnu har fundet den rig-
tige balance mellem frihed og de øvrige bærende vær-
dier i et demokrati.
Den balance kommer til at rykke sig over de næste år-
tier. Gradvist og over tid som det også er sket i den øv-
rige udlændingepolitik for at værne vores samfund
mod kræfter, der har et fundamentalt andet verdenssyn
end os.
UUI, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 320: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet d. 22/3-22 vedr. afvisning af håndtryk, jf. samrådsspm. K, til udlændinge- og integrationsministeren
5
Men der gælder det samme her som på mange andre
områder. Vi kan lovgive herfra og til juleaften, men
den reelle værdikamp skal kæmpes lokalt. Og særligt i
velfærdssamfundets institutioner.
Heldigvis ser vi, at de lokale institutioner tager ansvar.
Og de institutioner som insisterer på, at man selvfølge-
lig ikke skal give køb på vores grundlæggende normer
og værdier fortjener ros og opbakning.
Det gælder især institutioner, som har en rolle i at
forme vores børn. Man skal ikke kun have demokrati
og ligestilling ind med modermælken – man skal også
have det ind med skolemælken.
Og når en skole insisterer på, at der naturligvis skal
være ligestilling mellem mænd og kvinder, skal der
være en skolebestyrelse, som bakker dem op. Og bag
skolebestyrelsen skal der være en kommune, der bak-
ker dem op. Og bag kommunen skal der være et Folke-
ting, der bakker dem op. Dét er vores rolle.
Som beskæftigelsesministeren sagde, så er den kon-
krete sag nu indbragt for domstolene. Men skulle det
UUI, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 320: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet d. 22/3-22 vedr. afvisning af håndtryk, jf. samrådsspm. K, til udlændinge- og integrationsministeren
6
vise sig, at kommunen taber sagen, vil regeringen stu-
dere afgørelsen og se, hvad den måtte give anledning
til af overvejelser.
Men det er ingen hemmelighed, at regeringen mener,
at dansk lovgivning i videst mulige omfang selvfølge-
lig altid skal indrettes, så den respekterer og værner om
de værdier, som samfundet bygger på.
Og jeg synes, at man som arbejdsgiver, som myndig-
hed, som skatteborger og i grunden også som dansker
kan forvente, at ansatte i velfærdsstatens institutioner i
vidt omfang optræder neutralt - forstået sådan, at de
opfører sig på en måde, der er i overensstemmelse med,
hvordan vi gør det her til lands, og ikke lader religiøs
overbevisning diktere hver en handling.
Det er heldigvis mit indtryk, at det også gælder for de
fleste muslimer i Danmark, som for en dels vedkom-
mende selv er flygtet fra undertrykkende religiøse re-
gimer og har taget de demokratiske værdier til sig.
Men der er stadig problemer, som vi er nødt til at for-
holde os til. Det er et langt, sejt træk, der kræver fortsat
UUI, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 320: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet d. 22/3-22 vedr. afvisning af håndtryk, jf. samrådsspm. K, til udlændinge- og integrationsministeren
7
styr på tilstrømningen og markante og tydelige krav til
dem, der ønsker at bo i Danmark.
Med andre ord vil regeringen fortsætte den konse-
kvente og stramme udlændinge- og integrationspolitik.
Og så er vi som altid lydhør over for konkrete forslag.
***
Jeg vil sige tak for ordet og ser frem til jeres spørgsmål.