Udlændinge- og Integrationsudvalget 2021-22
UUI Alm.del
Offentligt
2478733_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 15. oktober 2021 stillet følgende
spørgsmål nr. 32 (alm. del) efter ønske fra Kathrine Olldag (RV) til udlændinge- og
integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 32:
Vil ministeren kommentere artiklen “Kokkekrise hos sushisteder” i Herning Folke-
blad den 14. oktober 2021.
Svar:
Jeg vil som minister ikke forholde mig til den konkrete sag.
Generelt kan jeg oplyse, at det er vigtigt for regeringen, at danske virksomheder
har mulighed for at rekruttere den kvalificerede arbejdskraft, de har brug for.
Der findes forskellige ordninger, som man kan gøre brug af, hvis man som tredje-
landsborger ønsker at arbejde i Danmark. Beløbsordningen er som udgangspunkt
en ordning for højtkvalificeret arbejdskraft. Det er blandt andet et krav efter ord-
ningen, at man tilbydes en månedsløn på over ca. 37.000 kr. for en normal arbejds-
uge på 37 timer.
Vi indførte sidste år reglen om formodningsafslag i forlængelse af en række medie-
historier om forholdene for ansatte i blandt andet restaurationsbranchen. Med lov
nr. 2195 af 29. december 2020 gjorde vi det således muligt for Styrelsen for Inter-
national Rekruttering og Integration at meddele afslag, allerede hvis der er en vis
formodning for, at det ansættelsestilbud, der danner grundlag for ansøgningen om
opholdstilladelse, ikke er reelt. I denne forbindelse kan det eksempelvis indgå i vur-
deringen, om den tilbudte løn ligger netop over beløbsgrænsen, men væsentligt
over medianlønnen for den pågældende stillingskategori.
Ved ansættelser i stillinger, som normalt aflønnes væsentligt under beløbsgrænsen,
kan andre erhvervsordninger være et mere oplagt alternativ. Regeringen indførte
også sidste år sammen med et flertal i Folketinget positivlisten for faglærte, der
giver virksomheder mulighed for at hente faglært arbejdskraft til Danmark på om-
råder, hvor der er mangel på kvalificeret arbejdskraft. Kokke er omfattet af positiv-
listen for faglærte.
Side
1/2
12. november 2021
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Kontoret for International rekruttering
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2021 - 18031
1798224
UUI, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 32: Spm. om ministeren vil kommentere artiklen “Kokkekrise hos sushisteder i Herning Folkeblad den 14. oktober 2021, til udlændinge- og integrationsministeren
En betingelse for at gøre brug af positivlisten for faglærte er, at arbejdsgiveren ta-
ger ansvar for uddannelsen af faglærte her i Danmark ved at leve op til sine forplig-
telser i henhold til lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Det mener jeg er
helt rimeligt, så uddannelsen af kvalificeret arbejdskraft i Danmark går hånd i hånd
med muligheden for at rekruttere fra tredjelande.
Endelig kan jeg oplyse, at Udlændingenævnet er klageinstans for de typer sager,
som behandles hos Styrelsen for International Rekruttering og Integration. Udlæn-
dingenævnet er et uafhængigt domstolslignende organ, og det er i sidste ende dem,
der skal vurdere, hvordan loven skal fortolkes i praksis.
Jeg ved, at de første par sager i Udlændingenævnet allerede er afgjort, og at næv-
nets afgørelser har givet SIRI anledning til at foretage en justering af deres praksis.
Mattias Tesfaye
/
Jonas From Soelberg
Side
2/2