Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 16. marts 2022 stillet følgende
spørgsmål nr. 318 (alm. del) efter ønske fra Morten Messerschmidt (DF) til udlæn-
dinge- og integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 318:
Vil ministeren i forlængelse af svar på UUI alm. del – spm. 280 af 15. marts 2022
fremsende en oversigt over hvilke konkrete fordele, danskerne i Danmark efter re-
geringens opfattelse i dag nyder af, at den daværende socialdemokratiske statsmi-
nister Poul Nyrup Rasmussen i 1997 ratificerede statsborgerretskonventionen, som
flamlænderne og vallonerne i Belgien ikke nyder, fordi deres regering i Bruxelles
stadig ikke har ratificeret konventionen efter 25 år?
Svar:
Danmark har som et lille land en klar interesse i et regelbaseret internationalt sam-
fund.
Ved lov nr. 1018 af 23. december 1998 om ændring af lov om dansk indfødsret mv.
gennemførtes de ændringer i lovgivningen, som var nødvendige for at gennemføre
statsborgerretskonventionen. Det fremgår af pkt. 2.2 i de almindelige bemærknin-
ger til lovforslag nr. L 69 af 28. oktober 1998 bl.a., at konventionen er den første
internationale tekst, der indeholder principper og regler, som berører alle aspekter
af statsborgerretten. Konventionen fastslår bl.a. som nogle af sine afgørende prin-
cipper, at statsløshed skal undgås, og at ingen vilkårligt skal kunne fratages sin na-
tionalitet. Endvidere fastslår konventionen i overensstemmelse med Den Europæi-
ske Menneskerettighedskonvention, at de nationale regler om statsborgerret ikke
må indebære, at der finder forskelsbehandling sted på grund af køn, religion, race,
hudfarve samt national eller etnisk oprindelse.
Der henvises i øvrigt til besvarelsen af spørgsmål nr. 49 (alm. del) fra Folketingets
Indfødsretsudvalg, som vedlægges.
30. marts 2022
Indfødsret
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uim.dk
36977191
2022 - 4451
1940367
Side
1/2