Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 9. marts 2022 stillet følgende spørgs-
mål nr. 305 (alm. del) efter ønske fra Peter Skaarup (DF) til udlændinge- og integra-
tionsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 305:
Vil ministeren kommentere artiklen "Svensk kvinde tog børn til Syrien og lod søn dø
for IS” på berlingske.dk den 4. marts 2022, og vil ministeren på baggrund af artiklen
redegøre for, om den dømte IS-terrorist frit kan indrejse og bosætte sig i Danmark
efter endt afsoning i Sverige, og i givet fald hvilke initiativer regeringen vil tage til
at forebygge at det sker?
Svar:
1.
Jeg kender ikke til omstændighederne i den konkrete sag, herunder om den på-
gældende kvinde har mistet sit svenske statsborgerskab. Ved besvarelsen af spørgs-
målet lægges det til grund, at der er tale om en svensk statsborger.
2.
Det følger af udlændingelovens § 1, at nordiske statsborgere uden tilladelse kan
indrejse og opholde sig her i landet. Nordiske statsborgere er endvidere omfattet
af EU-reglerne om fri bevægelighed.
Udlændingelovens regler om afvisning ved indrejsen her til landet gælder også for
nordiske statsborgere samt for udlændinge omfattet af EU-reglerne, idet dette dog
skal ske inden for rammerne af EU-reglerne, jf. udlændingeloven § 2, stk. 3.
Det følger således af udlændingelovens § 28, stk. 3, bl.a., at en udlænding, der ikke
har fået udstedt registreringsbevis
eller opholdskort, jf. § 6 (EU-reglerne), her i lan-
det, eller en
nordisk statsborger, som ikke har fast bopæl her i landet, bl.a. kan af-
vises ved indrejsen fra et Schengenland, hvis sikkerhedsmæssige grunde tilsiger, at
den pågældende ikke bør have ophold her i landet, jf. udlændingelovens § 28, stk.
1, nr. 7.
Endvidere følger det af udlændingelovens § 28, stk. 6, at en udlænding, der ikke har
bopæl her i landet, uanset bestemmelserne i kapitel 1, kan afvises, hvis det er på-
krævet af hensyn til statens sikkerhed.
Side
1/2
5. april 2022
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uim.dk
36977191
2022 - 4113
1932841