Udlændinge- og Integrationsudvalget 2021-22
UUI Alm.del
Offentligt
2549741_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 3. marts 2022 stillet følgende spørgs-
mål nr. 301 (alm. del) efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Karina Lorent-
zen Dehnhardt (SF) til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besva-
res.
Spørgsmål nr. 301:
Vil ministeren redegøre for, hvilke rettigheder en kvinde indkvarteret på asylcenter
har i forhold til at komme på krisecenter, og hvordan de ansatte er uddannet til at
håndtere den slags på centrene? Der henvises til artiklen ”Kvinde blev dræbt med
adskillige knivstik på asylcenter i Løgumkloster” på tvsyd.dk den 30. januar 2022.
Svar:
Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har Udlændinge- og Integrationsministe-
riet indhentet bidrag fra Udlændingestyrelsen, som har oplyst følgende:
”1. Udlændingestyrelsen er ansvarlig for at tilvejebringe og drive indkvar-
teringssteder for asylansøgere og andre personer under Udlændingesty-
relsens forsørgelse, jf. udlændingelovens § 42 a, stk. 5. I praksis driver en
række indkvarteringsoperatører indkvarteringsstederne på vegne af sty-
relsen. Tønder Kommune (AsylSyd) driver Center Aaløkke i Løgumkloster.
Udlændingestyrelsen indgår årligt operatørkontrakter med indkvarte-
ringsoperatørerne, hvori ydelserne i forbindelse med driften og indkvar-
teringsopgaven er fastlagt.
2.
Det fremgår bl.a. af operatørkontrakterne, at operatørerne skal an-
melde alle former for kriminalitet og mistanke om kriminelle forhold til
det lokale politi. Operatøren har endvidere pligt til at indberette alle for-
mer for kriminalitet og alvorlige hændelser på indkvarteringsstederne til
Udlændingestyrelsen, herunder vold og trusler, uanset, om de er rettet
mod beboere på centret, mod personalet eller mod andre personer, som
opholder sig på eller besøger asylcentrene.
Operatøren skal også fastsætte interne procedurer for kvalitetssikring og
håndtering af og opfølgning på indberetninger. Operatøren skal i den
Side
1/3
28. marts 2022
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Koncernøkonomi
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2022 - 3997
1930438
UUI, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 301: MFU spm. om ministeren vil redegøre for, hvilke rettigheder en kvinde indkvarteret på asylcenter har i forhold til at komme på krisecenter, og hvordan de ansatte er uddannet til at håndtere den slags på centrene? Der henvises til artiklen Kvinde blev dræbt med adskillige knivstik på asylcenter i Løgumkloster på tvsyd.dk den 30. januar 2022, til udlændinge- og integrationsministeren
sammenhæng være opmærksom på eventuelle mønstre og tendenser i
de episoder, der indberettes.
Det fremgår endvidere af operatørkontrakterne, at operatørerne skal bi-
drage til at identificere beboere med særlige behov og sikre en helheds-
orienteret, tværfaglig og koordineret psykosocial indsats over for disse
beboere.
Indkvarteringsoperatørerne skal tilbyde beboerne rådgivning og bistand
i forbindelse med opståede konflikter/kriser af social eller personlig ka-
rakter, og at operatørerne skal opretholde et beredskab, der skal fore-
bygge konflikter, samt håndtere og følge op på opståede konflikter både
indbyrdes mellem beboerne og mellem beboer(e) og personale.
Derudover har operatørerne skærpet underretningspligt jf. servicelovens
§ 153. Operatørerne skal i medfør af operatørkontrakten sikre, at der i
overensstemmelse med den skærpede underretningspligt efter § 153 og
den almindelige underretningspligt efter § 154 i serviceloven sker identi-
fikation af særligt omsorgstruede børn med henblik på iværksættelse af
nødvendige foranstaltninger i samarbejde med den lokale kommune
og/eller Udlændingestyrelsen.
3.
Beboere på indkvarteringsstederne får udgifterne til underhold og
nødvendige sundhedsmæssige ydelser dækket af Udlændingestyrelsen,
jf. udlændingelovens § 42 a, stk. 1-2, jf. dog stk. 3-4.
Det fremgår af bemærkningerne til udlændingelovens § 42 a, stk. 14, jf.
Folketingstidende 2013-14, tillæg A, L 11 som fremsat, side 18f, at Ud-
lændingestyrelsens forsørgelsesforpligtelse også dækker nødvendige so-
ciale foranstaltninger. En social foranstaltning kan være nødvendig, hvis
den – under hensyn til det midlertidige ophold som asylansøger mv. – må
anses for væsentlig for den pågældende persons livsvilkår.
Efter fast praksis kan en kvinde, der er indkvarteret på et asylcenter, til-
bydes ophold i boformer efter servicelovens § 109 (krisecentre), hvis hun
har været udsat for vold, trusler om vold eller tilsvarende krise i relation
til familie- eller samlivsforhold og i øvrigt opfylder betingelserne herfor.
Kvinden kan være ledsaget af børn, og de modtager under opholdet om-
sorg og støtte. I det omfang, der er behov for hjælp eller støtte efter ser-
viceloven, er det Udlændingestyrelsen, der på baggrund af en ansøgning
fra indkvarteringsoperatøren godkender at afholde udgifterne til den på-
gældende foranstaltning.
Udlændingestyrelsen bemærker, at iværksættelse af indsatser over for
en sårbar voksen som det altovervejende udgangspunkt forudsætter, at
den pågældende ønsker at tage imod tilbuddet og samtykker hertil.
4.
Indkvarteringsstederne udgøres generelt af værelser, lejligheder mv.,
hvor asylansøgere og andre personer under Udlændingestyrelsens for-
sørgelse er indkvarteret. Familier indkvarteres på egne værelser eller i
Side
2/3
UUI, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 301: MFU spm. om ministeren vil redegøre for, hvilke rettigheder en kvinde indkvarteret på asylcenter har i forhold til at komme på krisecenter, og hvordan de ansatte er uddannet til at håndtere den slags på centrene? Der henvises til artiklen Kvinde blev dræbt med adskillige knivstik på asylcenter i Løgumkloster på tvsyd.dk den 30. januar 2022, til udlændinge- og integrationsministeren
egne lejligheder, som udgør rammen om familiernes liv på indkvarte-
ringsstedet.
Familiers værelser og lejligheder på indkvarteringsstederne sidestilles
med familiers private hjem i det øvrige samfund, og personalet på ind-
kvarteringsstederne har ikke adgang hertil, medmindre beboerne sam-
tykker til det, eller særlige forhold gør sig gældende. Særlige forhold, som
giver personalet anledning til at tilgå værelser og lejligheder på indkvar-
teringsstederne uden forudgående aftale med beboerne, kan fx være ud-
løste brandalarmer, vandskader eller lignende.
Det bemærkes, at der bortset fra på modtage- og udrejsecentre som alt-
overvejende udgangspunkt alene er personale til stede i dagtimerne på
hverdage på de indkvarteringssteder, hvor der typisk indkvarteres fami-
lier.
5.
Det fremgår af operatørkontrakterne, at operatørerne er forpligtet til
at have fagligt kvalificeret og tilstrækkeligt personale ansat eller til rådig-
hed som underleverandører til levering af ydelserne. Operatørerne skal i
den sammenhæng tilrettelægge bemandingen og personalesammensæt-
ningen ud fra indkvarteringsbehovet og beboersammensætningen på de
enkelte adresser og under hensyntagen til formålet med indkvarterings-
opgaven og de krav, der stilles til levering af ydelserne.
Der er på indkvarteringsstederne ansat en række forskellige personale-
grupper, herunder sundhedspersonale, socialkoordinatorer og netværks-
medarbejdere. Det er alene indkvarteringsoperatørerne, der inden for
rammerne af operatørkontrakterne træffer beslutninger vedrørende
personalesammensætningen på indkvarteringsstederne.”
Mattias Tesfaye
/
Søren Larsen
Side
3/3