UUI, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 297: Spm. om, hvad ministeren kan oplyse om kvalifikationsforordningen, der fastsætter EU-standarder for anerkendelse af tredjelandsstatsborgere som flygtninge? Hvilken betydning har det for Danmarks retsforbehold, og har forordningen på nogen måde indflydelse på Danmarks muligheder for at etablere et modtagecenter i et tredjeland, f.eks. i Rwanda, og i givet fald hvilken indflydelse, til udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2021-22
UUI Alm.del
Offentligt

Ministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 2. marts 2022 stillet følgende spørgs-

mål nr. 297 (alm. del) efter ønske fra Pia Kjærsgaard (DF) til udlændinge- og inte-

grationsministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 297:

Hvad kan ministeren oplyse om kvalifikationsforordningen, der fastsætter EU-stan-

darder for anerkendelse af tredjelandsstatsborgere som flygtninge? Hvilken betyd-

ning har det for Danmarks retsforbehold, og har forordningen på nogen måde ind-

flydelse på Danmarks muligheder for at etablere et modtagecenter i et tredjeland,

f.eks. i Rwanda, og i givet fald hvilken indflydelse?

Svar:

EU’s såkaldte kvalifikationsdirektiv (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2011/95/EU af 13. december 2011) har til formål at fastsætte standarder for aner-

kendelse af tredjelandsstatsborgere eller statsløse som personer med international

beskyttelse.

Hovedformålet med direktivet er dels at sikre, at medlemsstaterne anvender fælles

kriterier til identifikation af personer, som reelt har behov for international beskyt-

telse, og dels at sikre, at der findes et minimum af ydelser til fordel for disse perso-

ner i alle medlemsstater.

Den indbyrdes tilnærmelse af reglerne for anerkendelse og indhold af flygtninge-

status og subsidiær beskyttelsesstatus skal medvirke til at begrænse sekundære be-

vægelser, som asylansøgere foretager mellem medlemsstaterne, hvor sådanne be-

vægelser udelukkende sker på grund af forskelle i de retlige rammer hos medlems-

staterne.

Direktivet er omfattet af det danske retsforbehold, og direktivet er derfor ikke bin-

dende for og finder ikke anvendelse i Danmark.

Direktivet har således ikke betydning for Danmarks muligheder for at etablere et

modtagecenter i et tredjeland.

Side

1/3

30. marts 2022

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2022 - 3643

1922845

UUI, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 297: Spm. om, hvad ministeren kan oplyse om kvalifikationsforordningen, der fastsætter EU-standarder for anerkendelse af tredjelandsstatsborgere som flygtninge? Hvilken betydning har det for Danmarks retsforbehold, og har forordningen på nogen måde indflydelse på Danmarks muligheder for at etablere et modtagecenter i et tredjeland, f.eks. i Rwanda, og i givet fald hvilken indflydelse, til udlændinge- og integrationsministeren

Såfremt det måtte have interesse, kan Udlændinge- og Integrationsministeriet op-

lyse, at EU’s såkaldte asylproceduredirektiv (Europa-Parlamentets og Rådets direk-

tiv 2013/32/EU af 26. juni 2013) om fælles procedurer for tildeling og fratagelse af

international beskyttelse kan have betydning for problemstillingen.

Hovedformålet med asylproceduredirektivet er at udvikle standarderne for proce-

durer i medlemsstaterne for tildeling og fratagelse af international beskyttelse

yderligere med henblik på at få indført en fælles asylprocedure i Unionen.

Det følger bl.a. af direktivets artikel 33, stk. 2, litra c, at EU-medlemsstaterne efter

omstændighederne kan afvise en ansøgning om international beskyttelse med hen-

visning til, at ansøgeren kan opnå beskyttelse i et såkaldt

”sikkert tredjeland”.

Hvilke lande, der kan betragtes som sikre tredjelande, fastsættes nationalt. Asyl-

proceduredirektivets artikel 38 opstiller en række ikke udtømmende betragtninger,

der kan indgå i bedømmelsen heraf, herunder blandt andet et krav om en sådan

”forbindelse” mellem ansøgeren og det pågældende tredjeland, at det ville være

rimeligt, at personen tog til det pågældende land, jf. artikel 38, stk. 2, litra a.

EU-Domstolen har udtalt, at kravet om forbindelse mellem asylansøgeren og tred-

jelandet i direktivets artikel 38, stk. 2, litra a, ikke alene vil være opfyldt som følge

af transitering, og at det følger af direktivet, at medlemsstaterne skal vedtage reg-

ler, der ikke blot kræver en

”forbindelse”

som omhandlet i bestemmelsen, men

også en metode til vurdering – fra sag til sag på baggrund af ansøgeren om interna-

tional beskyttelses særlige omstændigheder – af om det pågældende tredjeland

opfylder betingelserne for at kunne anses for at være sikkert for ansøgeren, og

nævnte ansøgers mulighed for at bestride, at der består en sådan forbindelse. EU-

Domstolen udtaler desuden, at forbindelsen skal være tilstrækkelig til, at det vil

være rimeligt at tilbagesende ansøgeren til det nævnte land. Det kunne man fore-

stille sig f.eks. kunne være i form af kulturel, sproglig, familiemæssig karakter eller

et tidligere ophold.

Direktivet er omfattet af det danske retsforbehold og er derfor ikke bindende for

og finder ikke anvendelse i Danmark.

Direktivet har dermed heller ikke betydning for Danmarks muligheder for at etab-

lere et modtagecenter i et tredjeland.

De andre EU-medlemsstater vil i modsætning til Danmark være bundet EU-retligt

af asylproceduredirektivets regler, og det må som følge af kravet om en ”forbin-

delse”

mellem en ansøger og et sikkert tredjeland forudsættes, at asylproceduredi-

rektivet kan være til hinder for, at de øvrige EU-medlemsstater vil kunne etablere

et modtagecenter i et tredjeland.

Side

2/3

Mattias Tesfaye

Jesper Egevang

Side

3/3