Udlændinge- og Integrationsudvalget 2021-22
UUI Alm.del
Offentligt
2551073_0001.png
Indfødsretsudvalget 2020-21
IFU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 144
Offentligt
Ministeren
Indfødsretsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Indfødsretsudvalget har den 22. juni 2021 stillet følgende spørgsmål nr. 144 (alm.
del) efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Peter Skaarup (DF) til udlæn-
dinge- og integrationsministeren, som hermed besvares endeligt.
Spørgsmål nr. 144:
Vil ministeren kommentere artiklen "25-årig afsløret: Fængselsdom for kørekort-
s yd” på s .dk de 7. ju i
, og vil i isteren
redegøre for, hvorfor der ikke
skete udvisning eller advarsel om udvisning i sagen samt oplyse, hvorvidt statsløse
flygtninge fra Syrien kan opnå dansk indfødsret i Folketinget, selvom de er dømt for
kriminalitet?
Svar:
1.
Udlændinge- og Integrationsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmå-
let indhentet et bidrag fra justitsministeren, der har oplyst følgende:
”Justits i isteriet har til brug
for besvarelsen af spørgsmålet indhen-
tet en udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:
”Rigsadvokaten har anmodet Statsadvokaten i København om
en udtalelse. Statsadvokaten i København har indhentet en ud-
talelse om sagen fra Nordsjællands Politi.
Nordsjællands Politi har bl.a. oplyst følgende:
”Nordsjællands Politi
modtog den 19. oktober 2017 en skriftlig
anmeldelse om, at domfældte den 27. februar 2017 havde ind-
leveret et falsk syrisk kørekort til Borgerservice med henblik på
at få det ombyttet til et dansk kørekort.
Den 3. november 2017 blev sagen sendt til Efterforskningsen-
heden i Nordsjællands Politi, hvor den beroede frem til foråret
2019.
Efterforskningsenheden behandler sager om personfarlig og
Side
1/5
7. september 2021
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2021 - 11052
1700708
UUI, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 291: Spm. om ministeren vil kommentere artiklen "Forsøgte at få byttet et falsk, syrisk kørekort til et dansk: Den 33-årige blev opdaget, og nu er han blevet dømt på viborg-folkeblad.dk den 17. februar 2022, til udlændinge- og integrationsministeren
økonomisk kriminalitet, hvor der på daglig basis foretages en
prioritering af, hvilke sager der skal behandles forud for andre.
Som led i styrkelse af indsatsen mod økonomisk kriminalitet
blev der i april 2019 etableret en Task Force for Økonomisk
kriminalitet, der iværksatte sagsbehandling af sagen.
Sagen blev herefter den 4. juli 2019 fremsendt til anklagemyn-
digheden med henblik på juridisk vurdering. Anklagemyndig-
heden rejste tiltale ved anklageskrift af 15. februar 2021 for
dokumentfalsk efter straffelovens § 171, stk. 1, jf. § 172, stk.
1. Sagen blev sendt til retten den 16. februar 2021.
Tiltalte var ikke dansk statsborger, og anklagemyndigheden
anmodede i forbindelse med tiltalerejsningen derfor Udlændin-
gestyrelsen om en udtalelse til brug for straffesagen.
Udlændingestyrelsen udtalte, at betingelserne for eventuel ud-
visning skulle søges i udlændingelovens § 23. Udlændingesty-
relsen udtalte i den forbindelse, at der ikke var hjemmel til ud-
visning, idet der blev henvist til kriminalitetens karakter, at der
blev forventet en frihedsstraf af 40 dages varighed med mulig-
hed for, at straffen blev gjort betinget, sammenholdt med, at
domfældte havde haft lovligt ophold i Danmark i mere end de
sidste 5 år.
Det fremgår af Udlændingestyrelsens udtalelse af 18. marts
2021, at den domfældte havde haft lovligt ophold i Danmark
siden den 14. november 2014. Såfremt sagen havde været be-
handlet ved domstolene inden den 14. november 2019, ville
domfældte ved domsafsigelsen have haft lovligt ophold i Dan-
mark i mindre end 5 år. I denne situation havde der efter Ud-
lændingelovens § 24 været hjemmel til at nedlægge påstand
om udvisning.
Idet betingelserne i udlændingelovens § 23 ikke længere var
opfyldt, blev der ikke nedlagt påstand om udvisning.
Reglerne om advarsel om udvisning blev indført ved lov nr. 469
af 14. maj 2018, der trådte i kraft den 16. maj 2018. Det frem-
går af samme lovs § 2, stk. 2, at den ikke finder anvendelse på
lovovertrædelser begået før lovens ikrafttræden.
Efter den på gerningstidspunktet gældende udlændingelovs §
24 b, kunne en udlænding udvises betinget, hvis der ikke var
grundlag for at udvise den pågældende efter §§ 22-24, fordi
dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internatio-
nale forpligtelser, jf. § 26, stk. 2. Idet der ikke var hjemmel til
Side
2/5
UUI, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 291: Spm. om ministeren vil kommentere artiklen "Forsøgte at få byttet et falsk, syrisk kørekort til et dansk: Den 33-årige blev opdaget, og nu er han blevet dømt på viborg-folkeblad.dk den 17. februar 2022, til udlændinge- og integrationsministeren
udvisning efter udlændingelovens § 22-24, var der ligeledes
ikke hjemmel til betinget udvisning efter den dagældende ud-
lændingelovs § 24 b.
Sagen blev hovedforhandlet ved Retten i Helsingør den 19.
marts 2021.
Tiltalte var ikke tidligere straffet. Anklagemyndigheden ned-
lagde under sagen påstand om betinget frihedsstraf samt kon-
fiskation af det falske syriske kørekort.
Tiltalte nægtede sig skyldig, men erklærede sig indforstået
med konfiskation af det falske kørekort.
Ved Retten i Helsingørs dom af 19. marts 2021 blev tiltalte
fundet skyldig i overensstemmelse med den rejste tiltale og
idømt 30 dages fængsel. Straffen blev gjort betinget med en
prøvetid på 1 år fra endelig dom. Det falske syriske kørekort
blev endvidere konfiskeret.
Vedrørende strafudmålingen fremgår det af dommens præmis-
ser, at:
”Retten har i formildende retning lagt vægt på, at sagen
ikke
er afgjort inden for rimelig tid, uden at det kan bebrejdes til-
talte, jf. straffelovens § 82, nr. 13.”
Tiltalte modtog dommen.
Anklagemyndigheden har ikke forelagt dommen for Statsadvo-
katen i København i forhold til eventuel anke, idet strafudmå-
lingen efter anklagemyndighedens opfattelse er i overensstem-
melse med retspraksis på området.
Nordsjællands Politi bemærker afslutningsvis, at den tid, der er
gået fra anmeldelse til tiltalerejsning, som samlet set er en pe-
riode på ca. 3,5 år, ikke er tilfredsstillende.”
Statsadvokaten i København har henholdt sig til udtalelsen fra
Nordsjællands Politi og supplerende oplyst følgende:
”Den samlede sagsbehandlingstid i den konkrete sag har været
beklageligt lang. I den forbindelse har statsadvokaturen også
taget i betragtning, at der som følge af den lange sagsbehand-
lingstid ikke har været hjemmel til at nedlægge en eventuel
påstand om udvisning under sagen.
Side
3/5
UUI, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 291: Spm. om ministeren vil kommentere artiklen "Forsøgte at få byttet et falsk, syrisk kørekort til et dansk: Den 33-årige blev opdaget, og nu er han blevet dømt på viborg-folkeblad.dk den 17. februar 2022, til udlændinge- og integrationsministeren
Statsadvokaten vil drøfte med Nordsjællands Politi, hvilke tiltag
der eventuelt bør iværksættes for at søge at forhindre, at en
lignende situation opstår igen.”
Rigsadvokaten kan ligeledes henholde sig til Statsadvokaten i
Københavns og Nordsjællands Politis udtalelser og har noteret
sig, at statsadvokaten vil drøfte med Nordsjællands Politi,
hvilke tiltag der eventuelt bør iværksættes for at søge at for-
hindre, at en lignende situation opstår igen.
Rigsadvokaten kan herudover supplerende oplyse, at længden
af udlændingens lovlige ophold i relation til udvisningsbestem-
melserne beregnes efter udlændingelovens § 27. Udlændinge-
styrelsen foretager en beregning af det lovlige ophold i de sa-
ger, som styrelsen får forelagt.
En udlændings lovlige ophold regnes i sager, hvor udlændingen
ikke har været varetægtsfængslet forud for domfældelsen,
frem til det tidspunkt, hvor der første gang afsiges dom om
ubetinget udvisning, jf. U 2014.3210 H.
Hvis sagen havde været behandlet inden den 14. november
2019, og der således havde været hjemmel til at nedlægge på-
stand om udvisning, ville spørgsmålet om, hvorvidt en sådan
påstand skulle nedlægges, bero på en konkret proportionali-
tetsafvejning efter udlændingelovens § 26, stk. 2. Anklage-
myndigheden skulle i så fald vurdere, hvorvidt en eventuel ud-
visning med sikkerhed ville være i strid med Danmarks inter-
nationale forpligtelser.
Hvis der er tvivl om, hvorvidt en ubetinget udvisning med sik-
kerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtel-
ser, skal anklagemyndigheden, med henblik på rettens stilling-
tagen, nedlægge påstand
om ubetinget udvisning.”
Det er selvsagt meget utilfredsstillende, hvis lang sagsbehandlingstid
fører til, at anklagemyndigheden er afskåret fra at nedlægge påstand
om udvisning, hvor dette ellers ville have været muligt. Derfor er det
min klare forventning, at politiet og anklagemyndigheden i den lø-
bende prioritering af straffesager inddrager varigheden af en mistænkt
eller sigtet perso s lovlige ophold.”
2.
Udlændinge- og Integrationsministeriet kan oplyse, at ansøgere, herunder stats-
løse flygtninge fra Syrien, der opfylder betingelserne for erhvervelse af dansk stats-
borgerskab efter den gældende cirkulæreskrivelse nr. 9461 af 17. juni 2021 om na-
turalisation, vil kunne optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse. Det er
Side
4/5
UUI, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 291: Spm. om ministeren vil kommentere artiklen "Forsøgte at få byttet et falsk, syrisk kørekort til et dansk: Den 33-årige blev opdaget, og nu er han blevet dømt på viborg-folkeblad.dk den 17. februar 2022, til udlændinge- og integrationsministeren
bl.a. en betingelse, at man ikke er sigtet eller dømt for et strafbart forhold, der
medfører udelukkelse eller karens.
Mattias Tesfaye
/
Christina Fløystrup
Side
5/5