UUI, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 28: Spm. om kommentar til henvendelse af 8./10-21 vedr. myndighedernes dokumentering og håndtering af kriminalitet og radikalisering blandt udvisningsdømte, asylansøgere og personer på tålt ophold, jf. UUI alm. del - bilag 4, til udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2021-22
UUI Alm.del
Offentligt

Ministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 14. oktober 2021 stillet følgende

spørgsmål nr. 28 (alm. del) til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed

besvares.

Spørgsmål nr. 28:

Vil ministeren kommentere henvendelse af 8. oktober 2021 fra Saba Khalaj vedr.

myndighedernes dokumentering og håndtering af kriminalitet og radikalisering

blandt udvisningsdømte, asylansøgere og personer på tålt ophold, jf. UUI alm. del

– bilag 4?

Svar:

Jeg har med stor interesse læst oplægget fra Saba Khalaj vedrørende myndighe-

dernes håndtering og dokumentering af kriminalitet og radikalisering blandt udvis-

ningsdømte, asylansøgere og personer på tålt ophold. Der er ingen tvivl om, at op-

lægget belyser en række relevante problemstillinger og interessante synspunkter.

Jeg vil i den forbindelse gerne understrege, at det er en vigtig prioritet for regerin-

gen, at myndighederne har de rette redskaber til at håndtere afviste asylansøgere

og udvisningsdømte udlændinge, som skal udrejse af Danmark. Derfor har regerin-

gen allerede fokus på flere af de problemstillinger, som fremhæves i oplægget. Det

drejer sig blandt andet om håndteringen af radikalisering og kontrol med udlæn-

dinge uden lovligt ophold.

For så vidt angår håndteringen af radikaliserede og terrordømte personer er re-

geringen opmærksom på de udfordringer, der kan være forbundet hermed. Derfor

eksisterer der også en procedure for indberetningen af blandt andet mistanke om

radikalisering på landets indkvarteringssteder, herunder udrejsecentrene, således

at oplysninger om enhver mistanke om radikalisering indberettes og videregives til

Udlændingestyrelsen, det stedlige politi og PET.

I december 2020 nedsatte justitsministeren en særlig indsatsgruppe, Bjelkegrup-

pen, som siden da har arbejdet på at styrke Danmarks indsats i forhold til terror-

dømte og andre personer, der udviser tegn på radikalisering – både i fængslerne og

Side

1/3

9. november 2021

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2021 - 17935

1796856

UUI, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 28: Spm. om kommentar til henvendelse af 8./10-21 vedr. myndighedernes dokumentering og håndtering af kriminalitet og radikalisering blandt udvisningsdømte, asylansøgere og personer på tålt ophold, jf. UUI alm. del - bilag 4, til udlændinge- og integrationsministeren

efter, de er løsladt. Dette arbejder omfatter også udlændinge, der efter løsladelse

skal indkvarteres på et udrejsecenter.

Bjelkegruppen skal først og fremmest gennemgå det eksisterende system og myn-

dighedssamarbejde i forhold til terrordømte og radikaliserede med henblik på at

anbefale konkrete tiltag til forbedring. For det andet skal Bjelkegruppen udvikle en

langsigtet plan for, hvordan Danmark bedst håndterer truslen fra terrordømte og

radikaliserede i fremtiden.

Bjelkegruppen har udgivet sin første rapport, der har fokus på at styrke den danske

indsats over for terrordømte og radikaliserede i perioden frem mod løsladelse.

Bjelkegruppen har i den forbindelse blandt andet anbefalet, at der oprettes en ope-

rativ myndighedsgruppe, der skal sikre hurtigere sagsbehandling og koordinering af

udsendelsessager, således at udviste terrordømte og radikaliserede udlændinge i

danske fængsler udsendes så tidligt som muligt. Den operative myndighedsgruppe,

som blandt andet indeholder repræsentanter fra Hjemrejsestyrelsen og Udlæn-

dinge- og Integrationsministeriet, er allerede etableret og har behandlet de første

sager.

Den næste delrapport fra Bjelkegruppen vil behandle myndighedernes indsats over

for terrordømte og radikaliserede i forbindelse med prøveløsladelse og efter løsla-

delse, herunder løsladelse til et udrejsecenter.

Jeg vil ikke allerede nu foregribe, hvad Bjelkegruppen måtte nå frem til af anbefa-

linger, og om anbefalingerne måtte føre til ændringer i nogle af de eksisterende

procedurer i indkvarteringssystemet. Danskernes sikkerhed er imidlertid en toppri-

oritet for regeringen, og jeg ser derfor frem til at se det endelige resultat af Bjelke-

gruppens arbejde.

For så vidt angår kontrol med udlændinge i udsendelsesposition vil jeg gerne un-

derstrege, at der bliver ført kontrol med, om udlændinge i udsendelsesposition

overholder de kontrolforpligtelser, som de måtte være pålagt.

Som jeg tidligere har orienteret udvalget om, pågår der – på baggrund af Rigsadvo-

katens beslutning den 1. december 2020 om midlertidigt ikke at anvende data fra

adgangs- og meldepligtssystemet i straffesager – en ekstern uvildig undersøgelse af

adgangs- og meldepligtssystemet, herunder udarbejdelse af en varedeklaration.

Der henvises til UUI 2020-21. alm. del., bilag 42.

Hjemrejsestyrelsen har som følge af ovenstående siden den 10. december 2020

foranstaltet manuel kontrol med ind- og udgangen på udrejsecentrene Kærshoved-

gård og Sjælsmark, ligesom Hjemrejsestyrelsen har iværksat en manuel kontrol af

meldepligten. Registreringerne i adgangs- og meldepligtssystemet er opretholdet

parallelt med den manuelle kontrol. Der henvises til UUI 2020-2021, alm. del, bilag

52.

Der foretages således stadig kontrol med opholds- og meldepligten.

Side

2/3

For så vidt angår det i oplægget anførte om, at udvisningsdømte og udlændinge

på tålt ophold fastholdes i en håbløs position, vil jeg – som jeg har gjort ved flere

andre lejligheder – gerne understrege, at hjemrejsepolitikken er en særdeles høj

prioritet for regeringen. Målet er, at vi får flere udlændinge uden lovligt ophold til

at rejse hjem. Dette gælder både afviste asylansøgere, kriminelle udviste og udlæn-

dinge på tålt ophold. Efter min opfattelse forudsætter det blandt andet, at vi kan

motivere flere udlændinge til at udrejse frivilligt af landet. Oprettelsen af Hjemrej-

sestyrelsen, vedtagelsen af Danmarks første hjemrejselov, en række nye motivati-

onsfremmende hjemrejseinitiativer, såsom hjemrejsestøtte, og arbejdet med en

mere målrettet og opsøgende hjemrejserådgivning er således tiltag, der er med til

at understøtte regeringens hjemrejsepolitik.

Mattias Tesfaye

Louise Ersbøll Leimand

Side

3/3