Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 17. februar 2022 stillet følgende
spørgsmål nr. 266 (alm. del) efter ønske fra Peter Skaarup (DF) til udlændinge- og
integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 266:
Vil ministeren i forlængelse af svar på UUI alm. del - på spm. 84 af 16. december
2021 redegøre for, hvorvidt formuleringen i udlændingelovens § 25 kan ændres fra
“kan” til “skal”, således at udlændinge, der må anses for en fare for statens sikker-
hed, eller udlændinge, der må anses for en alvorlig trussel mod den offentlige or-
den, sikkerhed eller sundhed, fremover skal udvises, og vil ministeren yde teknisk
bistand til et forslag om en sådan ændring?
Svar:
1.
Udlændinge- og Integrationsministeriet kan oplyse, at det følger af udlændinge-
lovens § 25, nr. 1, at en udlænding kan udvises, hvis udlændingen må anses for en
fare for statens sikkerhed. Endvidere følger det af udlændingelovens § 25, nr. 2, at
en udlænding kan udvises, hvis udlændingen må anses for en alvorlig trussel mod
den offentlige orden, sikkerhed eller sundhed.
Udlændinge- og Integrationsministeriet kan i forlængelse heraf oplyse, at det følger
af udlændingelovens § 26, stk. 2, at en udlænding
skal
udvises efter bl.a. udlændin-
gelovens § 25, medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks in-
ternationale forpligtelser, jf. dog § 26 b om udvisning af udlændinge, der er omfat-
tet af EU-reglerne.
Det følger således allerede af gældende ret, at udlændinge, der må anses for en
fare for statens sikkerhed, eller udlændinge, der må anses for en alvorlig trussel
mod den offentlige orden, sikkerhed eller sundhed
skal
udvises, medmindre dette
med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.
14. marts 2022
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Familiesammenføring
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uim.dk
36977191
2022 - 2879
1906124
Side
1/2