Udlændinge- og Integrationsudvalget 2021-22
UUI Alm.del
Offentligt
2604860_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Berigtigelse af besvarelsen af UUI spørgsmål nr. 263 (alm. del) – folketingsåret
2020/21
Udlændinge- og Integrationsudvalget stillede den 25. januar 2021 spørgsmål nr.
263 (alm. del) efter ønske fra Peter Skaarup (UFG) til udlændinge- og integrations-
ministeren. Udlændinge- og Integrationsministeriet besvarede spørgsmålet den 10.
februar 2021.
Dele af oplysningerne i besvarelsen af UUI alm. del – spm. 263 berigtiges hermed.
Berigtigelsen skyldes, at Udlændingestyrelsen i forbindelse med bidrag til besvarel-
sen af REU alm. del – spm. 881 har fundet fejl i opgørelsen, der blev brug i forbin-
delse med besvarelsen af UUI alm. del – spm. 263. De opdaterede tal er markeret
nedenfor:
”Der er i perioden fra den 1. januar 2011 til den 31. december 2020 registre-
ret 29 retskendelser om, at den idømte udvisning skulle ophæves. Kendel-
serne er afsagt i medfør af udlændingelovens § 50, § 50 a og § 50 b.
Opgørelsen er foreløbig og opgjort på baggrund af registreringer i Udlændin-
geregistret og udlændingemyndighedernes elektroniske sagsbehandlingssy-
stem pr. 25. januar 2021 med efterfølgende manuel korrektion.
Opgørelsen omfatter kendelser, truffet af førsteinstansen, som på opgørel-
sestidspunktet ikke var kæret, samt kendelser, som var stadfæstet af klage-
instansen. Der tages forbehold for, at der – i det omfang Udlændingestyrel-
sen ikke har fået underretning fra anklagemyndigheden om, at en kendelse
er kæret – kan være medtaget kendelser, afsagt i den pågældende periode,
som reelt er kæret. Der tages endvidere forbehold for, at der i perioden kan
være afsagt kendelser, som politikredsene ikke har orienteret Udlændinge-
styrelsen om. Sådanne kendelser er ikke omfattet af opgørelsen.
Udlændingestyrelsen har i perioden fra den 1. januar 2011 til den 31. decem-
ber 2020 truffet 9 afgørelser om administrativ ophævelse af indrejseforbud
meddelt ved dom, jf. udlændingelovens § 32, stk. 7 og tidligere bestemmel-
ser.
Side
1/2
4. juli 2022
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Koncernstyring og Tilsyn
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2021 - 1921
2014434
UUI, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 263: MFU spm. om, hvor mange udlændinge, der årligt siden 2016 er meddelt forlængelse af deres opholdstilladelse efter greencardordningen, til udlændinge- og integrationsministeren
Det bemærkes, at opgørelsen alene omfatter afgørelser om ophævelse af
indrejseforbud truffet i første instans.
Opgørelsen over antallet af afgørelser om ophævelse af indrejseforbud i
årene 2013-2014 er endelig og baserer sig på oplysninger i de periodevise
redegørelser til Folketinget om anvendelsen af udlændingelovens bestem-
melser om udvisning ved dom og administrativ udvisning. Opgørelsen over
antallet af afgørelser om ophævelse af indrejseforbud i årene 2011-2012 og
2015-2020 er foreløbig og opgjort på baggrund af registreringer i Udlændin-
geregistret og udlændingemyndighedernes elektroniske sagsbehandlingssy-
stem pr. 25. januar 2021 med efterfølgende manuel korrektion.
Det er på baggrund af registreringsgrundlaget i udlændingesystemerne ikke
muligt at udtrække oplysninger om, hvorvidt der i begrundelsen for ophæ-
velsen er henvist til EU-retten og/eller Den Europæiske Menneskerettigheds-
konvention, men vil forudsætte en manuel gennemgang af afgørelserne.
Dette gælder både for udvisningsdommene der er ophævet af domstolene
og af Udlændingestyrelsen. Hjemmelen for at kunne ophæve udvisningen vil
imidlertid altid være at finde i udlændingeloven.
Generelt bemærkes, at de statistiske oplysninger er behæftet med usikker-
hed, da Udlændingeregistreret og udlændingemyndighedernes elektroniske
sagsbehandlingssystem er opbygget som journaliserings- og sagsstyringssy-
stemer, og ikke som egentlige statistiksystemer.”
Kaare Dybvad Bek
/
Anette Görtz
Side
2/2