Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 11. februar 2022 stillet følgende
spørgsmål nr. 257 (alm. del) efter ønske fra Rosa Lund (EL) til udlændinge- og inte-
grationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 257:
Vil ministeren redegøre for, hvordan de evakuerede afghanere havde været stillet
i dag, såfremt de havde søgt asyl efter de almindelige regler frem for opholdstilla-
delse efter særloven, og om der gennemsnitligt ville være gået kortere tid, før de
kunne forlade asylcentrene, hvis de havde søgt asyl efter de almindelige regler? Vil
ministeren ligeledes forholde sig til, om hensigten med særloven om at tilbyde de
evakuerede afghanere de bedst mulige forudsætninger for hurtigt og effektivt at
kunne forsætte deres liv og aktivt blive en del af det danske samfund synes at være
blevet indfriet?
Svar:
Udlændinge- og Integrationsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgs-
målet indhentet bidrag fra Udlændingestyrelsen, der har oplyst følgende, som
jeg kan henholde mig til:
”Udlændingestyrelsen har løbende vejledt de evakuerede afghanere om mu-
ligheden for at søge om asyl i Danmark, herunder i forbindelse med informa-
tionsmøder på de centre, som de afghanske statsborgere har været indkvar-
terede på, samt i forbindelse med de samtaler, der har været afholdt som led
i behandlingen af sager efter lov om midlertidig opholdstilladelse til visse per-
soner, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v. (særloven). De
pågældende er i den forbindelse blevet vejledt om, at en eventuel asylansøg-
ning ikke vil få betydning for en ansøgning om opholdstilladelse efter særlo-
ven.
Særloven trådte i kraft den 18. november 2021. Som det fremgår af den sam-
tidige besvarelsen af spørgsmål nr. 256, har Udlændingestyrelsen i alt regi-
streret 911 ansøgninger efter særloven, heraf 908 ansøgninger efter særlo-
vens § 1 og 3 ansøgninger efter særlovens § 3. Det fremgår endvidere af be-
svarelsen, at styrelsen siden lovens ikrafttræden, opgjort pr. 17. februar
Side
1/2
8. marts 2022
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Koncernstyring og Tilsyn
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uim.dk
36977191
2022 - 2645
1918668