Udlændinge- og Integrationsudvalget 2021-22
UUI Alm.del
Offentligt
2536194_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 2. februar 2022 stillet følgende
spørgsmål nr. 240 (alm. del) efter ønske fra Mads Fuglede (V) til udlændinge- og
integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 240:
Vil ministeren redegøre for, hvor mange nye beboere der forventes at komme fra
botilbuddet Station Vest i Brovst til Center Sandvad i 2022, som det fremgår i artik-
len ”Trods afvisning af forlængelse: Plan om flygtninge fastholdes” fra tvsyd.dk den
9. november 2021?
Svar:
Udlændinge- og Integrationsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet
indhentet bidrag fra Udlændingestyrelsen, der har oplyst følgende:
”1.
Udlændingestyrelsen er ansvarlig for at tilvejebringe og drive indkvar-
teringssteder for asylansøgere m.fl., jf. udlændingelovens § 42 a, stk. 5. I
praksis driver en række indkvarteringsoperatører disse steder på vegne af
styrelsen. Røde Kors driver Center Sandvad.
Station Vest fungerer ikke længere som indkvarteringssted for Udlændin-
gestyrelsen. Flytningen af de i alt 16 beboere fra det tidligere indkvarte-
ringssted Station Vest til Center Sandvad blev gennemført og afsluttet i
2021. I løbet af 2022 forventes der derfor ikke at flytte yderligere beboere
fra Station Vest til Center Sandvad.
2.
Målgruppen for indkvartering i Center Sandvad er sårbare personer,
som på grund af deres adfærd og/eller pasnings- og plejebehov ikke kan
fungere i eller rummes i en almindelig hverdag på et almindeligt asylcenter
– hvad enten der måtte være tale om et modtage-, opholds- eller udrejse-
center. Beboernes pasnings og plejebehov kan være forårsaget af fx mis-
brugsproblematikker, demens, traumer eller fysisk eller psykisk sygdom.
Indkvartering i Center Sandvad har som udgangspunkt midlertidighedens
karakter, og det indgår som en del af målsætningen i arbejdet med bebo-
erne, at disse med tiden på ny skal kunne indkvarteres på almindeligt asyl-
center, såfremt de ikke udrejser eller meddeles opholdstilladelse. Denne
Side
1/2
1. marts 2022
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Koncernøkonomi
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2022 - 2687
1902610
UUI, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 240: Spm. om ministeren vil redegøre for, hvor mange nye beboere der forventes at komme fra botilbuddet Station Vest i Brovst til Center Sandvad i 2022, som det fremgår i artiklen Trods afvisning af forlængelse: Plan om flygtninge fastholdes fra tvsyd.dk den 9. november 2021, til udlændinge- og integrationsministeren
målsætning var også gældende for indkvarteringen af målgruppen i det
tidligere indkvarteringssted Station Vest.
I løbet af 2022 kan der således løbende ske indflytning af beboere i mål-
gruppen fra de andre asylcentre til Center Sandvad. Omvendt vil der også
løbende kunne ske udflytning af beboere fra Center Sandvad, fx hvis en
beboer flyttes til indkvartering på et ordinært center, tilbydes en plads på
psykiatrisk bosted, plejehjem eller lignende, udrejser eller meddeles op-
holdstilladelse og overgår til integration i en kommune.
Center Sandvad har en kapacitet på maksimalt 20 pladser til den be-
skrevne målgruppe. Der er pr. 8. februar 2022 indkvarteret 13 personer i
centret.”
Mattias Tesfaye
/
Søren Larsen
Side
2/2