Udlændinge- og Integrationsudvalget 2021-22
UUI Alm.del
Offentligt
2468625_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 14. oktober 2021 stillet følgende
spørgsmål nr. 24 (alm. del) til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed
besvares.
Spørgsmål nr. 24:
Hvordan vil ministeren sikre, at kvinderne i Syrien, som har fået frataget deres dan-
ske statsborgerskab, ikke potentielt kan opnå familiesammenføring i Danmark, hvis
deres børn bliver hentet til Danmark?
Svar:
Udlændinge- og Integrationsministeriet kan oplyse, at en ansøgning om familiesam-
menføring fra en udenlandsk forælder til et herboende dansk barn behandles efter
bestemmelsen i udlændingelovens § 9 c, stk. 1. Efter denne bestemmelse kan der
meddeles opholdstilladelse, hvis ganske særlige grunde, herunder hensynet til fa-
miliens enhed, taler derfor.
Det er Udlændingestyrelsen, der i første instans behandler ansøgninger om fami-
liesammenføring med klageadgang til det uafhængige udlændingenævn.
Udlændingestyrelsen foretager i disse sager en vurdering af, om Danmarks interna-
tionale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonvention
(EMRK) artikel 8 (retten til respekt for bl.a. privat- og familieliv) og EU-retten, inde-
bærer, at der skal meddeles opholdstilladelse til forælderen.
Ved vurderingen af en sådan ansøgning vil Udlændingestyrelsen inddrage oplysnin-
ger om barnets relation til forælderen, herunder om der eksisterer et familieliv mel-
lem dem, som Danmark er nærmest til at beskytte, ligesom det er en forudsætning,
at ansøgerens slægtskab til barnet er fastslået. Udlændingestyrelsen foretager en
konkret og samlet vurdering af de nærmere omstændigheder i sagen med udgangs-
punkt i barnets tarv.
Udlændingeloven indeholder endvidere en række udelukkelsesgrunde, der inde-
bærer, at en udlænding i visse tilfælde kan udelukkes fra at få opholdstilladelse i
Danmark.
Side
1/2
28. oktober 2021
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Familiesammenføringskontoret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2021 - 17933
1796846
UUI, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 24: Spm. om, hvordan ministeren vil sikre, at kvinderne i Syrien, som har fået frataget deres danske statsborgerskab, ikke potentielt kan opnå familiesammenføring i Danmark, hvis deres børn bliver hentet til Danmark, til udlændinge- og integrationsministeren
Det følger således af udlændingelovens § 10, stk. 1, at en udlænding ikke kan gives
opholdstilladelse efter udlændingelovens regler bl.a., hvis udlændingen må anses
for en fare for statens sikkerhed eller en alvorlig trussel mod den offentlige orden,
sikkerhed eller sundhed. Vurderingen af, om udlændingen udgør en fare for statens
sikkerhed, foretages af justitsministeren. Denne vurdering lægges til grund ved Ud-
lændingestyrelsens vurdering af, om der skal meddeles opholdstilladelse, jf. udlæn-
dingelovens § 45 b, stk. 1.
Hvis der i sagen foreligger oplysninger om, at forælderen udgør en trussel mod den
offentlige orden eller sikkerhed, vil Udlændingestyrelsen skulle vurdere, om den
pågældende forælder på den baggrund kan nægtes ophold i Danmark inden for
rammerne af EMRK, EU-retten og Danmarks internationale forpligtelser i øvrigt.
Det vil således bero på en konkret og individuel vurdering af de nærmere omstæn-
digheder i sagen, om Danmark vil være forpligtet til at meddele forælderen tilla-
delse til familiesammenføring under henvisning til Danmarks internationale forplig-
telser.
Mattias Tesfaye
/
Øzlem Akar
Side
2/2