Udlændinge- og Integrationsudvalget 2021-22
UUI Alm.del
Offentligt
2531573_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 26. januar 2022 stillet følgende
spørgsmål nr. 226 (alm. del) efter ønske fra Peter Skaarup (DF) til udlændinge- og
integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 226:
Er det ministerens opfattelse, at oplysninger om kriminalitet såsom mord og vold-
tægt samt oplysninger om nationalitet ikke er relevant information for et lokalsam-
fund eller en kommune i forbindelse med oprettelsen af udrejse-, asyl- og udlæn-
dingecentre?
Svar:
Udlændinge- og Integrationsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet
indhentet bidrag fra Udlændingestyrelsen, der har oplyst følgende:
”1. Udlændingestyrelsen er ansvarlig for at tilvejebringe og drive indkvar-
teringssteder for asylansøgere m.fl., jf. udlændingelovens § 42 a, stk. 5. I
praksis driver en række indkvarteringsoperatører disse steder på vegne
af styrelsen. Røde Kors driver Center Sandvad.
Når udlændinge under Udlændingestyrelsens forsørgelse skal tilbydes
indkvartering, skal styrelsen som udgangspunkt finde den bedst mulige
indkvarteringsløsning, uanset udlændingenes baggrund, nationalitet, re-
ligion mv.
Den nye målgruppe for Center Sandvad er personer, som er pasnings- og
plejekrævende på grund af forskellige former for psykisk eller fysisk funk-
tionsnedsættelse. Målgruppen har behov for indkvartering i et mindre,
skærmet miljø og for en særlig pædagogisk indsats med en højere perso-
nalenormering end på et almindeligt center.
Målgruppen er således sårbare personer, som på grund af deres adfærd
og/eller pasnings- og plejebehov ikke kan fungere i eller rummes i en al-
mindelig hverdag på et almindeligt asylcenter – hvad enten der måtte
være tale om et modtage-, opholds- eller udrejsecenter.
Side
1/2
22. februar 2022
Udlændinge- og Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2022 - 1980
1889234
UUI, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 226: Spm. om det er ministerens opfattelse, at oplysninger om kriminalitet såsom mord og voldtægt samt oplysninger om nationalitet ikke er relevant information for et lokalsamfund eller en kommune i forbindelse med oprettelsen af udrejse-, asyl- og udlændingecentre, til udlændinge- og integrationsministeren
De konkrete beboere i målgruppen kan være asylansøgere, afviste asyl-
ansøgere eller andre udlændinge uden lovligt ophold. Beboernes pas-
nings og plejebehov kan være forårsaget af fx misbrugsproblematikker,
demens, traumer eller fysisk eller psykisk sygdom.
2.
Den nye målgruppe for Center Sandvad kan omfatte pasnings- og ple-
jekrævende personer, som tidligere er dømt for kriminalitet, herunder
eventuelt også udvist ved dom.
Når en person er dømt for et kriminelt forhold og har udstået sin friheds-
straf, løslades den pågældende. En borger kan ikke gå til myndighederne
og få udleveret oplysninger om en løsladt persons private forhold, her-
under fx oplysninger om helbredsmæssige forhold, eventuelt misbrug el-
ler eventuelle kriminelle fortid. Dette gælder, uanset om den løsladte
person er fx dansk statsborger, har opholdstilladelse her i landet eller er
indkvarteret i asylcentersystemet.
Derfor kan Udlændingestyrelsen ikke give borgerne i Sandvad eller den
bredere offentlighed nærmere oplysninger om de kommende beboere
på Center Sandvad, herunder konkrete oplysninger om private forhold.
3.
Udlændingestyrelsen har givet de oplysninger til Vejle Kommune, som
styrelsen normalt også giver til andre kommuner, når beboersammen-
sætningen på et indkvarteringssted ændres, eller når beboergrupper flyt-
tes mellem forskellige indkvarteringssteder.
Der henvises i øvrigt til besvarelsen af 12. november 2021 af spørgsmål
nr. 68 (alm. del), stillet af Udlændinge- og Integrationsudvalget den 5.
november 2021, besvarelsen af 25. november 2021 af spørgsmål nr. 56
(alm. del), stillet af Udlændinge- og Integrationsudvalget den 29. oktober
2021 samt den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 225 (alm. del), stil-
let af Udlændinge- og Integrationsudvalget den 26. januar 2022. ”
Mattias Tesfaye
/
Søren Larsen
Side
2/2