Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 25. januar 2022 stillet følgende
spørgsmål nr. 224 (alm. del) efter ønske fra Mads Fuglede (V) til udlændinge- og
integrationsministeren, som hermed besvares endeligt.
Spørgsmål nr. 224:
Kan ministeren redegøre for, hvorvidt udlændingemyndighederne udfører kontrol
og opsyn med, om alle indberetninger om radikalisering eller voldelig ekstremisme
bliver anmeldt til både det lokale politi og indberettet til Udlændingestyrelsen? Kan
ministeren endvidere svare på følgende:
a) Kan ministeren samtidig stå inde for, at Udlændingestyrelsen, som er den admi-
nistrerende enhed af indberetningspligten, sikrer kvaliteten og styrken af indberet-
ningerne, så de lever op til politiets efterretningsarbejde?
b) Hvis ikke, hvorfor skal der så indberettes til Udlændingestyrelsen via Udlændin-
gestyrelsens indberetningsskema IN8 ”Indberetning om chikane og/eller mistanke
om radikalisering”, når undersøgelsen har vist, at indkvarteringscentrene i så fald
kan tro, at Udlændingestyrelsen vil videreformidle indberetningen til PET, jf. ”Ud-
viklingen af vold og trusler på asyl- og udrejsecentre i Danmark i 2016-2019” af Saba
Khalaj, 2020, s. 58?
c) Så længe handlingerne kun bliver indberettet til Udlændingemyndighederne og
ikke til politiet, så kan landets arresthuse og fængsler ikke få indsigt i udlændinges
kriminelle historik. Hvorvidt kan ministeren sikre, at Udlændingemyndighederne
fører opsyn med, at indkvarteringsoperatørerne indberetter og politianmelder alle
kriminelle forhold navnlig vold og radikalisering på indkvarteringscentrene, således
at hvis disse beboere på et tidspunkt under deres ophold i Danmark ender i en af
kriminalforsorgens arresthuse eller fængsler, at modtagerinstitutionen så kan få et
overblik over deres kriminelle historik?
Svar:
Det er Udlændingestyrelsen, der har ansvaret for at tilvejebringe og drive indkvar-
teringssteder for asylansøgere m.fl. Selvom indkvarteringsstederne i praksis drives
af en række indkvarteringsoperatører, er det Udlændingestyrelsen, der har det
overordnede ansvar for at føre tilsyn med, om operatørernes opgaver udføres i
overensstemmelse med det, som er fastsat i den relevante kontrakt mellem Ud-
lændingestyrelsen og de enkelte operatører. Et af de elementer, som reguleres i
Side
1/3
30. marts 2022
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uim.dk
36977191
2022 - 1634
1905056