Udlændinge- og Integrationsudvalget 2021-22
UUI Alm.del
Offentligt
2551207_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 25. januar 2022 stillet følgende
spørgsmål nr. 223 (alm. del) efter ønske fra Mads Fuglede (V) til udlændinge- og
integrationsministeren, som hermed besvares endeligt.
Spørgsmål nr. 223:
Vil ministeren svare på følgende vedr. indberetningspligten til myndighederne om
chikane og radikalisering:
a) Hvordan skal indberetningspligten forstås i forhold til hhv. en hovedbekymring
og en supplerende observation/bekymring til hovedbekymringen, når indberet-
ningspligten i sig selv ikke differentierer mellem dem?
b) Skal der indsendes en indberetning for hver gang, centerpersonalet oplever en
bekymring eller mærkbar ændring i udseende, adfærd og handlingsmønster etc.
hos den radikaliserede?
c) Hvordan hænger det sammen med, at Udlændingestyrelsen blot har registreret
tre indberetninger om ”mistanke om radikalisering” siden 2016 fra Udrejsecenter
Kærshovedgård, jf. Udlændingestyrelsens indberetningstal om Kærshovedgård, når
retsordfører for Socialdemokratiet Jeppe Bruus i artiklen ”Fem terrordømte går frit
rundt i Danmark: 'Vi kan ikke garantere, at de ikke begår terror'” fra bt.dk den 1.
juni 2021 oplyser, at disse fem (herunder den somaliske Mohamad Geele, der i 2011
brød ind hos Kurt Westergaard og forsøgte at dræbe ham med en økse) bor på
Kærshovedgård og har gjort det længe?
d) Vil ministeren ikke mene, at der må forventes at være flere indberetninger fra
Udrejsecenter Kærshovedgård end de tre?
e) Midt- og Vestjyllands Politi har oplyst, at de løbende får anmeldelser og bliver
tilkaldt i forbindelse med bekymring om radikalisering fra Udrejsecenter Kærsho-
vedgård. Hvordan kan ministeren forklare, at disse hændelser er blevet indberettet
til politiet, men ikke registreret som indberetninger?
f) Såfremt, at indberetningspligten kan tilsidesættes eller erstattes af en politian-
meldelse i sager om radikalisering eller voldelig ekstremisme, hvorfor er der så be-
hov Udlændingestyrelsens indberetningsskema IN8 ”Indberetning om chikane
og/eller mistanke om radikalisering” eller indberetningspligten overhovedet?
30. marts 2022
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2022 - 1632
1905027
Side
1/6
UUI, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 223: Spm. om ministeren vil svare på spørgsmål vedr. indberetningspligten til myndighederne om chikane og radikalisering, til udlændinge- og integrationsministeren
Svar:
Udlændinge- og Integrationsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet
indhentet bidrag fra Udlændingestyrelsen, der bl.a. har oplyst følgende:
”1. Udlændingestyrelsen er ansvarlig for at tilvejebringe og drive ind-
kvarteringssteder for asylansøgere m.fl., jf. udlændingelovens § 42 a,
stk. 5. I praksis driver en række indkvarteringsoperatører disse steder
på vegne af styrelsen. Driften er reguleret i årlige operatørkontrakter
mellem Udlændingestyrelsen og de enkelte indkvarteringsoperatører,
hvoraf det fremgår, hvilke opgaver operatørerne skal udføre.
Det fremgår af operatørkontrakterne, at der er nultolerance over for
enhver form for kriminalitet og uhensigtsmæssig adfærd på indkvarte-
ringsstederne. Det fremgår endvidere, at indkvarteringsoperatørerne
skal politianmelde alle former for kriminalitet og mistanke om krimi-
nelle forhold på indkvarteringsstederne, og at operatørerne skal un-
derrette det lokale politi om enhver mistanke om radikalisering blandt
beboere og udefra kommende personer, som opsøger indkvarterings-
stederne. Endelig fremgår det, at indkvarteringsoperatørerne skal ind-
berette alle former for kriminalitet samt alvorlige hændelser på ind-
kvarteringsstederne til Udlændingestyrelsen.
Indberetningspligten omfatter bl.a. mistanke om radikalisering, chi-
kane, hærværk, tyveri, brandstiftelse, seksuelle krænkelser og vold og
trusler, magtanvendelse samt andre alvorlige konflikter mv. Indberet-
ning skal ske, uanset om forholdene er rettet mod beboere på indkvar-
teringsstederne, mod personalet eller mod andre personer, som op-
holder sig på eller besøger indkvarteringsstederne.
Indberetningerne sendes til Udlændingestyrelsen på to forskellige ske-
maer, henholdsvis skema IN8 om mistanke om radikalisering eller kri-
minalitet begået med ekstremistisk motiv og skema IN9, som omfatter
de øvrige kategorier i indberetningsordningen.
2.
Det forekommer fra tid til anden, at en konkret hændelse omfatter
flere forhold, som hver især er indberetningspligtige – eksempelvis
hærværk og trusler.
Hvis de indberetningspligtige forhold, der udspringer af samme kon-
krete hændelse, alle er omfattet af skema IN9, skal indkvarteringsope-
ratøren sende én indberetning, som beskriver alle forholdene, på IN9-
skemaet til Udlændingestyrelsen. Indkvarteringsoperatøren skal dog
sende en indberetning for hver person, som er involveret i de indbe-
retningspligtige hændelser. Herefter opretter Udlændingestyrelsen en
sag pr. person i styrelsens elektroniske sagsbehandlingssystem under
det emneord, som bedst beskriver hændelsen.
Side
2/6
UUI, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 223: Spm. om ministeren vil svare på spørgsmål vedr. indberetningspligten til myndighederne om chikane og radikalisering, til udlændinge- og integrationsministeren
Mistanke om radikalisering skal imidlertid altid indberettes særskilt på
skema IN8, og indkvarteringsoperatørerne skal sende sådanne indbe-
retninger direkte til Politiets Efterretningstjeneste (PET) samtidig med
fremsendelsen af indberetningen til Udlændingestyrelsen og det lo-
kale politi.
3.
Det forekommer ligeledes fra tid til anden, at en person, som tidli-
gere er blevet indberettet, på ny bliver involveret i en indberetnings-
pligtig hændelse. I sådanne tilfælde skal indkvarteringsoperatøren
sende en ny indberetning om personen.
Indberetningspligten gælder for de hændelser, som en indkvarterings-
operatør iagttager eller på anden vis får kendskab til. Udlændingesty-
relsen har ikke grundlag for at vurdere, om antallet af indberetninger
om mistanke om radikalisering ligger på et forventeligt niveau.
4.
Indberetningspligten gælder sideløbende med pligten til at politian-
melde alle former for kriminalitet og mistanke om kriminelle forhold
på indkvarteringsstederne samt pligten til at sende indberetning om
mistanke om radikalisering direkte til PET samtidig med fremsendelsen
til Udlændingestyrelsen og det lokale politi.
Indkvarteringsoperatørerne kan således ikke undlade at indberette en
hændelse eller en mistanke om radikalisering til Udlændingestyrelsen
under henvisning til, at hændelsen eller mistanken i stedet er politian-
meldt.
Udlændingestyrelsen har ikke kendskab til, at indkvarteringsoperatø-
rerne skulle foretage anmeldelser til Midt- og Vestjyllands Politi af for-
hold, som er omfattet af operatørernes indberetningspligt, uden at så-
danne forhold tillige indberettes til styrelsen.
Udlændingestyrelsen bemærker i den forbindelse, at styrelsen har lø-
bende drøftelser med indkvarteringsoperatørerne om indberetnings-
ordningen, og at styrelsen fører tilsyn med indkvarteringsoperatører-
nes praktiske administration af ordningen, herunder om operatørerne
indberetter de forhold, som er omfattet af indberetningspligten i over-
ensstemmelse med proceduren herfor.
5.
Udlændingestyrelsen har opgjort antallet af oprettede sager i sty-
relsen i anledning af modtagne indberetninger om mistanke om radi-
kalisering på indkvarteringsstederne i perioden fra og med 2016 til og
med 2021.
Styrelsen har følgende bemærkninger til opgørelsen:
Side
3/6
UUI, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 223: Spm. om ministeren vil svare på spørgsmål vedr. indberetningspligten til myndighederne om chikane og radikalisering, til udlændinge- og integrationsministeren
2551207_0004.png
Der er en stor variation i alvoren og karakteren af de hændel-
ser, der er beskrevet i indberetningssagerne. Denne variation
kommer i sagens natur ikke til udtryk i opgørelserne, som alene
viser antallet af oprettede sager.
Indberetninger kan omhandle hændelser, hvor flere personer
er involveret. I disse tilfælde oprettes én sag pr. identificeret
person. Derfor kan antallet af oprettede sager være større end
antallet af bagvedliggende hændelser.
Indberetningerne vedrører alle former for mistanke om radika-
lisering på indkvarteringsstederne. Der kan således også være
tale om indberetninger om hændelser, som har været rettet
mod beboere, og som er udøvet af enten uidentificerede per-
soner eller personer identificeret som ikke-beboere.
Indberetningsordningen er løbende gennem årene blevet ud-
viklet og formaliseret, bl.a. med indførelsen i 2015 af en særlig
funktionspostkasse, som indberetningerne skal sendes til, og
med indførelsen i 2016 og 2017 af særlige indberetningsske-
maer. Datagrundlaget for statistiktræk har på den baggrund
også ændret sig gennem årene.
Antallet af oprettede sager i Udlændingestyrelsen i anledning af mod-
tagne indberetninger om mistanke om radikalisering på indkvarte-
ringsstederne i perioden fra og med 2016 til og med 2021 er opgjort
til:
År
2016
Antal opret-
68
tede sager
2017
31
2018
23
2019
18
2020
3
2021
6
I alt
149
Opgørelsen omfatter antallet af indberetninger fra hele indkvarte-
ringssystemet og således ikke kun fra udrejsecentrene.
Opgørelsen er foreløbig og er opgjort på baggrund af registreringer i
udlændingemyndighedernes elektroniske sagsbehandlingssystem til
og med den 2. februar 2022.
Generelt bemærkes, at de statistiske oplysninger er behæftet med
usikkerhed, da det elektroniske sagsbehandlingssystem er opbygget
som et journaliserings- og sagsstyringssystem og ikke som et egentligt
statistiksystem.
6.
Endelig henviser Udlændingestyrelsen til besvarelsen af 1. juli 2021
af spørgsmål nr. 495 (alm. del), stillet af Udlændinge- og Integrations-
udvalget den 21. maj 2021.
Side
4/6
UUI, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 223: Spm. om ministeren vil svare på spørgsmål vedr. indberetningspligten til myndighederne om chikane og radikalisering, til udlændinge- og integrationsministeren
Besvarelsen indeholder en opgørelse over antallet af oprettede sager
i Udlændingestyrelsen i anledning af modtagne indberetninger vedrø-
rende henholdsvis Udrejsecenter Sjælsmark, Udrejsecenter Kærsho-
vedgård og Udrejsecenter Avnstrup. Antallet af sager er fordelt på ka-
lenderår for perioden fra centrenes åbning/omdannelse til udrejse-
center og til den 3. juni 2021. Antallet af sager er endvidere fordelt på
kategori/overordnet emne for indberetningerne, herunder kategorien
’mistanke om radikalisering’.
Opgørelsen i den tidligere besvarelse omfatter alene udrejsecentre og
oplysninger indtil den 3. juni 2021. Udlændingestyrelsen kan supple-
rende hertil oplyse, at styrelsen i 2021 har oprettet 1 sag om indberet-
ning om mistanke om radikalisering med relation til et af udrejsecen-
trene.
Opgørelsen er foreløbig og er opgjort på baggrund af registreringer i
udlændingemyndighedernes elektroniske sagsbehandlingssystem til
og med den 2. februar 2022.
Generelt bemærkes, at de statistiske oplysninger er behæftet med
usikkerhed, da det elektroniske sagsbehandlingssystem er opbygget
som et journaliserings- og sagsstyringssystem og ikke som et egentligt
statistiksystem.”
For så vidt angår forudsætningerne for at foretage indberetninger henvises der til
den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 221 (alm. del) fra Udlændinge- og Inte-
grationsudvalget vedrørende PET’s arbejde med at uddanne relevante medarbej-
dere i at forebygge radikalisering, herunder for at sikre, at personalet på centrene
og de relevante tilknyttede myndigheder har kendskab til, hvorledes der skal hand-
les, såfremt der konstateres tegn på radikalisering og voldelig ekstremisme.
Udlændinge- og Integrationsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet
endvidere indhentet bidrag fra Justitsministeriet. Justitsministeriet har indhentet
bidrag fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse fra
Midt- og Vestjyllands Politi.
Midt- og Vestjyllands Politi oplyser, at der i overensstemmelse med
Rigspolitiets vejledninger om oprettelse, registrering og indberetnin-
ger løbende bliver foretaget indberetninger til PET, når Midt- og
Vestjyllands Politi foretager eller modtager underretninger om radi-
kaliseringsbekymringer.
Midt- og Vestjyllands Politi orienterer ikke systematisk Udlændinge-
styrelsen i forbindelse med de ovenfor omtalte registreringer hos po-
litiet.
Side
5/6
UUI, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 223: Spm. om ministeren vil svare på spørgsmål vedr. indberetningspligten til myndighederne om chikane og radikalisering, til udlændinge- og integrationsministeren
Midt- og Vestjyllands Politi oplyser endvidere, at politikredsen er be-
kendt med, at Udlændingestyrelsen har etableret et indberetnings-
system til sine centre, der bl.a. – via indberetningsskema IN8 – ved-
rører indberetning af radikaliseringsbekymringer fra centermedar-
bejdere (eksempelvis medarbejdere fra Kriminalforsorgen eller an-
dre operatører), og at både PET og det lokale politi skal orienteres
ved en sådan indberetning.
Midt- og Vestjyllands Politi oplyser, at der ved en gennemgang af re-
levante systemer i politikredsen ikke ses at være modtaget sådanne
indberetninger fra centerpersonalet på Udrejsecenter Kærshoved-
gård.
Midt- og Vestjyllands Politi har dog fra Nordsjællands Politi modtaget
en sådan indberetning den 20. juli 2021. Denne indberetning ses ud-
arbejdet af centerpersonalet fra Udrejsecenter Sjælsmark.
Politikredsen oplyser afslutningsvis, at der ofte modtages indberet-
ninger om for eksempel vold, trusler, hærværk mv. fra centermedar-
bejdere. Disse indberetninger kan føre til egentlige anmeldelser om
strafbare forhold, der oprettes og behandles som øvrige straffesager
i kredsen.”
Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker, at det i spørgsmålet ikke er
nærmere beskrevet, hvornår eller hvor Midt- og Vestjyllands politi skulle have op-
lyst, at de løbende modtager anmeldelser om radikalisering fra Udrejsecenter
Kærshovedgård.
For så vidt angår indkvarteringsoperatørernes pligt til at indberette ved mistanke
om radikalisering henvises der til ovenstående bidrag fra Udlændingestyrelsen. Det
bemærkes hertil, at indberetningspligten, som følger af operatørkontrakterne, ikke
kan tilsidesættes eller erstattes af en politianmeldelse.
Der henvises derudover til de samtidige besvarelser af spørgsmål nr. 222 og 224
(alm. del) fra Udlændinge- og Integrationsudvalget.
Mattias Tesfaye
/
Louise Ersbøll Leimand
Side
6/6