Udlændinge- og Integrationsudvalget 2021-22
UUI Alm.del
Offentligt
2528589_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 21. januar 2022 stillet følgende
spørgsmål nr. 213 (alm. del) efter ønske fra Kenneth Mikkelsen (V) til udlændinge-
og integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 213:
Vil ministeren kommentere artiklen i Politiken den 8. januar 2022 ”37.100 kroner
om måneden? Det er al for høj en løn, vi tror, du lyver!”? Vil ministeren derudover
give en status på praksisændringen hos SIRI, der skal gøre det lettere at ansætte
udenlandske kokke i Danmark, og oplyse om praksisændringen reelt har medført
en ændret praksis, der betyder, at eksempelvis sushirestauranter og indiske restau-
ranter har fået bedre mulighed for at ansætte den arbejdskraft, de efterspørger?
Svar:
I december 2020 vedtog et flertal i Folketinget lov nr. 2195 af 29. december 2020.
Med loven blev der i udlændingelovens § 9 a, stk. 26, indsat en bestemmelse om,
at der ikke kan gives opholdstilladelse efter blandt andet beløbsordningen, hvis der
er en vis formodning om, at de faktiske ansættelsesforhold ikke stemmer overens
med det, der fremgår af ansøgningen, og de faktiske ansættelsesforhold ikke vil
opfylde betingelserne for en opholdstilladelse, eller hvis det afgørende formål med
aftalen eller tilbuddet om ansættelse er at skaffe udlændingen et ophold, som ud-
lændingen ellers ikke ville kunne opnå.
Dermed skal Styrelsen for International Rekruttering og Integration meddele afslag,
allerede hvis der er en vis formodning for, at det ansættelsestilbud, der danner
grundlag for ansøgningen om opholdstilladelse, ikke er reelt. Reglen om formod-
ningsafslag blev indført i forlængelse af en række mediehistorier om forholdene for
ansatte i blandt andet restaurationsbranchen.
På baggrund af Udlændingenævnets afgørelser i en række konkrete sager vedr. for-
modningsafslag på restaurationsområdet har Styrelsen for International Rekrutte-
ring og Integration besluttet at ændre praksis i forhold til behandlingen af ansøg-
ninger fra udlændinge, som tidligere har haft opholdstilladelse efter beløbsordnin-
gen. Styrelsen for International Rekruttering og Integration orienterede om prak-
sisændringen på Nyidanmark.dk den 16. november 2021.
Side
1/2
14. februar 2022
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Kontoret for International rekruttering
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2022 - 1578
1883368
UUI, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 213: Spm. om ministeren vil kommentere artiklen i Politiken den 8. januar 2022 37.100 kroner om måneden? Det er al for høj en løn, vi tror, du lyver!? Vil ministeren derudover give en status på praksisændringen hos SIRI, der skal gøre det lettere at ansætte udenlandske kokke i Danmark, og oplyse om praksisændringen reelt har medført en ændret praksis, der betyder, at eksempelvis sushirestauranter og indiske restauranter har fået bedre mulighed for at ansætte den arbejdskraft, de efterspørger, til udlændinge- og integrationsministeren
Styrelsen for International Rekruttering og Integration vil fremover i disse sager ind-
drage flere elementer i vurderingen af, om ansættelsesforholdet er reelt, også
selvom lønnen er usædvanlig høj sammenlignet med medianlønnen for den pågæl-
dende stillingskategori. Der vil således i højere grad blive indhentet oplysninger om
og undersøgt yderligere forhold vedrørende såvel ansøger som arbejdsgiver, ek-
sempelvis dokumentation for ansøgerens erhvervserfaring og uddannelse samt
virksomhedens økonomi.
Styrelsen for International Rekruttering og Integration vurderer, at praksisændrin-
gen alt andet lige resulterer i flere tilladelser, men en nærmere opgørelse heraf
forudsætter en manual gennemgang af de relevante ansøgninger.
Mattias Tesfaye
/
Jonas From Soelberg
Side
2/2