Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 18. januar 2022 stillet følgende
spørgsmål nr. 199 (alm. del) efter ønske fra Peder Hvelplund (EL) til udlændinge- og
integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 199:
Vil ministeren redegøre for, om en person, der søger naturalisation, og som har fået
afslag pga. det fra 2021 skærpede vandelskrav, og som derefter henvender sig med
anmodning om dispensation, får sin sag oprettet under et nyt sagsnummer med en
deraf følgende ny vente- og sagsbehandlingstid i ministeriets indfødsretskontor?
Vil ministeren i bekræftende fald oplyse, hvad der er begrundelsen for, at sagen får
et nyt sagsnummer og ikke behandles i forlængelse af den eksisterende sag?
Svar:
Jeg forstår spørgsmålet således, at der spørges ind til de dispensationsanmodnin-
ger, som Folketingets Indfødsretsudvalg modtager fra en ansøger, som har fået af-
slag grundet det skærpede vandelskrav, som følger af indfødsretsaftalen af 20. april
2021, og som Indfødsretsudvalget anmoder Udlændinge- og Integrationsministe-
riet om at få forelagt med henblik på udvalgets stillingtagen til, om der kan medde-
les dispensation fra vandelskravet.
Det følger af § 33, stk. 1 og stk. 2, i cirkulæreskrivelse nr. 9461 af 17. juni 2021 om
naturalisation, at cirkulæreskrivelsen gælder for behandlingen af alle ansøgninger
om naturalisation og anmodninger om genoptagelse, der er modtaget den 10. april
2020 eller senere. Det følger endvidere af cirkulæreskrivelsens § 33, stk. 4, at det
skærpede vandelskrav i § 19, stk. 2, gælder uanset tidspunktet for indgivelsen af
ansøgning eller anmodning om genoptagelse.
Når Udlændinge- og Integrationsministeriet modtager en henvendelse fra Folketin-
gets Indfødsretsudvalg om at få forelagt en sag med henblik på eventuel dispensa-
tion for et eller flere af kravene i cirkulæreskrivelsen om naturalisation, vil ministe-
riet oprette en ny sag, idet ansøgere, der tidligere er meddelt afslag, ikke har en
verserende sag i ministeriet.
10. februar 2022
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Indfødsretskontoret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uim.dk
36977191
2022 - 1148
1876601
Side
1/2