Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 17. januar 2022 stillet følgende
spørgsmål nr. 194 (alm. del) efter ønske fra Sikandar Siddique (FG) til udlændinge-
og integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 194:
Vil ministeren redegøre for, hvordan problemet med lange ventetider fortsat kan
være så stort, når ministeriet tilbage i 2020 oplyste, at der var stor opmærksomhed
på udfordringen?
Svar:
Udlændinge- og Integrationsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet
anmodet om bidrag fra Udlændingenævnet, som har oplyst følgende:
”Udlændingenævnet arbejder fortsat målrettet på at nedbringe beholdnin-
gen af verserende sager og dermed den generelle sagsbehandlingstid. Næv-
net har i den forbindelse bl.a. iværksat en række konkrete tiltag. Der henvises
i den forbindelse til nævnets bidrag til besvarelsen af UUI spm. 193.
Udlændingenævnet har samtidig som endelig administrativ klageinstans an-
svaret for at foretage en grundig gennemgang og oplysning af sagerne, inden
der træffes en endelig afgørelse. En stor del af nævnets sager er både omfat-
tende og komplicerede.
Udlændingenævnet oplevede i 2021 en vækst i tilgangen af nye klagesager
på cirka 15 % i sammenligning med 2020, hvilket var cirka 20 % højere end
prognosticeret.
Kombinationen af navnlig den store sagstilgang og det deraf voksende antal
verserende sager samt sagernes kompleksitet har betydet, at nævnet har op-
levet udfordringer med at nedbringe den gennemsnitlige sagsbehandlings-
tid.
9. februar 2022
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Koncernstyring og Tilsyn
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uim.dk
36977191
2022 - 1110
1876037
Side
1/2