Udlændinge- og Integrationsudvalget 2021-22
UUI Alm.del
Offentligt
2526589_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 14. januar 2022 stillet følgende
spørgsmål nr. 184 (alm. del) efter ønske fra Sikandar Siddique (FG) til udlændinge-
og integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 184:
Vil ministeren redegøre for, hvorvidt regeringen vil indføre en screeningsproces for
ansøgere i Udlændingestyrelsen og Udlændingenævnet, så det bliver muligt at
prioritere de familiesammenføringssager med mest akutte behov for hurtig
sagsbehandling?
Svar:
Udlændinge- og Integrationsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet
indhentet bidrag fra Udlændingestyrelsen og Udlændingenævnet, som jeg kan hen-
vise til.
Udlændingestyrelsen har oplyst følgende:
”Udlændingestyrelsen foretager som udgangspunkt inden 30 dage fra mod-
tagelse af en ansøgning om familiesammenføring en indledende screening
heraf med henblik på, at styrelsen kan tage stilling til, hvorvidt ansøgningen
kan realitetsbehandles.
Der foretages således på dette tidspunkt en vurdering af, hvorvidt der er be-
talt gebyr i forbindelse med ansøgningens indgivelse, hvorvidt ansøgeren – i
det tilfælde, hvor ansøgningen er indgivet i Danmark – har et lovligt ophold
her i landet, der muliggør, at en ansøgning kan indgives her, og hvorvidt der
ved ansøgningen er anvendt det ansøgningsskema, som styrelsen stiller til
rådighed. Hvis en af de nævnte betingelser ikke er opfyldt, undersøger sty-
relsen tillige, hvorvidt der er oplysninger om ganske særlige grunde, der kan
føre til, at et eller flere af disse krav fraviges.
Udlændingestyrelsen vil både til brug for denne vurdering, men også helt ge-
nerelt ved denne første gennemgang af ansøgningen, være opmærksom på,
hvis der af ansøgeren er oplyst om sådanne særlige omstændigheder, der
Side
1/2
4. februar 2022
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Familiesammenføring
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2022 - 985
1874484
UUI, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 195: Spm. om, hvordan regeringen forholder sig til, at Den europæiske Menneskerettighedsdomstol i en nylig dom mod Danmark slog fast, at to års ventetid er for lang tid, mens klagesager i Danmark i nogle tilfælde varer mere end fire år, til udlændinge- og integrationsministeren
kan føre til, at styrelsen fraviger udgangspunktet om, at ansøgningerne be-
handles i den rækkefølge, som de er indgivet. Hvis der eksempelvis er oplys-
ninger om meget alvorlig sygdom hos en herboende ægtefælle eller barn el-
ler andre alvorlige og akutte forhold, der kræver ansøgerens tilstedeværelse
eller opholdstilladelse i Danmark, vil styrelsen håndtere en sådan ansøgning
forlods og undergive den hastebehandling.
Styrelsen vil også i visse tilfælde have mulighed for at inddrage oplysninger
om sådanne helt særlige omstændigheder forud for den indledende scree-
ning, såfremt ansøgeren eller det herboende familiemedlem har kontaktet
styrelsen i forbindelse med indgivelse af ansøgningen, eller styrelsen ved op-
rettelse af sagen af egen drift bliver bekendt hermed. I disse situationer frem-
mes tillige oprettelse, screening og afgørelse af sagen i det omfang, det vur-
deres muligt og påkrævet.”
Udlændingenævnet har oplyst følgende:
”Generelt kan det oplyses, at Udlændingenævnet som udgangspunkt be-
handler klagesagerne i den rækkefølge, som Udlændingenævnet modtager
dem.
Udlændingenævnet har allerede en fast procedure for screening af nye kla-
gesager, hvor de sager, som konkret og individuelt vurderes af hastende ka-
rakter, identificeres. Disse sager bliver herefter udskilt og opprioriteret i sags-
behandlingen. Udlændingenævnet bestræber sig på at afgøre de oppriorite-
rede sager inden for 6 måneder.”
Som det fremgår af ovenstående, har Udlændingestyrelsen og Udlændingenævnet
således allerede en screeningsproces, som sikrer en opprioritering af de familie-
sammenføringssager med mest akutte behov for hurtig sagsbehandling.
Mattias Tesfaye
/
Øzlem Akar
Side
2/2