Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 17. januar 2022 stillet følgende
spørgsmål nr. 189 (Alm. del) efter ønske fra Rosa Lund (EL) til udlændinge- og inte-
grationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 189:
Vil ministeren med henvisning til ministerens besøg i Europa-Parlamentet den 13.
januar 2022 specificere hvilke ”serious humanitarian problems” han mener der er i
den australske model og redegøre for på hvilken måde man har sikret, at disse
”serious humanitarian problems” ikke optræder i den danske model?
Svar:
Min omtale af ”serious humanitarian problems” relaterede sig til den udtrykte kritik
fra bl.a. FN om forholdene i den australske model for de overførte asylansøgere i
Republikken Nauru og på Manus i Papua Ny Guinea.
Regeringens forslag om en model for overførsel af asylansøgere til et partnerland
bygger på inspiration fra den såkaldte EU-Tyrkiet aftale fra 2016, som havde til for-
mål at adressere den daværende flygtningekrise og udfordringerne med irregulær
migration.
Det er en klar forudsætning for regeringen, at en dansk ordning for overførsel af
asylansøgere til et partnerland skal leve op til Danmarks internationale forpligtel-
ser.
En generel ordning for overførsel af asylansøgere vil forudsætte indgåelse af en fol-
keretligt bindende aftale mellem Danmark og et partnerland. Det er endvidere en
grundlæggende forudsætning, at en sådan aftale om overførsel af asylansøgere til
et partnerland indeholder tilstrækkelige garantier, som skal sikre at overførte asyl-
ansøgere behandles i overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtel-
ser.
Det indebærer bl.a., at både selve overførslen og forholdene for indkvartering og
asylsagsbehandling i partnerlandet er i overensstemmelse med Danmarks interna-
tionale forpligtelser.
Side
1/2
9. februar 2022
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uim.dk
36977191
2022 - 1076
1875661