Udlændinge- og Integrationsudvalget 2021-22
UUI Alm.del
Offentligt
2521338_0001.png
Udlændinge- og Integrationsudvalget 2021-22
UUI Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 119
Offentligt
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 8. december 2021 stillet følgende
spørgsmål nr. 119 (alm. del) efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Morten
Messerschmidt (DF) til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besva-
res.
Spørgsmål nr. 119:
Vil ministeren kommentere artiklen "Tre LTF-medlemmer idømmes 14 års fængsel
for drabsforsøg”, ekstrabladet.dk, den 6. december 2021, og redegøre for at kun 1
ud af 3 domfældte blev udvist, samt redegøre for hvorvidt de to domfældte, der
ikke blev udvist, har fået dansk indfødsret foræret ved naturalisation enten som
ansøgere, bipersoner eller efterkommere, og vil ministeren endeligt redegøre for,
hvorvidt de har dobbelt statsborgerskab, og om ministeren i kølvandet på dommen
vurderer, at de har udvist en handlemåde, som er til alvorlig skade for Danmarks
vitale interesser?
Svar:
1.
Udlændinge- og Integrationsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmå-
let indhentet et bidrag fra Justitsministeriet, der har oplyst følgende:
”Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhen-
tet en udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:
”Rigsadvokaten har anmodet Statsadvokaten i København om en ud-
talelse. Statsadvokaten i København har anmodet Københavns Vest-
egns Politi om en udtalelse. Københavns Vestegns Politi har bl.a. op-
lyst:
”Sagen omhandler bl.a. dobbelt drabsforsøg og våbenbesiddelse un-
der særligt skærpende omstændigheder begået under en bandekon-
flikt. Fire personer var i den forbindelse tiltalt for bl.a. overtrædelse af
straffelovens § 237, jf. § 21, jf. § 81 a, stk. 2, samt § 192 a, stk. 1, nr. 1,
jf. stk. 3, jf. våbenlovens § 2, jf. § 1, stk. 1, nr. 1 og 3, jf. § 81 a, stk. 1.
Ved Retten i Glostrups dom af 6. december 2021 blev tre af de i alt fire
Side
1/3
5. januar 2022
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Familiesammenføring
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2021 - 20905
1845517
UUI, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 176: MFU spm. om ministeren i forlængelse af svar på UUI alm. del - spm. 119 af 5. januar 2022 vil bekræfte, at ministeren har kompetence til at tage statsborgerskabet fra dobbelte statsborgere, der har udvist en handlemåde, der er til alvorlig skade for Danmarks vitale interesser, og vil ministeren på den baggrund redegøre for, hvorfor ministeren ikke vil tage statsborgerskabet fra de to omtalte LTF-medlemmer, der efter ministerens opfattelse også har henholdsvis sydafrikansk og somalisk statsborgerskab, til udlændinge- og integrationsministeren
tiltalte dømt i overensstemmelse med anklageskriftet og idømt 14 års
fængsel hver. Én af de tiltalte blev frifundet.
Anklagemyndigheden havde under sagen nedlagt påstand om udvis-
ning for bestandigt for to af de tiltalte. Retten fulgte anklagemyndig-
hedens påstand og udviste den ene af de tiltalte med et indrejseforbud
gældende for bestandigt, jf. udlændingelovens § 49, stk. 1, jf. § 22, nr.
1, nr. 3 og nr. 8. Den anden udenlandske statsborger, for hvem der
også var nedlagt påstand om udvisning for bestandigt, blev frifundet.
For så vidt angår de to øvrige tiltalte var der ikke nedlagt påstand om
udvisning, idet de pågældende er danske statsborgere.”
Statsadvokaten i København har henholdt sig til Københavns Vestegns
Politis udtalelse. Statsadvokaten har supplerende oplyst, at én af de
tiltalte har anket dommen til frifindelse, herunder frifindelse for på-
standen om udvisning, subsidiært til formildelse. Dommen er således
endelig for så vidt angår de to danske statsborgere.
Rigsadvokaten kan henholde sig til Statsadvokaten i Københavns og
Københavns Vestegns Politis udtalelser.”
2.
Udlændinge og Integrationsministeriet kan til brug for besvarelsen af spørgsmå-
let vedrørende indfødsret oplyse, at den ene af de domfældte erhvervede dansk
statsborgerskab som biperson i forbindelse med sin mors naturalisation med virk-
ning fra den 18. juli 2002 i henhold til lov nr. 205 af 15. april 2002. Det er Udlæn-
dinge- og Integrationsministeriets umiddelbare vurdering, at den domfældte både
er dansk og sydafrikansk statsborger.
Den anden af de domfældte erhvervede dansk statsborgerskab som biperson i for-
bindelse med sin fars naturalisation med virkning fra den 27. december 1999 i hen-
hold til lov nr. 938 af 20. december 1999. Det er Udlændinge- og Integrationsmini-
steriets umiddelbare vurdering, at den domfældte både er dansk og somalisk stats-
borger.
3.
Jeg kan generelt oplyse, at der efter indfødsretsloven kan ske frakendelse af
statsborgerskabet ved dom i de tilfælde, hvor en person dømmes for overtrædelse
af straffelovens kapitel 12 (Landsforræderi og andre forbrydelser mod statens selv-
stændighed og sikkerhed) eller kapitel 13 (Forbrydelser mod statsforfatningen og
de øverste statsmyndigheder, terrorisme m.v.) eller som ifalder straf efter straffe-
lovens § 81 a (om forhøjet straf for overtrædelser, der har baggrund i eller er egnet
til at fremkalde en bandekonflikt), medmindre den pågældende derved bliver stat-
sløs.
Muligheden for at frakende statsborgerskabet ved dom blev på regeringens initiativ
udvidet til også at omfatte personer, som ifalder straf efter straffelovens § 81 a ved
lov nr. 1193 af 8. juni 2021 om ændring af lov om dansk indfødsret (Frakendelse af
Side
2/3
UUI, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 176: MFU spm. om ministeren i forlængelse af svar på UUI alm. del - spm. 119 af 5. januar 2022 vil bekræfte, at ministeren har kompetence til at tage statsborgerskabet fra dobbelte statsborgere, der har udvist en handlemåde, der er til alvorlig skade for Danmarks vitale interesser, og vil ministeren på den baggrund redegøre for, hvorfor ministeren ikke vil tage statsborgerskabet fra de to omtalte LTF-medlemmer, der efter ministerens opfattelse også har henholdsvis sydafrikansk og somalisk statsborgerskab, til udlændinge- og integrationsministeren
statsborgerskab for visse former for alvorlig bandekriminalitet, som er til alvorlig
skade for statens vitale interesser). Loven gælder for handlinger, der er begået efter
lovens ikrafttræden den 1. juli 2021.
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget bl.a., at bestemmelsen vil skulle an-
vendes inden for rammerne af Danmarks internationale forpligtelser, hvilket bl.a.
medfører, at der alene vil kunne ske frakendelse, hvis den pågældende har udvist
en handlemåde, som er til alvorlig skade for statens vitale interesser
Det fremgår videre, at det vil være arten og karakteren af handlemåden, herunder
handlemådens følgevirkninger, der konkret afgør, om der efter vil kunne ske fra-
kendelse af dansk statsborgerskab.
Det vil altid vil være op til domstolene at vurdere, om der kan ske frakendelse af
statsborgerskabet i en given sag.
4.
Det fremgår af den nyeste indfødsretsaftale indgået den 20. april 2021 mellem
regeringen, Venstre, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance, at der er enig-
hed om at undersøge, om der er et videre råderum inden for Danmarks internatio-
nale forpligtelser til at udvide muligheden for frakendelse af statsborgerskab til
også at omfatte andre former for kriminalitet, som er til alvorlig skade for statens
vitale interesser.
Der er tillige enighed mellem aftaleparterne om, at det skal undersøges, om der er
mulighed for at stramme reglerne for frakendelse ved en ændring af formuleringen
i indfødsretslovens § 8 A og § 8 B, stk. 1-3 fra ”kan” til ”skal”, således at der frem-
adrettet skal ske frakendelse efter indfødsretslovens § 8A og § 8 B, stk. 1-3, med-
mindre dette vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.
Det er aftalt, at hvis der er mulighed for – inden for rammerne af Danmarks inter-
nationale forpligtelser – at udvide adgangen til fratagelse af statsborgerskab yder-
ligere, bør det udnyttes fuldt ud, således at det sikres, at der sker frakendelse i vi-
dest muligt omfang.
Regeringen sendte et lovforslag herom i ekstern høring den 16. december 2021.
Mattias Tesfaye
/
Øzlem Akar
Side
3/3