Udlændinge- og Integrationsudvalget 2021-22
UUI Alm.del
Offentligt
2521342_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 6. januar 2022 stillet følgende spørgs-
mål nr. 175 (alm. del) efter ønske fra Rasmus Stoklund (S) til udlændinge- og inte-
grationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 175:
Vil ministeren i forbindelse med rapporten ”Kvalitativ undersøgelse blandt syrere,
der ønsker at repatriere med støtte efter repatrieringsloven” fra Rambøll den 4.
juni 2020 redegøre for, hvordan myndighederne sikrer sig, at repatrieringsordnin-
gen ikke udnyttes af familier, som vanrøgter deres børn eller øvrige familiemedlem-
mer, jf. citatet: ”[Kommunens familieafdeling] fortalte os, at det var retten, som
bestemmer, om børnene bliver boende hos os, eller om de skulle flyttes. Efter at vi
har oplevet det her, besluttede vi, at vi ikke kunne acceptere det, hvis det sker, og
at hun skulle rejse tilbage med børnene til Syrien. Sagen i retten er ved at køre sta-
dig, og jeg fortalte kommunen, hvad der er sket. Dommeren sagde, at hvis børnene
kommer tilbage til Danmark, bliver de fjernet og flyttet et andet sted hen.” på side
29 i rapporten?
Svar:
Helt grundlæggende synes jeg, at repatrieringsordningen er en god og attraktiv ord-
ning, der bidrager til at styrke hjemrejseområdet.
Der er mange udlændinge, navnlig syrere, der ønsker at rejse hjem, som benytter
sig af ordningen. De seneste tre år er knap 1.280 personer repatrieret med støtte
efter repatrieringsloven, herunder ca. 390 personer til Syrien.
Der har dog også været behov for at regulere og optimere ordningen på nogle punk-
ter. Vi har bl.a. sikret, at kommunalbestyrelsen skal give afslag på repatrierings-
støtte, hvis ansøgeren er registreret som sigtet i Kriminalregistret på ansøgnings-
tidspunktet. Jeg mener derfor, at vi har lukket nogle vigtige huller i repatrieringslo-
ven for at undgå, at kriminelle misbruger ordningen.
I tilfælde hvor en familie ønsker at repatriere, er det et krav for at kunne få tildelt
repatrieringsstøtte til børnene, at forældrene har forældremyndighed over bør-
nene, og at børnene repatrierer med forældrene.
Side
1/2
1. februar 2022
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2022 - 379
1865936
UUI, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 175: Spm. om ministeren i forbindelse med rapporten Kvalitativ undersøgelse blandt syrere, der ønsker at repatriere med støtte efter repatrieringsloven fra Rambøll den 4. juni 2020 vil redegøre for, hvordan myndighederne sikrer sig, at repatrieringsordningen ikke udnyttes af familier, som vanrøgter deres børn eller øvrige familiemedlemmer, jf. citatet: [Kommunens familieafdeling] fortalte os, at det var retten, som bestemmer, om børnene bliver boende hos os, eller om de skulle flyttes. Efter at vi har oplevet det her, besluttede vi, at vi ikke kunne acceptere det, hvis det sker, og at hun skulle rejse tilbage med børnene til Syrien. Sagen i retten er ved at køre stadig, og jeg fortalte kommunen, hvad der er sket. Dommeren sagde, at hvis børnene kommer tilbage til Danmark, bliver de fjernet og flyttet et andet sted hen. på side 29 i rapporten, til udlændinge- og integrationsministeren
Udlændinge- og Integrationsministeriet har indhentet en udtalelse fra Kommuner-
nes Landsforening (KL), der til brug for besvarelsen af spørgsmålet har oplyst føl-
gende:
”KL ligger ikke inde med et overblik over, hvordan hver enkelt kom-
mune inddrager barnets tarv i afgørelser om repatrieringsstøtte.
Helt overordnet kan det oplyses, at kommunerne følger en mistanke
om fx vanrøgt til dørs, og at den pågældende afdeling, der træffer af-
gørelse om repatriering, i sådanne tilfælde vil gå i dialog med både
børnene og familieafdelingen (eller anden relevant kommunal afde-
ling) i forhold til at få bekræftet, om det også er børnenes ønske at
repatriere.
Dansk Flygtningehjælp kan også skrive bemærkninger i en ansøgning
om repatrieringsstøtte, og i så fald handler kommunerne naturligvis på
dem.”
Mattias Tesfaye
/
Christine Vestgaard Johansen
Side
2/2