Udlændinge- og Integrationsudvalget 2021-22
UUI Alm.del
Offentligt
2518521_0001.png
Udlændinge- og Integrationsudvalget 2021-22
UUI Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 35
Offentligt
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 20. oktober 2021 stillet følgende
spørgsmål nr. 35 (Alm. del) efter ønske fra Peter Skaarup (DF) til udlændinge- og
integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 35:
Vil ministeren i forlængelse af svar på UUI alm. del - spm. 711 (folketingssamlingen
2020-21) redegøre for, om asylsystemet bliver misbrugt af nordafrikanere til at
rejse til Danmark alene med henblik på at plyndre danskere på gaden i København,
og i givet fald hvad regeringen vil gøre for at løse denne form for bedrageri af asyl-
systemet?
Svar:
Udlændinge- og Integrationsministeriet kan oplyse, at ministeriet er bekendt med,
at en gruppe af udlændinge, som typisk kommer fra lande i Nordafrika og ofte er
uledsagede mindreårige, udgør en betydelig udfordring.
Regeringen finder denne gruppes opførsel fuldstændig uacceptabel. Der er derfor
iværksat forskellige indsatser til håndtering af denne gruppe.
For så vidt angår Udlændingestyrelsens indsats over for denne gruppe har Udlæn-
dinge- og Integrationsministeriet indhentet et bidrag fra Udlændingestyrelsen, der
oplyser følgende:
”1. Udlændingestyrelsen har lagt til grund, at spørgsmålet vedrører uledsa-
gede mindreårige asylansøgere med såkaldt gadeorienteret adfærd.
Kendetegnende for denne gruppe asylansøgere er en meget voldsom udad-
reagerende adfærd, en høj grad af egenrådighed og derudover ofte udfor-
dringer med misbrug og kriminalitet. De pågældende kommer typisk fra
lande i Nordafrika, og mange af dem har levet på gaden i hjemlandet fra en
meget ung alder, før de er søgt til Europa. De har som oftest opholdt sig i
flere forskellige europæiske lande inden indrejsen i Danmark. De pågæl-
dende har typisk ikke et reelt asylmotiv, men er instrueret i at søge asyl, så
de kortvarigt får en base på et asylcenter.
Side
1/3
9. november 2021
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2021 - 18381
1803813
UUI, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 172: Spm. om kommentar til artiklen: "30-sekunders video blev afgørende: 19-årig udvist efter flere forbrydelser, bt.dk, den 23. december 2021 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
Erfaringsmæssigt udgør uledsagede mindreårige asylansøgere med såkaldt
gadeorienteret adfærd en betydelig udfordring i såvel asyl- som indkvarte-
ringssystemet.
2.
I forhold til asylsagsbehandlingen oplever Udlændingestyrelsen, at det ge-
nerelt er vanskeligt at gennemføre en asylsamtale med uledsagede mindre-
årige asylansøgere med gadeorienteret adfærd. Det kan skyldes, at de på-
gældende ikke møder op til samtalen, at de pågældende møder op i alkohol-
eller stofpåvirket tilstand, så samtalen ikke kan gennemføres, eller at de på-
gældende forlader mødet, før samtalen er afsluttet.
I forhold til indkvarteringen er Udlændingestyrelsen ansvarlig for at tilveje-
bringe og drive indkvarteringssteder for asylansøgere m.fl., jf. udlændingelo-
vens § 42 a, stk. 5. I praksis driver en række indkvarteringsoperatører cen-
trene på vegne af styrelsen. Styrelsen indgår årligt operatørkontrakter med
indkvarteringsoperatørerne, hvori ydelserne i forbindelse med driften og
indkvarteringsopgaven er fastlagt.
Uledsagede mindreårige asylansøgere med gadeorienteret adfærd indkvar-
teres som udgangspunkt enten i Børnecenter Sandholm, som drives af Røde
Kors, og som indeholder et sektioneret indkvarteringssted for denne mål-
gruppe, eller i Børnecenter Østrup, som drives af og ligger i Vesthimmerlands
Kommune. Som udgangspunkt transporteres uledsagede mindreårige asyl-
ansøgere med gadeorienteret adfærd, som er under 16 år, således efter an-
komst og registrering til indkvartering i Børnecenter Østrup. Formålet er bl.a.
at få de pågældende væk fra de kriminelle netværk i hovedstadsområdet,
som de typisk er en del af.
Erfaringsmæssigt er der relativt store udsving i antallet af uledsagede min-
dreårige asylansøgere med gadeorienteret adfærd, der indrejser i Danmark.
I perioder kommer der få eller ingen, mens der i andre perioder på kort tid
kan komme flere, der oftest opholder sig ganske kort tid i indkvarteringssy-
stemet. I perioden fra den 1. januar 2021 til den 24. oktober 2021 har i alt 62
uledsagede mindreårige asylansøgere været indkvarteret i kortere eller læn-
gere tid i den del af Børnecenter Sandholm, der er forbeholdt uledsagede
mindreårige asylansøgere med gadeorienteret adfærd. I Børnecenter Østrup
har der i samme periode været indkvarteret 5 personer med nordafrikansk
baggrund i alderen 17-22 år. Det er ikke registreret i Indkvarterings- og ydel-
sesBeregningsSystemet (IBS), hvorvidt de pågældende 5 personer har udvist
gadeorienteret adfærd.
Opgørelserne er foreløbige og udarbejdet på baggrund af registreringer i IBS
pr. 24. oktober 2021. Generelt bemærkes, at de statistiske oplysninger er be-
hæftet med usikkerhed, da IBS er opbygget som et ydelsesberegnings- og
bookingsystem og dermed ikke som et statistiksystem.
Side
2/3
UUI, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 172: Spm. om kommentar til artiklen: "30-sekunders video blev afgørende: 19-årig udvist efter flere forbrydelser, bt.dk, den 23. december 2021 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
3.
Indkvarteringsoperatørerne skal i henhold til operatørkontrakterne være
opmærksomme på alle indkvarterede børns legemlige og psykiske helbreds-
tilstand. Operatørerne skal således sikre, at der sker identifikation af særligt
omsorgstruede børn. Operatørerne har samtidig i medfør af lov om social
service skærpet underretningspligt til den kommune, hvori et indkvarterings-
sted er beliggende.
I henhold til operatørkontrakterne er der nultolerance over for enhver form
for kriminalitet og uhensigtsmæssig adfærd på samtlige indkvarteringsste-
der. Indkvarteringsoperatørerne er således i henhold til kontrakterne forplig-
tet til at anmelde alle former for kriminalitet og mistanke om kriminelle for-
hold til det lokale politi. Operatørerne skal endvidere underrette det lokale
politi om enhver mistanke om radikalisering blandt beboere eller personer
udefra, som opsøger centrene. Herudover er operatørerne forpligtet til at
indberette alle former for kriminalitet og alvorlige hændelser på indkvarte-
ringsstederne til Udlændingestyrelsen under den såkaldte indberetningsord-
ning.
4.
Den kommune, hvor et indkvarteringssted ligger, skal føre tilsyn med de
forhold, hvorunder børn og unge under 18 år i kommunen lever, jf. § 146 i
lov om social service. Tilsynsforpligtelsen gælder uanset de pågældende
børns opholdsgrundlag og omfatter derfor også børn i indkvarteringssyste-
met. Beliggenhedskommunen er endvidere, ligeledes i medfør af lov om so-
cial service, forpligtet til at vurdere og evt. handle på konkrete underretnin-
ger vedrørende børn i indkvarteringssystemet, som mistrives.
Børn og unge-udvalget i den kommune, hvor et indkvarteringssted ligger, kan
træffe afgørelse om, at en uledsaget mindreårig asylansøger skal anbringes
uden for indkvarteringsstedet på et anbringelsessted efter § 66, stk. 1, i lov
om social service – herunder på delvis lukkede døgninstitutioner og delvis
lukkede afdelinger, sikrede døgninstitutioner og særligt sikrede afdelinger –
hvis der er en åbenbar risiko for, at den uledsagede mindreårige asylansøgers
sundhed eller udvikling lider alvorlig skade på grund af utilstrækkelig omsorg,
behandling, overgreb, kriminel adfærd, misbrugsproblemer eller andre ad-
færds- eller tilpasningsproblemer.”
For så vidt angår politiets indsats over for den nævnte gruppe henvises der til
Justitsministeriets besvarelse af Udlændinge- og Integrationsudvalgets spørgsmål
nr. 711 (Alm. del).
Mattias Tesfaye
/
Kenny Rasmussen
Side
3/3