Udlændinge- og Integrationsudvalget 2021-22
UUI Alm.del
Offentligt
2474760_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 14. oktober 2021 stillet følgende
spørgsmål nr. 17 (alm. del) efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Karina
Lorentzen Dehnhardt (SF) til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed
besvares.
Spørgsmål nr. 17:
Vil ministeren kommentere henvendelsen, jf. UUI bilag 6, herunder Hjemrejsesty-
relsens ageren i den beskrevne sag. Vil ministeren endvidere give et overblik over
Hjemrejsestyrelsens sagsbehandlingstider, herunder for personer der ønsker at
rejse hjem?
Svar:
Udlændinge- og Integrationsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet
indhentet et bidrag fra Hjemrejsestyrelsen, som har oplyst følgende:
”Hjemrejsestyrelsen overtager ansvaret for hjemrejsen, når der er af-
sagt en endelig dom af en dansk domstol. Det er den relevante politi-
kreds, der har ansvaret for at overdrage sagen til Hjemrejsestyrelsen,
når dommen er endelig. Ansvaret for hjemrejsen overgår således til
styrelsen forud for eller i forbindelse med straffens fuldbyrdelse.
Det er en konkret vurdering, hvornår udsendelsesarbejdet påbegyn-
des, idet dette afhænger af tidspunktet for sagens overtagelse, iværk-
sættelse af dommens fuldbyrdelse, mulighederne for prøveløsladelse,
der vurderes af kriminalforsorgen, straffens længde, de konkrete ud-
sendelsesmuligheder m.v. Som et forsigtigt udgangspunkt påbegyndes
planlægningen 6 måneder før halvdelen af straffen er afsonet (halv-
tid), idet det bl.a. indgår i kriminalforsorgens vurdering af mulighe-
derne for prøveløsladelse på halvtid, om der er reel udsigt til udsen-
delse.
Det følger tilsvarende heraf, at for straffesager med kortere frihedsbe-
røvelser vil planlægning ske i nærmere tilknytning til prøveløsladelse
eller løsladelse på fuld tid.
Side
1/2
8. november 2021
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2021 - 17928
1796822
UUI, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 17: MFU spm. om ministeren vil kommentere henvendelsen, jf. UUI bilag 6, herunder Hjemrejsestyrelsens ageren i den beskrevne sag. Vil ministeren endvidere give et overblik over Hjemrejsestyrelsens sagsbehandlingstider, herunder for personer der ønsker at rejse hjem, til udlændinge- og integrationsministeren
Hjemrejsestyrelsen opgør bl.a. på baggrund af ovenstående forhold
ikke sagsbehandlingstider i udsendelsessager vedrørende domsudvi-
ste udlændinge, da en opgørelse af tiden fra styrelsens overtagelse af
sagen til den faktiske udrejse ikke vil give et reelt billede af Hjemrejse-
styrelsens sagsbehandlingstid i de pågældende sager.”
Jeg vil i forlængelse af ovenstående gerne understrege, at det er en centralt priori-
tet for regeringen at sikre, at kriminelle udviste udlændinge rejser hjem. Vi har der-
for også gennemført en række tiltag for at styrke hjemrejseindsatsen. Regeringens
hjemrejsepolitik er overordnet baseret på en proaktiv og håndholdt tilgang, som
skal bidrage til, at flere rejser hjem hurtigere, end tilfældet er i dag.
Jeg vil derfor også sikre, at der fremover vil være et øget fokus på, at udsendelses-
bestræbelserne indledes så tidligt som muligt under hensyn til prøveløsladelsesreg-
lerne mv. Jeg kan i forlængelse heraf henvise til besvarelsen af spørgsmål nr. 864
(alm. del) til Folketingets Retsudvalg af 16. april 2021.
Endeligt bemærkes det, at regeringen har særligt fokus på terrordømte og andre
personer, som udviser tegn på radikalisering. Justitsministeren har således i slut-
ningen af 2020 nedsat en særlig indsatsgruppe, Bjelkegruppen, som siden har ar-
bejdet på anbefalinger, der skal styrke indsatsen i forhold til terrordømte og radi-
kaliserede – både i fængslerne og efter, de er løsladt.
Bjelkegruppen har udgivet sin første rapport, der har fokus på at styrke den danske
indsats over for terrordømte og radikaliserede indsatte under varetægt og afso-
ning, dvs. i perioden frem mod løsladelse. Bjelkegruppen har som noget af det før-
ste besluttet, at der oprettes en operativ myndighedsgruppe, der skal sikre hurti-
gere sagsbehandling og koordinering af udsendelsessager, således at udviste ter-
rordømte og radikaliserede udlændinge i danske fængsler udsendes så tidligt som
muligt. Den operative myndighedsgruppe, som blandt andet indeholder repræsen-
tanter fra Hjemrejsestyrelsen samt Udlændinge- og Integrationsministeriet, er alle-
rede etableret og har behandlet de første sager.
Mattias Tesfaye
/
Louise Ersbøll Leimand
Side
2/2