Udlændinge- og Integrationsudvalget 2021-22
UUI Alm.del
Offentligt
2516144_0001.png
Udenrigsministeriet
Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: [email protected]
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2021-1097
EUN
19.01.2022
UUI alm. del
svar på spørgsmål 164 fra Morten
Messerschmidt (DF) stillet den 22. december 2021 til
justitsministeren
Spørgsmål
Vil ministeren kommentere artiklen ”Bulgarsk kovending” i
Weekendavisen den 15. december 2021 og redegøre for regeringens
indstilling til EU’s optagelsesforhandlinger med Nordmakedonien og
Albanien? Vil ministeren derudover i kølvandet på den aktuelle dom i
narkosagen Goldfinger, hvor hovedparten af de domfældte har albansk
baggrund og blev udvist, redegøre for, hvorvidt de ville have været
beskyttet af EU’s opholdsdirektiv ved albansk EU-medlemskab?
Svar
De udmeldinger fra den nyvalgte bulgarske regering, der refereres til i
artiklen ”Bulgarsk kovending” i Weekendavisen den 15.
december 2021,
er ikke blevet formelt bekræftet fra bulgarsk side.
Danmark er fortaler for en strengt meritbaseret udvidelsespolitik. I
forbindelse med rådsmødet (generelle anliggender) i marts 2020 blev der
opstillet en række krav, før Albanien og Nordmakedonien kunne indlede
optagelsesforhandlinger. De krav er nu blevet opfyldt. Regeringen støtter
derfor indledning af optagelsesforhandlinger med de to lande.
For så vidt angår den konkrete sag (Goldfinger) henviser Justitsministeriet
til ministeriets besvarelse af 12. januar 2022 af spørgsmål nr. 392 (Alm.
del) fra Folketingets Retsudvalg.
UUI, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 164: Spm. om ministeren vil kommentere artiklen "Bulgarsk kovending i Weekendavisen den 15. december 2021 og redegøre for regeringens indstilling til EU’s optagelsesforhandlinger med Nordmakedonien og Albanien, til udenrigsministeren
2
For så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt personer med albansk
baggrund vil være beskyttet af EU’s opholdsdirektiv
ved albansk EU-
medlemskab, oplyser Udlændinge- og integrationsministeriet følgende:
Hvis Albanien optages som medlem af EU, vil albanske statsborgere i
deres egenskab af unionsborgere være omfattet af EU-reglerne, herunder
opholdsdirektivet (direktiv 2004/38/EF).
Der henvises endvidere til de afgivne svar på EUU-spørgsmål nr. 112 (alm.
del) og URU-spørgsmål 305 (alm. del) samt til udlændinge- og
integrationsministerens svar på EUU-spørgsmål nr. 98 (alm. del).
Med venlig hilsen
Jeppe Kofod