Udlændinge- og Integrationsudvalget 2021-22
UUI Alm.del
Offentligt
2528643_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 22. december 2021 stillet følgende
spørgsmål nr. 159 (alm. del) efter ønske fra Morten Messerschmidt (DF) til udlæn-
dinge- og integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 159:
Vil ministeren kommentere artiklen "Mand tiltalt for at have truet med at begå ter-
ror” på ekstrabladet.dk den 20. december 2021, herunder sætningen: "Den tiltalte
har dobbelt statsborgerskab. Anklagemyndigheden vil i den kommende straffesag
gå efter, at manden bliver frakendt dansk indfødsret og udvises af Danmark med et
forbud mod nogensinde at rejse ind i landet igen”, og redegøre for den tiltaltes na-
tionaliteter, herunder hvordan vedkommende fik dansk indfødsret?
Svar:
1.
Udlændinge- og Integrationsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmå-
let indhentet bidrag fra Justitsministeriet, der har oplyst følgende:
”Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet
en udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:
”Justitsministeren tiltrådte den 17. december 2021 anklage-
myndighedens indstilling om at rejse tiltale mod en 46-årig
mand for overtrædelse af straffelovens § 114, stk. 3, jf. stk. 1,
nr. 1 og 2, og § 136, stk. 1 og 2, ved sidst i oktober 2020 offent-
ligt i flere opslag på Twitter at have fremsat trusler om at begå
terrorhandlinger, at have tilskyndet andre til forbrydelser og at
have billiget to terrorangreb i Frankrig i oktober 2020.
Den 46-årige blev anholdt den 29. oktober 2020 og varetægts-
fængslet dagen efter. Han har været varetægtsfængslet siden
da.
Ved tiltalerejsningen nedlagde anklagemyndigheden påstand
om fængselsstraf og om, at den 46-årige forbydes at søge at
Side
1/2
14. februar 2022
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Indfødsretskontoret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2021 - 21761
1879822
UUI, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 159: Spm. om ministeren vil kommentere artiklen "Mand tiltalt for at have truet med at begå terror på ekstrabladet.dk den 20. december 2021, herunder sætningen: "Den tiltalte har dobbelt statsborgerskab. Anklagemyndigheden vil i den kommende straffesag gå efter, at manden bliver frakendt dansk indfødsret og udvises af Danmark med et forbud mod nogensinde at rejse ind i landet igen, og redegøre for den tiltaltes nationaliteter, herunder hvordan vedkommende fik dansk indfødsret, til udlændinge- og integrationsministeren
kontakte personer, der er dømt for terrorrelateret kriminalitet,
jf. straffelovens § 79 b, stk. 3, jf. stk. 1.
Der blev herudover under efterforskningen indhentet en udta-
lelse fra Udlændinge- og Integrationsministeriet om den 46-
åriges statsborgerskabsforhold. I udtalelsen blev det vurderet,
at den 46-årige har statsborgerskab i et andet land foruden
dansk indfødsret.
Efter en samlet vurdering af alvoren og karakteren af de straf-
bare forhold sammenholdt med oplysningerne om den 46-
årige nedlagde anklagemyndigheden derfor tillige påstand om,
at den 46-årige frakendes sin danske indfødsret og udvises af
Danmark for bestandig.
Inden tiltalerejsningen var hovedforhandlingen i straffesagen
blevet forhåndsberammet, således at den forventes afviklet i
perioden fra den 28. februar til den 23. marts 2022.””
2.
Jeg kan oplyse, at den pågældende erhvervede dansk indfødsret ved naturalisa-
tion som biperson til sin far i henhold til lov nr. 678 af 8. november 1988
med virk-
ning
fra den 15. november 1988.
Det er på baggrund af de for Udlændinge- og Integrationsministeriet foreliggende
oplysninger ministeriets vurdering, at den tiltalte er statsborger i Danmark og Tyr-
kiet.
Mattias Tesfaye
/
Christina Fløystrup
Side
2/2