UUI, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 146: Spm. om ministeren vil forholde sig til artiklen På flugt fra Danmark i Weekendavisen den 2. december 2021, til udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2021-22
UUI Alm.del
Offentligt

Ministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 17. december 2021 stillet følgende

spørgsmål nr. 146 (Alm. del) efter ønske fra Rosa Lund (EL) og Sikandar Siddique

(FG) til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares endeligt.

Spørgsmål nr. 146:

Vil ministeren forholde sig til artiklen ”På flugt fra Danmark” i Weekendavisen den

2. december 2021 og herunder svare på følgende:

1. Vil ministeren forholde sig til den nævnte dom fra Slesvig-Holsten i juli år i sagen

om en syrisk mand fra Damaskus, der i Danmark fik inddraget sin opholdstilladelse,

efter at Flygtningenævnet vurderede, at han ikke længere havde behov for beskyt-

telse i Danmark?

2. Er ministeren enig i udsagnet fra artiklen om, at Danmark efter EU-domstolens

afsigelse tidligere i år »ikke længere kan betragtes som et sikkert tredjeland, som

er omfattet af (de EU-retlige, red.) regler for ansvaret for at gennemføre asylproce-

duren«?

3. Anser ministeren det som problematisk, at et nært naboland som Tyskland ikke

anser Danmark som et sikkert land for syriske flygtninge?

Spørgsmålet stilles i forlængelse af besvarelsen af UUI alm. del – samrådspm. E den

16. december 2021.

Svar:

Udlændinge- og Integrationsministeriet har forstået spørgsmålet, som henviser

til en omtale af en konkret dom fra Slesvig-Holsten, på den måde, at det vedrører

de tyske myndigheders forståelse af EU-Domstolens afgørelse i sagen C-8/20 af 20.

maj 2021 i forhold til udlændinge, der har eller har haft en asylopholdstilladelse i

Danmark, og som måtte ansøge om opholdstilladelse i Tyskland.

I forhold til EU-Domstolens afgørelse i sagen C-8/20 af 20. maj 2021 er der tale

om en anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af forvaltningsdomstolen i

Schleswig-Holstein i Tyskland. De faktiske omstændigheder i dommen vedrører en

iransk statsborger, der tidligere havde indgivet en ansøgning om asyl i Norge.

13. april 2022

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2021 - 21592

1954571

Side

1/3

UUI, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 146: Spm. om ministeren vil forholde sig til artiklen På flugt fra Danmark i Weekendavisen den 2. december 2021, til udlændinge- og integrationsministeren

I dommen tager EU-Domstolen stilling til forståelsen af afvisningsbestemmelsen i

asylproceduredirektivets

artikel 33, stk. 2, litra d. Denne bestemmelse fastsætter,

at medlemsstaterne kan afvise en ansøgning om international beskyttelse, når an-

søgningen er en fornyet ansøgning, hvori der ikke er fremkommet, eller fra ansøge-

rens side er blevet fremlagt, nye elementer eller oplysninger af betydning for, om

ansøgeren kan anerkendes som en person med international beskyttelse i henhold

til kvalifikationsdirektivet

Nærmere bestemt angår spørgsmålet, om denne bestemmelse i asylproceduredi-

rektivet er til hinder for en national lovgivning, hvorefter en ansøgning om interna-

tional beskyttelse kan afvises i tilfælde, hvor udlændingen tidligere er meddelt af-

slag på en ansøgning om international beskyttelse i et tredjeland, der gennemfører

Dublin III-forordningen i overensstemmelse med aftalen mellem Unionen, Island og

Norge.

EU-Domstolen anfører herom, at det følger af definitionen af en ”ansøgning om

international beskyttelse” i asylproceduredirektivet, at dette ikke omfatter en an-

søgning, der er rettet til et tredjeland, dvs. i dette tilfælde Norge.

EU-Domstolen anfører endvidere, at uanset at det antages, at det norske asylsy-

stem fastsætter et beskyttelsesniveau for asylansøgere, der svarer til det, der er

fastsat i kvalifikationsdirektivet, kan denne omstændighed ikke føre til en anden

konklusion.

Det forhold, at en ansøger tidligere har fået sin sag behandlet i et tredjeland – i

dette tilfælde Norge – kan således ikke føre til, at der i medfør af asylproceduredi-

rektivet kan ske afvisning af at behandle en ansøgning om beskyttelse i en EU-med-

lemsstat (i dette tilfælde Tyskland).

For så vidt angår retstillingen for Danmark bemærkes det, at i medfør af artikel

1 og 2 i protokollen (nr. 22) om Danmarks stilling (retsforbeholdet) er asylprocedu-

redirektivet og kvalifikationsdirektivet ikke bindende for og finder ikke anvendelse

i Danmark. Den danske retstilling svarer således til den norske på dette punkt.

For så vidt angår de tyske myndigheders forståelse af EU-Domstolens afgørelse i

sagen C-8/20 af 20. maj 2021 i forhold til udlændinge, der har eller har haft en asyl-

opholdstilladelse i Danmark, og som måtte ansøge om opholdstilladelse i Tyskland,

har Udlændinge- og integrationsministeriet indhentet oplysninger fra den danske

ambassade i Berlin, som har fået oplyst følgende af det tyske føderale indenrigsmi-

nisterium (BMI):

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/32/EU af 26. juni 2013 om fælles procedurer for tilde-

ling og fratagelse af international beskyttelse.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/95/EU af 13. december 2011 om fastsættelse af stan-

darder for anerkendelse af tredjelandsstatsborgere eller statsløse som personer med international

beskyttelse, for en ensartet status for flygtninge eller for personer, der er berettiget til subsidiær be-

skyttelse, og for indholdet af en sådan beskyttelse.

Side

2/3

”Hvis en person indgiver en ansøgning om asyl i Tyskland, og der foreligger

oplysninger om, at en anden af Dublin III-forordningens medlemsstater har

ansvaret, så indleder forbundsstyrelsen for migration og flygtninge (BAMF)

en Dublin-procedure og afviser asylansøgningen som utilladelig, såfremt for-

udsætningerne i proceduredirektivet art. 33, stk. 1 (asylloven § 29, stk. 1, nr.

1a) er tilstede.

Mislykkes Dublin-proceduren, eller kan et afslag jf. proceduredirektivet art.

33, stk. 1 ikke gives, og har ansøgeren allerede gennemgået en asylprocedure

i en anden EU-medlemsstat uden succes, undersøger BAMF tilstedeværelsen

af forudsætningerne i proceduredirektivet art. 33, stk. 2, litra d (asylloven §

71a). Enkelte forvaltningsdomstole er af den overbevisning, at et afslag på en

asylansøgning i medfør af proceduredirektivet art. 33, stk. 2, litra d, ikke er

mulig i Danmarks tilfælde på grund af det forhold, at Danmark ikke er bundet

af kvalifikations- og proceduredirektivet. Dette stemmer dog ikke overens

med BAMF’s praksis. Såfremt forudsætningerne i proceduredirektivet art.

33, stk. 2, litra d, er tilstede, træffer BAMF utilladelighedsbeslutninger med

hensyn til Danmark.”

Det bemærkes på baggrund af ovenstående, at den praksis, som enkelte tyske

forvaltningsdomstole har anlagt, ikke ses at vedrøre en specifik praksis ved de dan-

ske asylmyndigheder, herunder i forhold til asylansøgere mv. fra Syrien.

Mattias Tesfaye

Kenny Rasmussen

Side

3/3